Uge 3

ugen startede med en tur ud og se Bobs mine. Dette vil vi dog ikke fortælle om i dette afsnit, det kommer i et afsnit for sig selv.
Ugen gik ellers med at få sat lister op og give gulvet olie. Søndag da lugten næsten var forsvundet flyttede vi ind. Vi blev også færdige med at se matador og måtte mandag se nogle andre danske film i stedet, da Christian var hjemme fra skole og dagen bare gik med at hygge. Søndag blev Allan også klippet, efter lang tids plagen, måtte Helle give sig og finde trimmeren og jeg måtte klippe ham. Glad var han, da han igen var blevet lidt kortere, selvom det var en del længere end det normalt er.
Tirsdag var vi begge med Hans ude og lave et lille job i byen, her var vi også rundt og se lidt af byen, blandt andet et galleri og en af de mange opal butikker som er i byen. Derudover var vi inde og se hvor Helle en gang om ugen arbejder frivilligt, som er et lille museum om opaler og andre sten.
Det meste af onsdagen gik med at skrive blog og planlægge de næste par uger. Turen går til Melbourne i morgen tidlig halv 6.

Bobs mine

ved 8 tiden om morgen kørte vi til bobs mini. Bob er Hans og Helles nabo fra Wales. Han har minen sammen med en svensker ved navn Lars. Vi kørte 30-45 minutter og os som troede man ikke kunne komme længere ud. Dem der ejede minen før bob havde fundet usandsynligt mange penge, mens bob og Lars ”kun” har fundet lige omkring en årsløn til dem begge de sidste 3 år. Minen ligger, som de fleste andre miner i det område, 17 meter nede i jorden. Hvilket er langt ned når man kravler på en stige ned i et mørkt hul. Mine strakte rundt på et areal på 50x50 m og gangene der nede var indviklede og det var lige som at gå rundt i en stor underjordisk labyrint. Vi gik rundt der nede et par timer hvor bob vidste os rundt, mens Las gravede med deres lille gravmaskine med tilhørende støvsuger, som suger jord og sten op i en lastbil oppe i dagslyset.
Dem der havde minen før, havde udgravet et 30x70 m stort område ud, oftest vil men graver gange, men det havde de altså ikke gjort fordi de mente der var mange opaler lige i det område. For at sikre at jorden ikke styrter sammen er der placeret 3000 stolper i området, de stod så tæt at man ikke kunne gå mellem dem.
Efter et par timer var det godt at komme op i sollyset og varmen igen, nede i minen er der lige omkring 20 grader og meget fugtigt. Vi skulle ud og se hvordan de vaskede jorden for at finde opalerne, og udstyret der bliver brugt til minearbejde er bestemt ikke af nyere dato. De havde 2 ikke indregistreret lastbiler der var mellem 50-70 år gammel, ståltråden i dækken stak ud og der var store hulle i bunden af ladet på grund af rust, det var dog lapper med et par stål tagplader. Da vi havde set deres vaske station, som var hen af samme standart som det andet kørte vi hjem af.

uge 2

Torsdag brugte Allan og Hans det meste af dagen på at stille skurvognen rigtigt og i vatter og til aften var vi i et varmebad. Her var vandet mellem 40-46 grader og kom op fra en kilde. Mange tager på ferie eller flytte til byen på grund af badet, da det er godt for at lindre smerter for blandt andet gigt. Det var dog næsten for varmt og efter en halv time havde vi fået rigeligt og måtte gå op, fuldstændig svimle af alt den varme. Men kroppen var afslappet og det var nemt at falde i søvn.
Fradag var vi på pub, et rigtig hyggeligt sted hvor der er legeplads til børnene mens forældre kan side og drikke en øl, meget anderledes end i Danmark. På hver sin side af baren er der 10 forskellige øl haner.
Lørdag formiddag var Sabrina, Hans og jeg ude se til en farmer der var ved at høste. Hans kendte lastbilchaufføren der holdt i starten af marken fik os kørt i 4-hjulstrækker ud til mejetærskerne der kørte noget længere ude. Hans kendte også de 2 mejetærskerpiloter hvor jeg var med ude og køre et par omgange med den ene. Det var en meget venlig mad med et stort rødt fuldskæg og lidt godt beskidt der kørte. Mejetærskeren var en CASE IH med 30 fods skærebord od den anden mejetærsker var med 36 fods skærebord. På udbyttemåleren i mejetærskeren kunne jeg se at det lagde på omkring 2,5 tons per hektar, hvilket er et rimeligt godt resultat på rigtig godt høstår her nede, så da jeg fortalte at vi på et rimeligt godt år i Danmark har et udbytte på omkring 10 tons per hektar var han lige ved at falde ned af sædet over det tal. Nogle år høster de slet ikke fordi det ikke kan betale sig at starte mejetærskeren, så der bare lukket nogle får ud og spise det de kan. Og andre år sår de slet ikke hvis vejrprognoserne siger st der slet ikke kommer nok vand. Kornet blev kørt derfra i store lastbiler eller road trains som de hedder her nede til nabobyen Wallget der ligger 75 km fra Lightning Ridge, hvor den sydlige halvkugles største kornlager er. Kornet bliver opbevaret i flere 100 meter lange pølser der er 7-8 høje. Der kommer en stor kraftig presenning over som spændt fast til beton underlaget hvorefter der bliver pumpet noget bestemt gas der ind for at holde mus, rotter og andre dyr væk.
Om aftenen skulle Christian passe os og vi lavede burgere og spillede en masse spil, Allan tabte som altid mens Christian og jeg skiftedes til at vinde. Vi sluttede af med at se et par afsnit Huset på Christianshavn.
De sidste dage gik med at gøre skurvognen færdig, væggene blev grundet og vi fik gjort rent og malet.
Onsdag blev der brygget en ny omgang øl, da øl ankerne i køleskabet var ved at være tomme. Man kan køber forskellige bøtter i supermarkedet, hvor man bare skal opløse indholdet i noget varmt vand, hvorefter det skal stå nogle dage og gære. Når øllet er færdig, hældes det på ankre som har fast plads i Hans hjemmelavet køleskab, med øl hane i lågen.

Uge 1

Vi vågnede tidligt den første morgen i Lightning Ridge. Hvor vi meget hurtigt erfaret at alting foregik i et helt andet tempo end hvad vi har været vant til. Det er en helt anden og mere hyggelig hverdag end hvad vi er vant til i Danmark. Men i Danmark ville det selvfølgelig heller ikke være muligt at komme så langt ud, som vi nu.
I Lightning Ridge er der et supermarked og en masse andre små butikker og det er muligt at få de fleste hverdags ting her. Men mange tager af og til, til Dubbo som ligger 3 timers kørsel her fra for at handle ind.
Også bor de ikke engang i Lightning Ridge, men uden for i bushen hvor der hverken er lagt strøm eller vand ud, det foregår med solceller og en lille vindmølle og vandet er regnvand som de samler i store tanke. Alt spildevandet bliver brugt til at vande haven, undtagen vandet fra toilettet som ender i et gammelt mine hul et stykke fra huset.
Lørdag var vi til fest i byen, her er et årligt arrangement, hvor lokale fyre klæder sig ud som kvinder og optræder. Udklædningen var dog ikke så god at den skjulte de lange hår på benene og ølmaverne. Der er en præmie til vinderen som bliver kåret af 4 udefra kommende. Det var en hyggelig aften hvor vi fik lov til at møde flere forskellige mennesker fra byen. Vi var dog nødt til at snige os ud da festen var slut, da en af de hårde fyre fra nabobyen 75 km her fra havde udset Allan til en slåskamp, han kom heldigvis hjem uden en skræmme og klokken 3 lagde vi vores seng, klar til at sove.
Dagen efter gik med at pleje tømmermænd, vi så et par afsnit matador og ellers slappede vi bare af.
Mandag ordnede Allan dørene som alle gik træls og resten af ugen gik med at beklæde det sidste i skurvognen.

Lightning Ridge (Hans, Helle og Christian)

Vækkeuret ringede alt for tidligt, vi var dog begge friske og glædede os til at se hvad dagen ville bringe. Vi tog ind på togstationen hvor vi tjekkede vores tasker ind og fandt vores pladser i toget. Det fortrød vi dog hurtigt. I de 6 timer som togturen tog frøs vi noget så grusomt. Folk sad med store uldtrøje og tørklæder og vi sad i shorts, t-shirts og sandaler. Vi skiftedes til at side med benene over hinanden for at varme os lidt. Da vi endelige endte i Dubbo skyndte vi os ud i solen, for Dubbo er det eneste sted i Australien hvor solen faktisk skinner altid har vi fundet ud af 

Det var ikke ligefrem en varm modtagelse vi fik at buschaufføren, vi måtte ikke få vores håndbagage med ind i bussen og da vi så begyndte at tømme den for hvad vi evt. skulle bruge under busturen så han lidt misfornøjet ud. Inden bussen forlod stationen fik vi en lang prædiken om hvad vi måtte og ikke måtte under bus turen. Han havde så mange regler i den lille bus at vi næsten ikke var sikre på vi måtte sidde på sæderne. Vand eller andre drikkevarer måtte heller ikke medbringes. I hvert fald ikke før efter første stop, hvor vi holdte ved en tank og folk slæbte alverdens drikkevare med ind i bussen.

Køreturen var lang og jo længere ud vi kom jo mere øde blev der. Vi var meget spændte på hvad der ventede os i Lightning Ridge og havde gjort os mange forestillinger om hvordan det hele så ud og hvordan de boede.
Ved endestationen, hvis man kan kalde det en stationen, vi holdte på hovedgaden i byen, blev vi modtaget af Hans, Helle, Christian og danske flag.
Vi kørte et stykke ud af byen, ind af nogle grusveje og til sidst endte vi ved deres hus, som slet ikke var hvad vi havde forstillet os, men nu når vi havde set det, ikke kunne være anderledes.

Vi fik tildelt arbejdsværelset til soveværelse, indtil cabinen blev færdig. Til aftensmad fik vi hakkebøf med champignon og bløde løg. Hvilket var helt perfekt.
Efter aftensmaden sad vi og snakkede og Christian fortalte om deres små fluer som ligger æg under huden. Men det gør ikke noget, de begynder bare at klø, og når man klør falder æggene ud.

Bondi beatch

Vi tog med metroen til bondi jungtion, hvorfra vi tog en bus til Bondi Beach. En lille strand i en af forstæderne. Vi gik en tur på stranden og rundt i området inden vi bestemte os for at tage bussen tilbage. det er bare sådan, i by busserne i Sidney kan man kun købe billet i busserne inden 7 om morgenen eller efter 7 om aftenen. Så da vi skulle tilbage skulle vi finde et sted at købe en billet, hvilket for os virkede helt umulig, så vi bestemte os for bare at gå turen som endte med at tage lidt over en time. Vi fandt dog stationen i første forsøg, da vi efter vores egen mening var smarte og bare fulgte busruten tilbage.
Vi nåde lige metroen inden det begyndte at regne og da vi stod af ved Kings Cross stod det igen ned. Vi ventede i 10 minutter, men da regnen ikke stilnede af begyndte vi at gå. Vi var endnu engang gennemblødte da vi nåede hotellet. Hvor vi fik pakket vores ting, klar til at tage tidligt af sted ind til Hans og Helle.

Hunter vally

Vi tog på en tur ud til Hunter Vally for at se vingårde og naturen omkring. Det var ikke meget vi så, vi var i stedet kommet på vinsmagnings tur, sammen med en flok meget højt uddannet mennesker. Det var en hyggelig tur, men bestemt ikke lige hvad vi havde forventet. Vi var rundt på 3 forskellige små vingårde, hvor vi smagte 7-8 vine hvert sted. Undervejs holdte vi i en lille rigtig flot by, hvor vi spiste frokost og som altid får man et tidspunkt hvor man skal være tilbage ved bussen. Der var en hel gruppe med fra Ireland. Hvor 3 af dem manglede da vi skulle til at køre. Selvom buschaufføren længe holdte på at der ikke var nogen der skulle gå ud og kigge efter dem, var der alligevel en der fik lov at løbe efter 10 min. og da han lige akkurat var ude af syne kom de andre tilbage. Bussen kørte og den sidste mand blev efterladt. Vi kunne ikke vente længere, så ville vi gå glip af den næste smagning, hvor vi skulle smage forskellige oste og brød dyppet i forskellige olier, vi blev sat af og buschaufføren kørte tilbage efter den sidste mand.
Vi blev sat af lidt fra hotellet og på vejen tilbage købte vi en sandwichs som vi tog med på værelset.

Blue Mountains

vi tog på en bus tur ud til Blue Mountains, en rigtig turist tur, med en bus fuld af pensionister. Vi blev samlet op foran vores hotel hvorefter turen gik rundt i byen for at samle resten af deltagerne op. Første stop på turen var en park hvor vi fik juice og kiks, her betalte vi også for turen. Turen gik herefter videre til en national park hvor vi gik en tur, der skulle være mulighed for at se forskellige dyr, men de eneste dyr der var der, var fluer og myg.
I Blue Mountains tog vi kabel bane mellem to bjerge. Herfra tog vi en anden kabelbane ned i regnskoven, hvor vores guide og chauffør vidste os rundt og fortalte om de forskellige dyr og planter. Grunden til der kunne ligge en regnskov i området var på grund af bjergene omkring skyggede for solen. Der kørte en jernbane op fra regnskoven.
Busturen fortsatte til en lille hyggelig by, med kæmpe flotte haver. Her skulle vi spise frokost. Efter frokost kørte vi til et udsigtspunkt og vandfald, hvor der var 300 trin ned til vandfaldet. På vej op mødte vi en slange, som efter guiden skulle være rimelig farlig.

På vejen tilbage til det olympiske stadium var vi omkring et andet udsigtspunkt og et gammelt aboriginal stenhuggeri. Vi blev sat af ved færgen ved det olympiske stadium, hvorfra vi skulle sejle ind til midtbyen. Her kunne vi se at der var voldsomt uvejr et stykke inde i landet og håbede bare vi ville nå ind til land inden uvejret rigtig brød løs over hovederne på os.

Vi tog ud i en af forstæderne for at spise aftensmad, det var en lang tur i bus, men sjovt at se andet end lige centrum af byen. På vejen hjem var uvejret kommet ind over os og det stod ned. Vi kom ind i bussen uden at blive alt for våde, men da vi stod af for at skifte til metroen for at komme tilbage på hotellet, kunne vi godt opgive alt om at holde os tørre. På de 100 meter fra busstationen til metrostationen blev vi gennemblødte og da vi kom til King Cross hvor vi skulle af skyndte vi os tilbage til hotellet, stadig i regnvejr for at tage et varmt bad og gå i seng.

Sidney

Det var næsten frokost tid før vi kom fra hotellet på vej mod midtbyen og operahuset. Vi gik igennem botanisk have på vejen. Her gik det lige pludselig op for os hvor meget vi havde savnet noget så simpelt som en almindelig græsplæne og genkendelige træer og duften fra græsset var fantastisk. Vi gik forbi operahuset og op på Sidney Harbour Brigthe. Herefter tog vi ind til et udsigtstårn. Hvorefter vi brugte nogle timer på at gå rundt i byen. Som vi næsten ikke kunne lade være at forelske os i med det samme. Det er ikke at mærke der bor 3 mio. mennesker her. Den er så stille og rolig og til dels flot i forhold til i Asien. Trafikken er imponerende rolig bortset lige fra de sædvanlige morgen- og eftermiddags trafik. Også kan du komme alle steder på ingen tid, der sejler færger langs kysten, der er metro og noget der mindede om sky train. Hvis det ikke når langt nok ud i forstæderne køre der en million bybusser, og så snart man lige har fundet ud af systemet tager det ingen tid at købe billet og finde det rigtige tog eller den rigtige bus. Vi tog ind til hovedbanegården, efter endelig at have fået det rigtige nummer til hans og snakket med ham, kunne vi lige så godt selv tage ind og købe vores billet.

Fra Thailand til Australien

Vi delte en taxa med Karla som skulle med et fly til Chiang Mai ud til lufthavnen. Og efter en lidt uheldig morgen og formiddag kunne vi jo lige så godt fortsætte i det spor. Vi tjekkede vores bagage ind, og her kommenterede kvinden at vi havde overskredet vores visum, hvilket hverken hun eller os kunne forstå da langt de fleste lande inklusiv Danmark har en måneds fri visum i Thailand. Så vi gik til paskontrollen hvor de nægtede at lukke Allan ind og bad mig følge med ind i et baglokale. Vi fik dog vagten overbevist om at vi rejste sammen og at Allan også skulle med. Vi skulle nok have tjekket vores pas og stemplet hvorpå der står datoen for udrejse dagen. Men da det skulle være så simpelt at rejse ind i Thailand og næsten alle kan opholde sig der en måned, havde vi ikke gjort det. Det er dog kun 30 dages visum hvis man flyver ind i landet og ikke hvis man passere grænsen på andre måder, her får man kun visum til 15 dage. Vi skulle nok lige have tjekket op på det, men det er jo nemt og være bagklog. Skaden var dog ikke større end at vi skulle betale et beløb per dag vi havde overskredet udrejse datoen og da de havde fået pengene blev vi lukket igennem paskontrollen og ind hvor håndbagagen bliver tjekket. Ingen af os var sikre på om vores smør kniv som egentlig var en lille urtekniv, var i de små eller store rygsække eller om vi havde smidt den ud. Vi ledte de små tasker i gennem og da vi ingenting fandt, afleverede vi vores tasker.
Jeg havde selvfølgelig været så smart at ligge kniven ind i en plastik lomme sammen med en masse af vores rejsepapirer, for at den ikke skulle skære hul i tasken og så vi ikke skulle skære os på den når vi stak hånden ned i tasken. Det betød også vi ikke kunne mærke den, men de kunne selvfølgelig se den. Vi blev igen hevet til side af en vagt som meget forsigtigt tog vores taske med os. Han ledte længe inden han fandt kniven og den blev smidt ud. Så kunne vi komme ind i lufthavnen og selvom vi havde været i meget god tid da vi ankom til lufthavnen, var der nu kun en halv time til flyet til Australien lettede.
Fly turen var stille og rolig, vi fik ikke sovet nogen af os, så da flyet landede var vi godt smadret og ville bare gerne finde et værelse, hvor vi kunne få lidt søvn. Men endnu engang var heldet ikke med os. Vi havde ikke booket et værelse da vi endnu ikke har oplevet noget sted har været fuldt, det var de dog i Sidney. Vi gik rundt et par timer i regnvejr, vi troede der var varmt i Australien men vores shorts og t-shirt hjalp ikke meget i regn og blæst, det var lige før vi troede vi var landet hjemme i Danmark. Vi var nok inde på 20 forskellige hostels, nogle steder kunne vi få en seng i hver sit 10 mands værelse, men det var også det bedste tilbud vi fik. det virkede helt håbløst og til sidst havde jeg bare løst til at sætte mig ned og græde, det kommer der dog ikke så meget værelse ud af, så det var bare videre, lysten til at betale for et dyrer værelse var dog blevet større, så da vi tilfældigvis stødte på det hotel som Karina og Mogens havde booket igennem jyskrejsebureau til december, fik vi et værelse der. Det var et stort hotel, så der var heldigvis rigeligt med værelser. Da vi efterhånden var ved at være sultne smed vi vores tasker på værelset og gik ned på en cafe og fik en stor portionen morgenen. På værelset to vi et langt rigtig varmt bad, hvorefter vi faldt i søvn. Vi slog først øjnene om igen ved 20 tiden, hvor vi fik lidt at spise inden vi igen lagde os i sengen og sov til klokken 10 dagen efter.

Hygge på hotellet

Da vi først kom i seng klokken 7. blev klokken mange før vi overhovedet kom ud af sengen. Vi bestilte morgenmad på hotellet og slog os ned ved et bor sammen med de andre vi havde været i byen med i går aftes. Her brugte vi hele dagen, på at snakke, af og til var der nogen der bevægede sig ud i byen og andre kom til. Ved aftensmad tid var vi ved at have fået nok af bare at sidde så vi gik ud for at finde noget at spise, hvorefter vi gik hjem i seng.

Kanal rundfart

Vi skulle blive hentet klokken 9.00, vækkeuret havde en af os slået fra i søvne, heldigvis vågnede Allan af sig selv 8.20 og vi skyndte os ned og bestilte noget morgenmad. Klokken 10 minutter over ni blev vi meddelt at vores guide som skulle hente os sad fast i trafikken og først kunne være der klokken 10.30. også gik det ellers stærkt med at komme op i seng igen og få en times søvn mere.
Vi sejlede rundt på floden og ind af små kanaler i 4 timer, vi var undervejs inde og se en orkide farm, orkideen er Thailands national blomst og den er alle steder, hvis man bestiller en juice, frugt shake og andre kolde drinks sidder der for det meste en blomst på kanten af glasset.
Langs de små kanaler lagde der huse/skure af træ, man kunne se at vandstanden ikke altid er konstant og nogle af husene må engang i mellem stå i vand næsten helt op til gulvet. Det meste af træet var rådden og de fleste havde deres egn trappe ned i floden. Der lagde supermarkeder flere steder som kun kunne nås fra flodsiden og flere gange mødte vi små langhalebåde, med kvinder der forsøgte at sælge forskellige ting. Vi stødte også flere gange på flydende restauranter, så sad der en kvinde eller to og lavede mad og det var imponerende hvad de kunne lave af forskellige retter på en så lille båd.
Efter bådturen gik vi omkring grand palads hvorefter vi tog taxa færgen tilbage til hotellet. Floden bliver brugt meget til at bevæge sig rundt i byen. Transporttiden er meget hurtigere på vandet end i den tætte trafik i byen.

Vi havde planlagt at tage til Ayuttahaya dagen efter som er et stort tempelområde der ligger en times kørsel nord for Bangkok, men personalet på hotellet frarådet os at tage der op da det havde stået under vand nogle dage og de var ikke sikker på hvordan situationen deroppe var lige nu.
Så da vi faldt i snak med nogle danskere og andre backpackere som havde planer om at tage med hotellets bartender i byen senere på aftenen var vi friske. Det endte med at blive en rigtig hyggelig og lang aften/nat/morgen. Bartenderen var thailandsk og lignede mest af alt en 16 årig dreng, han var dog 24 og alle tiders. Han kunne en 20-30 sætninger på dansk og var rigtig god til engelsk. Han forsøgte sig med at par danske druk sange, hvilket ikke helt lykkedes vi fik dog et godt grin. En anden der gjorde sig bemærket i selskabet var Carl, som havde rejst den sidste uge sammen med Karla, som er dansker og oprindeligt fra Ryomgård og tidligere spejder, så der var lidt fælles bekendte vi fik sat navne på, hvilket var lidt sjovt. Men Carl var anderledes, men på den gode måde, han snakkede med alt og alle, tror simpelthen ikke han kunne lade være. Han sov på hotellets tag hvor der var hængekøjer, hans bagage stod i bagage opbevaringen også drak han ualmindeligt meget kaffe. Klokken 7 lagde vi i vores seng, klar til at sove.

Sky train

Efter at have kørt i bybus i går, blev vi enige om at prøve sky train i stedet. Det er et tog der køre på platforme over vejen. Vi startede med at tage ud til et stort indkøbscenter hvor vi gik rundt og kiggede lidt inden vi gik videre til Jim Thomsons hus. Et stort hus en amerikaner havde lavet lige efter 2. verdens krig ud af gamle thailandske huse. Det mest interessante ved huset var arkitekturen og indretningen, som var holdt til en traditionel thailandsk stil, dog med lidt vestlige ting ind imellem. Huset var sat sammen af flere thai huse, så huset var stor i forhold til hvad thai huse ellers er. Han havde samlet på kunst og andre antikke asiatiske genstande som også var udstillet i huset.
Herefter tog vi sky train til et udendørs alter, midt i alt by kaoset. Her var mange mennesker der kom et smut ind forbi for at tænde en røgelsespind og bede. Pladsen var dækket af røg fra røgelsespindende og lugten var ret kraftig.
Næste stop var Lumphini parken, det er en stor park midt i byen, hvor man næsten kunne glemme man befandt sig i en gigantisk by, bort set lige fra den ring af højhuse der omgav parken.
Det første vi så da vi kom ind i parken var en stor gruppe på langt over 100 mennesker der stod og hoppede til højt musik, mens der stod en instruktør og førte an. Det åbne fitness center skulle være meget brugt i denne park. Og sjovt så det ud, ikke alle var lige ivrige og nogle lige rigeligt. På vores tur rundt i parken, følte vi os næsten uden for fordi vi gik og alle andre løb rundt. Vi flere mindre arobic grupper, derudover så vi også forskellige dansegruppe, både noget der lignede klassisk dans, hvor ældre par dansede sammen men også nyere dans hvor drenge og piger dansede rundt i takt og så den skildpadde som sløvt bevægede sig langs stien i søkanten og som tilsyneladende havde lige så travlt som os og for længst havde opgivet at følge med nogle af de ihærdige sportsudøvere. Men sød var den, når den meget langsomt vandrede af sted og stoppede op og trak hovedet til sig hver gang en kom løbende forbi.
Vi gik igennem nat markedet, som til at starte med virkede meget mere stille og fredeligt end hvad vi ellers har set, det ændrede sig dog hurtigt. Det var ikke sælgerne der ville have os til at købe deres ting men mænd eller kvinder der var ivrige efter at logge os ind og se et pussy show, tilbuddet fik vi mindst 20 gange, men vi havde fået nok pussy show fra gaden hvor dørene stod åbne til adskillige barer og omkring 10 piger hver sted stod næsten nøgne og dansede.
Vi faldt i snak med nogle danskere på hotellet så klokken endte endnu engang med at blive mange inden vi kom i seng.

Bangkok

Vi badet hele formiddagen ind til vi skulle chekke ud. Vores bus skulle køre klokken 13.20, så vi havde lige tid til at få lidt middagsmad inden bussen kørte. Turen tog næsten 4 timer i steder for de 2 timer den skulle have taget. I Bangkok blev vi sat af på en stor vej. Vi spurgte om vej på 7 eleven og fik forklaret hvilken bybus vi kunne tage til hotellet. Vi skulle nok bare have taget en taxa, men bybussen var billig så det prøvede vi. Da vi havde kørt i 2 timer stod vi af, på grund af trafikken kunne vi gå hurtigere end bussen kørte. Vi fandt hotellet og fik lidt at spise inden vi fandt vores værelse og gik i seng.