torsdag den 26. august 2010

Pandaer





Turen gik tidligt om morgen mod et panda reservat og forskningscenter, her så vi pandaer i alle størrelser, fra nyfødt til gammel. Man kunne komme til at holde en lidt større panda unge for 1000 kr., dog ikke noget vi benyttede os af.
Om eftermiddagen gik vi rundt i den del af byen hvor vi boede og til aften fandt vi en hotpot restaurant, en meget fin en af slagsen. Det er en meget udbredt måde at spise på i Kina, og som navnet fortæller sidder man med en gryder og laver selv sin mad. På den restaurant vi var på havde vi begge en kogeplade som var indbygget i bordpladen, med en gryde med den suppe vi havde valgt. vi havde mest bestilt grønsager, og det var nogle meget anderledes grønsager vi fik. Der var champignon, kål, tomater og noget der muligvis var spinat. Nogle af de andre grønsager så meget anderledes ud og lignede slet ikke grøntsager som vi kender dem. Men det meste smagte ganske umærket og mest af suppen det blev kogt i. Tjenerne på restauranten var meget hjælpsomme og de fik nogle gode grin af vores forsøg på at spise med pinde, de fandt skeer til os, men da vi insisterede på at bruge pindene, fik vi et længere kursus i at spise med dem efter den rigtige teknik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar