Vi delte en taxa med Karla som skulle med et fly til Chiang Mai ud til lufthavnen. Og efter en lidt uheldig morgen og formiddag kunne vi jo lige så godt fortsætte i det spor. Vi tjekkede vores bagage ind, og her kommenterede kvinden at vi havde overskredet vores visum, hvilket hverken hun eller os kunne forstå da langt de fleste lande inklusiv Danmark har en måneds fri visum i Thailand. Så vi gik til paskontrollen hvor de nægtede at lukke Allan ind og bad mig følge med ind i et baglokale. Vi fik dog vagten overbevist om at vi rejste sammen og at Allan også skulle med. Vi skulle nok have tjekket vores pas og stemplet hvorpå der står datoen for udrejse dagen. Men da det skulle være så simpelt at rejse ind i Thailand og næsten alle kan opholde sig der en måned, havde vi ikke gjort det. Det er dog kun 30 dages visum hvis man flyver ind i landet og ikke hvis man passere grænsen på andre måder, her får man kun visum til 15 dage. Vi skulle nok lige have tjekket op på det, men det er jo nemt og være bagklog. Skaden var dog ikke større end at vi skulle betale et beløb per dag vi havde overskredet udrejse datoen og da de havde fået pengene blev vi lukket igennem paskontrollen og ind hvor håndbagagen bliver tjekket. Ingen af os var sikre på om vores smør kniv som egentlig var en lille urtekniv, var i de små eller store rygsække eller om vi havde smidt den ud. Vi ledte de små tasker i gennem og da vi ingenting fandt, afleverede vi vores tasker.
Jeg havde selvfølgelig været så smart at ligge kniven ind i en plastik lomme sammen med en masse af vores rejsepapirer, for at den ikke skulle skære hul i tasken og så vi ikke skulle skære os på den når vi stak hånden ned i tasken. Det betød også vi ikke kunne mærke den, men de kunne selvfølgelig se den. Vi blev igen hevet til side af en vagt som meget forsigtigt tog vores taske med os. Han ledte længe inden han fandt kniven og den blev smidt ud. Så kunne vi komme ind i lufthavnen og selvom vi havde været i meget god tid da vi ankom til lufthavnen, var der nu kun en halv time til flyet til Australien lettede.
Fly turen var stille og rolig, vi fik ikke sovet nogen af os, så da flyet landede var vi godt smadret og ville bare gerne finde et værelse, hvor vi kunne få lidt søvn. Men endnu engang var heldet ikke med os. Vi havde ikke booket et værelse da vi endnu ikke har oplevet noget sted har været fuldt, det var de dog i Sidney. Vi gik rundt et par timer i regnvejr, vi troede der var varmt i Australien men vores shorts og t-shirt hjalp ikke meget i regn og blæst, det var lige før vi troede vi var landet hjemme i Danmark. Vi var nok inde på 20 forskellige hostels, nogle steder kunne vi få en seng i hver sit 10 mands værelse, men det var også det bedste tilbud vi fik. det virkede helt håbløst og til sidst havde jeg bare løst til at sætte mig ned og græde, det kommer der dog ikke så meget værelse ud af, så det var bare videre, lysten til at betale for et dyrer værelse var dog blevet større, så da vi tilfældigvis stødte på det hotel som Karina og Mogens havde booket igennem jyskrejsebureau til december, fik vi et værelse der. Det var et stort hotel, så der var heldigvis rigeligt med værelser. Da vi efterhånden var ved at være sultne smed vi vores tasker på værelset og gik ned på en cafe og fik en stor portionen morgenen. På værelset to vi et langt rigtig varmt bad, hvorefter vi faldt i søvn. Vi slog først øjnene om igen ved 20 tiden, hvor vi fik lidt at spise inden vi igen lagde os i sengen og sov til klokken 10 dagen efter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar