Vækkeuret ringede alt for tidligt, vi var dog begge friske og glædede os til at se hvad dagen ville bringe. Vi tog ind på togstationen hvor vi tjekkede vores tasker ind og fandt vores pladser i toget. Det fortrød vi dog hurtigt. I de 6 timer som togturen tog frøs vi noget så grusomt. Folk sad med store uldtrøje og tørklæder og vi sad i shorts, t-shirts og sandaler. Vi skiftedes til at side med benene over hinanden for at varme os lidt. Da vi endelige endte i Dubbo skyndte vi os ud i solen, for Dubbo er det eneste sted i Australien hvor solen faktisk skinner altid har vi fundet ud af
Det var ikke ligefrem en varm modtagelse vi fik at buschaufføren, vi måtte ikke få vores håndbagage med ind i bussen og da vi så begyndte at tømme den for hvad vi evt. skulle bruge under busturen så han lidt misfornøjet ud. Inden bussen forlod stationen fik vi en lang prædiken om hvad vi måtte og ikke måtte under bus turen. Han havde så mange regler i den lille bus at vi næsten ikke var sikre på vi måtte sidde på sæderne. Vand eller andre drikkevarer måtte heller ikke medbringes. I hvert fald ikke før efter første stop, hvor vi holdte ved en tank og folk slæbte alverdens drikkevare med ind i bussen.
Køreturen var lang og jo længere ud vi kom jo mere øde blev der. Vi var meget spændte på hvad der ventede os i Lightning Ridge og havde gjort os mange forestillinger om hvordan det hele så ud og hvordan de boede.
Ved endestationen, hvis man kan kalde det en stationen, vi holdte på hovedgaden i byen, blev vi modtaget af Hans, Helle, Christian og danske flag.
Vi kørte et stykke ud af byen, ind af nogle grusveje og til sidst endte vi ved deres hus, som slet ikke var hvad vi havde forstillet os, men nu når vi havde set det, ikke kunne være anderledes.
Vi fik tildelt arbejdsværelset til soveværelse, indtil cabinen blev færdig. Til aftensmad fik vi hakkebøf med champignon og bløde løg. Hvilket var helt perfekt.
Efter aftensmaden sad vi og snakkede og Christian fortalte om deres små fluer som ligger æg under huden. Men det gør ikke noget, de begynder bare at klø, og når man klør falder æggene ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar