torsdag den 18. november 2010

uge 2





Torsdag brugte Allan og Hans det meste af dagen på at stille skurvognen rigtigt og i vatter og til aften var vi i et varmebad. Her var vandet mellem 40-46 grader og kom op fra en kilde. Mange tager på ferie eller flytte til byen på grund af badet, da det er godt for at lindre smerter for blandt andet gigt. Det var dog næsten for varmt og efter en halv time havde vi fået rigeligt og måtte gå op, fuldstændig svimle af alt den varme. Men kroppen var afslappet og det var nemt at falde i søvn.
Fradag var vi på pub, et rigtig hyggeligt sted hvor der er legeplads til børnene mens forældre kan side og drikke en øl, meget anderledes end i Danmark. På hver sin side af baren er der 10 forskellige øl haner.
Lørdag formiddag var Sabrina, Hans og jeg ude se til en farmer der var ved at høste. Hans kendte lastbilchaufføren der holdt i starten af marken fik os kørt i 4-hjulstrækker ud til mejetærskerne der kørte noget længere ude. Hans kendte også de 2 mejetærskerpiloter hvor jeg var med ude og køre et par omgange med den ene. Det var en meget venlig mad med et stort rødt fuldskæg og lidt godt beskidt der kørte. Mejetærskeren var en CASE IH med 30 fods skærebord od den anden mejetærsker var med 36 fods skærebord. På udbyttemåleren i mejetærskeren kunne jeg se at det lagde på omkring 2,5 tons per hektar, hvilket er et rimeligt godt resultat på rigtig godt høstår her nede, så da jeg fortalte at vi på et rimeligt godt år i Danmark har et udbytte på omkring 10 tons per hektar var han lige ved at falde ned af sædet over det tal. Nogle år høster de slet ikke fordi det ikke kan betale sig at starte mejetærskeren, så der bare lukket nogle får ud og spise det de kan. Og andre år sår de slet ikke hvis vejrprognoserne siger st der slet ikke kommer nok vand. Kornet blev kørt derfra i store lastbiler eller road trains som de hedder her nede til nabobyen Wallget der ligger 75 km fra Lightning Ridge, hvor den sydlige halvkugles største kornlager er. Kornet bliver opbevaret i flere 100 meter lange pølser der er 7-8 høje. Der kommer en stor kraftig presenning over som spændt fast til beton underlaget hvorefter der bliver pumpet noget bestemt gas der ind for at holde mus, rotter og andre dyr væk.
Om aftenen skulle Christian passe os og vi lavede burgere og spillede en masse spil, Allan tabte som altid mens Christian og jeg skiftedes til at vinde. Vi sluttede af med at se et par afsnit Huset på Christianshavn.
De sidste dage gik med at gøre skurvognen færdig, væggene blev grundet og vi fik gjort rent og malet.
Onsdag blev der brygget en ny omgang øl, da øl ankerne i køleskabet var ved at være tomme. Man kan køber forskellige bøtter i supermarkedet, hvor man bare skal opløse indholdet i noget varmt vand, hvorefter det skal stå nogle dage og gære. Når øllet er færdig, hældes det på ankre som har fast plads i Hans hjemmelavet køleskab, med øl hane i lågen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar