2. sidste dag

Jeg frygtede at dagen skulle være brugt på at ligge i sengen, heldigvis var feberen gået over i løbet af natten og jeg var rimelig frisk da vi vågnede. Vi lagde ved poolen nogle timer og nød det gode vejr. Om eftermiddagen gik vi rundt i byen, ikke at der var sket så meget siden sidst vi var her, men vandstaden var da faldet en del.
Aftenen brugte vi på værelset, hvor vi fik pakket vores ting for sidste gang.

Tilbage til Brisbane

Efter endnu en nat hvor vi var blevet vækket og holdt vågen en times tid af dem vi delte værelse med, var vi trætte om morgen. Vi blev hentet af en bus og kørt til lufthaven. Vi havde ingen billet, da de ikke havde fået sendt en til os, så vi satsede på der var en af de smarte maskiner hvor man bare skal skrive sit navn også komme boarding passet ud og det var der. For 3 gange blev jeg hevet til side for at blive tjekket for et eller andet jeg endnu ikke har forstået hvad er. De bruger en magnetstang der bagefter bliver stukket i en computer. Flyve turen var hurtigt overstået, ligesom togturen til hostellet.
Jeg var begyndt at få det dårligt aftenen før og da vi ved 14 tiden nåde til hotellet, var jeg klar til at sove. jeg sov hele eftermiddagen, mens Allan sad ved computeren og klokken 6 blev jeg vækket, Allan mente det var tid til at få noget aftensmad. Jeg stod modvilligt op og lavede noget mad og skyndte mig så i seng igen og sov til ved 11 tiden dagen efter. Allan brugte vist aftenen ved computeren indtil ved 12 tiden, hvor han også gik i seng.

Cairns

Så blev det regnvejr igen og vores sidste dag i Cairns føltes lang. Vi fik for første gang snakket lidt mere med dem vi havde boet sammen med 4 dage. Vores dagsrytmer havde ikke helt passet sammen og vi var kun støt på hinanden om aftenen når de gjorde sig klar til at gå i byen og vi så småt var ved at gå i seng. Derudover var vi i poolen en times tid inden det rigtig begyndte at regne og så gik vi en lille tur rundt i byen og på et marked der mindede meget om markederne i Asien. Vi fik også vasket tøj for sidste gang og resterne af vaskepulveret blev smidt ud, sammen med andre små ting som ikke kan betale sig at tage med hjem.
Om aftenen fik vi brugt de sidste par times internet og regnet ud hvor mange timer der var til vi ville være i Århus ;D

Great Berry Reef

Klokken 06.10 ringede vægge uret og vi var bestemt ikke klar til at skulle nogen steder. Det gik dog lidt bedre da vi endelig kom ud af sengen og vi nåde ned til båden lige til tiden.
Turen ud til det første sted vi skulle snorkle varede 2,5 time og efter den første halve var en del rykket ud på bagenden af båden med en brækpose, ret mange nåede at blive dårlige inden vi ankom og personalet på båden løb rundt med brækposer og vandkrus og fulgte syge personer uden for. Vi slap dog heldigvis med en smule hovedpine, som hurtigt gik over da vi ankom.
For en gang skyld var det mig der glædet mig helt vildt og Allan der var en smule nervøs. Så vi startede med at svømme rundt med en guide. Allan havde fået et bælte omkring maven så han ikke skulle synke og ude i vandet havde vi fadt i en redningsring som guiden trak af sted med.
Efter en halv time gik guiden op af vandet igen og vi kunne fortsætte selv, hvis vi havde lyst. Jeg var bestemt ikke klar til at skulle op af vandet og Allan var også kommet til at synes det var helt sjovt, så vi blev en times tid mere. Det blæste meget så bølgerne var ret store og det var bedst bare at have hovedet under vandet så flød man for det meste oven på ellers skyllede bølgen bare ind over en og man blev kort presset lidt længere ned i vandet. Vi havde det rigtig sjovt med at svømme rundt og dragterne og udstyret gjorde det ikke mindre underholdende og det man kunne se under vandet var helt fantastisk.
Klokken 12 skulle vi op og have frokost, hvilket var tiltrængt, det krævede noget energi at ligge ude i bølgerne og da vi havde spist sejlede vi til det næste stop.
Det var ved en lille sandø, hvor vi kunne sejle ind til stranden eller hoppe i vandet igen og selv svømme der ind, eller blive i vandet, hvilket vi gjorde. Vi kunne godt mærke i benene da vi kom ned igen at det havde været lidt hårdt for dem første gang og det blev ikke bedre af vi konstant skulle svømme mod strømmen for ikke at ende alt for langt væk, vi plaskede rundt endnu en time og blev så kaldt op på båden igen.
Andet sted var klart bedre end det første. Det første var nok sjovest fordi vi ikke kunne se land nogle steder, det eneste ud over mennesker i blå dragter vi kunne se var båden. Derudover var det sjovt at ligge i de store bølger og plaske. Det andet sted var der fisk alle vejne og farverne var flottere, men fordi det blæste sådan og der var så meget bevægelse i vandet var det også mere uklart på grund af alt det sand der virvlede rundt.

På halvdelen af turen hjem sejlede vi med sejl, hvilket Allan var ude og se blive slået op, mens jeg og 5-6 andre snakkede med en marine biolog om revet og de dyr og planter som det består af.
Vi sad på dækket resten af turen, som var lige så bølget som turen der ud og igen blev en hel del syge. Vi nød dog bare at side i vinden, vugge med båden og se på de store bølger som ret ofte sprøjtede en masse vand op på os.

Vi slappede af hele aftenen og glædede os til at kunne sove længe.

Kuranda

Vi blev hentet tidligt og kørt til skyrailen, som vi skulle tage op over regnskoven og op til en by der hedder Kuranda. Skyrailen er en svævebane hvor man kan sidde op til 6 personer i kabine der svæver let hen over trætoppene. Vi havde heldigvis rigtig godt vejr, så det var helt fantastisk at svæve lige over toppen af træerne og have udsigt ud over regnskoven, Cairns og havet. Det tog 35-40 minutter at kommer til Kuranda, vi havde dog et par stop på en halv times tid, hvor vi gik rundt i regnskoven.
Kuranda er en rigtig turist by, hvilket er meget tydeligt, dog var der ikke mange mennesker da det er lavsæson. Vi var på 3 markeder og gik derefter rundt i byen som egentlig var rigtig hyggelig.
Vi kørte med tog tilbage til Cairns, det skulle tage 2 timer, hvor vi kørte i gennem regnskoven hele vejen, det var ikke helt så flot som skyrailen, men det var en rigtig hyggelig tur. Vi havde et par stop, hvor vi var ude at se endnu et vandfald, derudover kørte der billeder på et fjernsyn og en højtaler fortalte om hvordan jernbanen var blevet bygget i slutningen af 1800-tallet og andre sjove historier fra området.
Vi var fuldstændig smadret da vi nåde tilbage på hostellet ved 19 tiden, det havde været en lang nat, med få timers søvn og en lang dag. Vi havde dog lidt svært ved at falde til ro og klokken blev elleve før vi endelig faldt i søvn.

Australien Day

Vi plaskede i poolen til klokken 11, hvor vi stod op, gik i bad, fik lidt at spise og klokken 13 mødtes vi med de to piger vi havde mødt i Alice Springs. Det var Australiens nationaldag så der var masse af mennesker på gaden og specielt nede ved havnen og lagoonen. Vi gik rundt i byen eller sad forskellige steder og snakkede hele eftermiddagen. Til aften spiste på en australsk restaurant, hvor vi fik en masse forskellige små retter. Det var noget lidt specielt mad vi fik og ikke lige hvad vi havde forventet, men vi fik smagt emu pate, hakkebøf af kænguru, indbagt krokodille, noget fisk og en anderledes ommelet.
Vi havende på en bar, hvor vi mødtes med en australier som vi alle havde mødt i baren på hostellet. Resten af aftenen gik med at spille pool og vi piger tabte stort 3 gange, selvom vi den sidste gang var lige ved at indhente Allan og Steve.

Jungle surfing

Vi var tidligt ude af sengen, vi skulle ud og jungle surfe, hvilket jeg var rimelig spændt på. Egentlig er det bare en masse svævebaner som går i gennem junglen og med platforme til at hænge i træerne. Vi blev udstyret med en klatresele og to guider også var det bare op på første platform og af sted. De første par gange var ikke så slemme og det gik stille og roligt og vi kom endda til at svæve der ude sammen. Den længste som var 78 m lang og 22,5 meter over jorden, var dog ikke særlig sjov, Allan hyggede sig dog. Hver gang vi skulle fra en platform skulle vi sætte os på kanten og lade os langsomt glide ud over kanten, når man så hang i selerne bestemte de hastigheden og den længste var selvfølgelig den der skulle gå alder langsomst, vi skulle jo nå at nyde udsigten over floden. De sidste var også til at holde ud og det endte med at være helt sjovt, en omgang mere og jeg tror også jeg ville have været i stand til at nyde den lange tur. ;D
Efter frokost gik turen tilbage til Cairns, vi var omkring et udsigts punkt og et vandfald/flod, hvor vi havde mulighed for at svømme, vi gik dog en tur rundt i skoven i stedet. Vi var inde og få en is, et sted med hjemmelavet is i alverdens forskellige mærkelige smage, nogle lidt mærkelige, som fx ingefær, men den skulle smage godt, efter guidens mening. Vi fik dog bare en med mango og kokos og en med pistacie nødder. Turen tilbage kørte vi langs vandet, lige som Great ocean Road, og i hvert fald lige så flot.

Tilbage på hostellet fik vi et bad og noget at spise, endnu engang pasta og tomat sovs, men der var gulerødder, ærter og majs i dag.

Kajak tur på havet

Da vi endelig kom ud af sengen, var der det mest fantastiske vejr og vi brugte endnu engang eftermiddagen ved poolen. Klokken fire skulle vi ud og sejle kajak, der hvor revet og regnskoven mødes. Lige som i Asien skulle vi skrive under på at det var på eget ansvar, hvilket er til at forstå, men det virker ikke særligt trygt. Vi så noget af solnedgangen, men skulle selvfølgelig være tilbage på stranden inden det blev alt for mørkt. Det var ikke fordi vi lavede så meget, det meste af tiden flød vi bare rundt på vandet og nød omgivelserne. Det tog dog lidt tid før vi slappede nok af til at kunne nyde det, men til sidst endte det med at være ret sjovt at vippe af sted sammen med bølgerne. Vi fik hjemmebagt banankage og saftevand ude i vandet, mens vi forsøgte at holde kajakkerne rimeligt samlet. Vi så nogle ”flyvende” fisk og et par skildpadder der lige stak hovedet op og derefter skyndte sig væk.

Cape Tribulation

Turen skulle i dag gå til Cape Tribulation, hvor vi skulle have to overnatningen. Der var et par stop på turen derop, hvor vi ved det ene stop, var ude og sejle på floden for at kigge efter krokodiller. Der er set krokodiller der på op til 5,5 meter. Vi så dog kun en enkelt, der ikke var mere end 30-40 cm. Efter en time i båden skulle vi videre, det næste vi skulle var en vandre tur i regnskoven.
I løbet af eftermiddagen blev vi sat af ved vores hostel, som lagde inde midt i regnskoven, det eneste supermarked som lagde i området lagde ved siden af men ellers lagde der ikke meget andet inden for en rimelig gå afstand.
Resten af eftermiddagen brugte vi ved poolen, hvor vi nød de få solstråler der var inden det igen begyndte at regne.

Det skulle have været Kurranda

Vi stod tidligt op, klar til at komme ud og se noget igen, men da bussen kom for at hente os, fik vi at vide at toget som vi skulle have haft tilbage ikke kunne køre i dag på grund af de 300 mm regn der var kommer over Kurranda i aftes. Vi kunne vælge at tage bussen i stedet, men vi ville gerne køre i toget da det skulle være en rigtig flot togtur. Derfor fik vi flyttet turen og havde så en hel dag foran os. Allan har flere gange snakket om at komme ud og køre på ATV, prisen har dog afholdt ham fra det indtil videre. Men da manden som vi havde booket de andre ture ved kom med at godt tilbud, lykkedes det endeligt at få ham af sted. Jeg brugte dagen på hostellet og nød at have lidt tid for mig selv.

Vi kørt i 45 min ud af byen til et sted i skoven. Vi var en busfuld fyre og 2 piger. De skulle dog bare ride på heste. Vi blev udstyret med en hjelm og så kunne vi låne noget skifte tøj for at beskytte vores ejet. Vi startede med at køre i en lang række på 15 personer og blev der efter delt ud i 3 grupper efter hvor god vi var til at kære den. Jeg kom selvfølgelig i den ”hårde” gruppe. Vi fik besked om at sætte den i 3. gear og så var det ellers bare der ud af. Der hvor ruten tillod det blev der kørt med fuld skrald og så gik farten lidt ned når vi kørte i smat eller vand. Somme tider var vandet oppe midt på skinnebenet. Andre gange var det så meget mudder at atv’en kom til at hænge på maven og man måtte så stige af og løfte bagenden til siden i håb om at den fik lidt bedre ved der. Mange steder sprøjtede muddet om ørene på os og tøjet vi havde på var noget beskidt da vi var færdige med den alt for korte tur.

Allan mødte de to piger vi var på tur med inde i Alice Springs og de aftalte at vi kunne mødes ved 20 tiden.
Vi havde en hyggelig aften i baren, men måtte desværre gå i seng ved 12 tiden, da vi skulle tidligt op og på tur om morgenen.

Endnu en regnvejrsdag

Hele formiddagen brugte vi på at ligge i sengen, det virkede ikke særlig fristende at stå op, til endnu en dag med heldags regn. Planen var at gå rundt i byen, det blev dog kun til en tur i supermarkedet. Resten af dagen tilbragte vi på hostellet, hvor vi fik lagt en plan for de sidste 11 dage og booket de ture vi gerne ville på. Aftensmaden stod endnu engang på pasta eller ris med tomat sovs, i dag havde de dog været så opfindsomme at komme pølse stykker i sovsen. Vi blev enige om at vi havde fået nok pasta og tomatsovs og gik derfor en tur ud i byen for at finde lidt at spise.

Afslapning

Vi var stadig udkørte efter turen i Alice Spring, så dagen gik stille og roligt, med ikke særlig meget. Vi fik vasket alt vores tøj, og brugte ellers tiden på at læse, kigge på ture og sådan. Vi spiste igen på hostellet og endnu engang var det pasta og tomat sovs.

Fra Alice Springs til Cairns

Klokken 10 skulle vi tjekke ud, Allan var ikke helt frisk, men kom da op og vi fik tjekket ud. vi spiste kombineret morgenmad og frokost, Allan fik dog ikke så meget, da han det meste af tiden lagde ude foran toilettet.
Eftermiddagen brugte vi ved poolen hvor vi nød den sidste sol, inden vi skulle ud til regnvejret igen. Vi fløj fra Alice Springs 17.20 og havnede i Cairns ved 20 tiden. Vi blev hentet i lufthavnen og kørt til hostellet som vi havde booket, her fik vi et bad og vores gratis portion aftensmad, pasta og tomatsovs.

The Rock Tour, Uluru (Ayers Rock)

Med en 3 timers søvn var vi bestemt ikke klar til at så op de vi blev kaldt på klokken 04.30. Turen gik tilbage til udsigtspunktet hvor vi skulle se solopgangen og spise morgenmad.
Så var tiden inde til at tage den sidste gå tur, som var en tur omkring Uluru, vi kunne nøjes med 8 km, da vi tog de første 2 km i går. Der var stadig køligt og solen var endnu ikke på sit højeste. Det var derfor med at have fart på så vi kunne nå tilbage inden det blev alt for varmt og solen alt for hård. Turen er egentlig ikke noget særligt. Stenen forandre sig godt nok lidt hen af vejen, men i det store hele er det, det samme man ser alle 8 km, og det bliver til slut en smule kedeligt.
Det meste af køreturen tilbage til Alice Springs sov vi. Vi stoppede en time inden byen for at ride på kameler. Allan fik en tur, mens jeg bare nøjes med at kigge på.
Også gik turen tilbage til hostellet, hvor vi tjekkede ind, skyndte os i bad også var det af sted igen. Vi skulle alle sammen mødes, på en pub, hvor vi skulle spise sammen og drikke et par øl. Det var en rigtig hyggelig aften, selvom lysten til at tage af sted ikke havde været stor. Vi brugte det meste af aftenen på at snakke med de to danske piger som også havde været med på turen, også forsøgte vi at lære vores guide dansk. Han var faktisk rimelig til at udtale ordne selvom han havde en del problemer med æ, ø, og å. Ved 12 tiden tog vi en taxa tilbage til hostellet, Allan var ved at se ret fuld ud og de rådet os på det kraftigste til ikke at gå selv. Det er mange lokale i Alice Spring, som er endt som alkoholikere eller det der er værre. Der er derfor også en del vold og overfald og der kørte da også en del politi rundt.

The Rock Tour, Kata Tjuta

Klokken halv 6 var det op igen, til en hurtig gang morgenmad, (toastbrød med honning) også var det videre. Vi skulle til Kata Tjuta og gå endnu 8 km, vi kunne næsten ikke vente. Turen var dog slet ikke så hård som den forrige. Det var dog stadig ufatteligt varmt og endnu engang nåde vi op på at drikke enorme mængder vand, det mest utrolige er næsten, at selvom man drikker så meget væske, er det ikke nødvendigt at gå på toilettet mere end et par gange om dagen.
Vi kørte til et udsigts punkt hvor vi både kunne se Kata Tjuta og Uluru, det er helt fantastisk at se de store røde sten ligge der midt i ingenting.
Vi var omkring et kultur center, hvor vi så forskellige ting om den lokale kultur, herefter var det ud at gå igen. Vi kunne heldigvis nøjes med et par kilometer og til en afveksling var det i skyggen. Vi gik en 5. del rundt om Uluru, hvor guiden fortalte os en masse historier om stenen og plante og dyrelivet omkring stenen.
Aftensmaden indtog vi med udsigt til solnedgangen over Uluru, hvor stenen skifter farve fra den rødbrune farve til helt rød, hvilket er ret fantastisk. Vi fik et par øl inden turen gik til overnatningsstedet.
Vi fandt hurtigt vores sovepose og lagde og lyttede til de andre som sad omkring bålpladsen (det var blevet forbudt at have ild på grund af varmen) og sang, der gik dog længe inden vi faldt i søvn på grund af varmen.

The Rock Tour, Kings Cayon

Turen startede tidligt om morgen med en noget lang køretur til Kings Cayon. Her skulle vi på en vandre tur på omkring 7 km. Turen er i sig selv ikke lang, men under forholdene føltes det som om vi aldrig ville nå tilbage til bussen igen. Vi fik frokost inden vi skulle af sted, den bestod af en lys bolle med pålæg, et salatblad og smør, derudover fik vi et æble og en müslibar. Vi var ikke særlig imponeret efter som det var 5 timer siden vi havde fået morgenmad og turen vi skulle gå ville tage omkring 4 timer. så stadig sultne begyndte vi turen, som startede med en meget stejl bakke, det var den hårdeste del af turen, men den tog også alle de kræfter som vi skulle have brugt senere, alle med undtagelse af guiden (som efterhånden har gået turen mange gange) var fuldstændig udmattet da vi nåede toppen. Programmet tillod dog ikke meget pause og efter et par minutter var det videre. Solen bagte, der var omkring 40 grader og ikke en sky på himlen. Bare varmen var udmattende og der var ikke mulighed for at komme i skygge. Derudover var det klippe vi gik på, så der var noget ujævnt og det fortsatte med at gå op og ned. Få gange fik vi fem minutters pause når guiden stoppede op for at fortælle os om forskellige planter, dyr eller historier fra området. Der var 2 der måtte vende om, og 4 andre der havde opgivet på forhånd og taget en noget kortere og nemmere rute. Turen var flot, de røde sten og et landskab der var helt øde, det eneste man kunne se ud over de store røde sten er små buske, træer og græs der stod på den helt jævne jord. Halvvejs skulle vi ned af en lang trappe, hvor der, for enden var et lille vandhul, her kunne vi bade i dejligt koldt vand. Nedkølingen var tiltrængt, men igen var der ikke meget tid og vi nåde kun lige i vandet inden vi skulle op igen og videre og op af trapperne igen. Vi forsøgte os af og til at sætte os ned i de korte pauser, det opgav vi dog hurtigt da stenene var så varme at det gjorde ondt. Da vi havde gået i noget der føltes som en uendelighed endte vi tilbage ved bussen, hvor vi nød at komme ind i bussen under airconditionen. Da vi kørte der fra gik der ikke mange minutter før de fleste sov.
Lige før, under og lige efter fik vi begge drukket 4 liter vand selvom det til sidst ikke var nogen fornøjelse, så var det nødvendigt. Som alt andet så blev vandet også varmt og til sidst smagte det af te uden smag.

Vi kørte til en af de få tankstationen, hvor vi fik en is og noget koldt at drikke. Turen gik herefter videre til hvor vi skulle overnatte. Det var på en kvægstation på 1.000.000 acers hvilket svare til 400.000 ha. Vi skulle lave mad over bål og sove under åben himmel. Til aften fik vi chilli con carne, ikke lige vores favorit, vi var dog så sultne at bønner og det hele blev spist. Efter maden hoppede vi i soveposen, det var dog helt unødvendigt og vi endte med bare at ligge oven på madrassen med så lidt tøj på som muligt, alt andet var simpelthen for varmt. Ved 1 tiden vågnede vi ved det var begyndt at blæse og det røde sand blæste rundt om os og vi havde sand over det hele. Herefter blev der dog en smule køligere, hvilket var skønt og vi kunne ligge med soveposerne som dyne.

Alice Springs

Så er vi kommet ind i varmen og her er næsten for varmt. Vi tog tidligt fra hostelet og kørte med toget til lufthaven. Vi var taget tidligt af sted i tilfælde af vi skulle støde ind i nogle problemer med noget vandt. Vi så dog ikke noget på hele turen og endte med at være i lufthavnen et par timer før vi skulle flyve.
Vand så vi dog masser af på vej op i luften, piloten fløj ind over Brisbane og tippede flere gange flyet så vi rigtig kunne se hvor meget vand der lagde over det hele. Det samme gjorde han lige inden Alice Springs, hvor vi kunne se ned over absolut ingen ting. Vi så dog ikke meget rød sand, da de også her inde har fået meget mere vand end de plejer og alting derfor er grønt lige nu.
I lufthaven blev vi hentet af en bus og kørt til vores hostel, hvor vi fik installeret os på et værelse. Vi faldt i snak med to danskere som lige var kommet tilbage fra den tur vi skulle med, så vi fik et par råd og de fortalte os lidt om hvad vi skulle.
Så gik turen ind mod byen på jagt efter hatte og solcreme. Byen var ikke voldsomt fascinerende og egentlig lille i forhold til det er den største og eneste egentlige storby her inde.
Resten af eftermiddagen gik med at ligge ved poolen, under et sol segl, solen er alt for hård at være i og aftenen gik med at pakke tasker. Vi gik tidligt i seng, vi var trætte efter at have været oppe klokken 5 og de følgende dage skulle starte lige så tidligt, hvis ikke tidligere.

Så går turen snart fra Brisbane

Endnu en dag hvor vi bare skulle have tiden til at gå. Floden er næsten faldet til normal højde og vejene er så småt begyndt at åbne. Mange steder har vandet dog efterladt sig en masse mudder. Vandet er egentlig ikke forsvundet, men rykket længere syd på så nu er det nogle nye byer der er plaget af vandet.
Vi har lagt ved poolen en stor del af dagen også har vi forsøgt at ligge blog op, nettet ville dog ikke som vi ville og vi opgav til sidst.
Taskerne er blevet pakket, selv om det voldte en del besvær at få det helle til at være der. Vi kan næsten ikke vente med at skal af sted i morgen tidlig, tiden går efterhånden langsomt og vi glæder os til der kommer til at ske noget igen.

Ud os se på oversvømmelserne

Det endte heldigvis ikke så galt i nat som de havde regnet med, antallet af savnede, er dog steget til det dobbelt igen og er nu på nogle og 70 mennesker. Jysk ringede og vækkede os midt i nat, for at høre hvordan det hele stod til og hvor meget de skulle gøre for at få os flyttet. Men da myndighederne ikke havde udsendt nogen advarsler om det område vi boede i og alting ellers er stille og roligt her, blev vi enige om at vente til vi alligevel skulle flyve lørdag.
Efter 4 dage på hostelet var vi dog ved at få nok af at være her, så vi gik en tur ud i byen og så lidt på oversvømmelserne. Broerne omkring var lukket for alt kørsel og flere store veje var også lukkede. Det var rimelig meget politi over det hele for at kontrollere trafikken. Men ellers så det ud til de fleste her i området tog det meget roligt. Vi var også lige omkring noget af centrum, hvor alle butikker var lukkede og nogle havde lagt sandsække klar. Helikopterne fløj stadig over hovederne på os, de fleste er tv stationerne der filmer, men der kom også af og til nogle militær helikoptere forbi.
Resten af dagen gik som de sidste par dage, med at læse, snakke og skrive blog.

Solskin men oversvømmelse.

Dagen gik med at ligge ved poolen, se nyheder og snakke med jer hjemme i Danmark. Oversvømmelserne i Queensland blev værre og værre og vandet skulle selvfølgelig også igennem Brisbane hvor vi opholdte os.
Det skulle have toppet i løbet af natten, men blev dog ikke så galt som de havde regnet med.
Der var i alt 13 der var døde og 43 der var meldt savnet, dette skyldes dog mest flodbølgen som ramte Toowoomba. De forventede at op til 40.000 ejendomme ville blive oversvømmet og 16.000 mennesker blev evakueret, samt 115.000 hjem havde ingen strøm.
Det var uhyggeligt at se hvordan tingene udvikler sig, vi mærkede dog heldigvis ikke meget til det ud over der ikke var andet i fjernsynet end opdateringer fra oversvømmelserne. Det var ret forfærdeligt at se alle de udsendelse i fjernsynet hvor folk flygtede fra deres hjem eller blev skyllet med vandet.
Ud over at ligge ved poolen, var vi også lige et smut i supermarkedet, vi var løbet tør for vand, og vandet i hanerne smagte af jord. Der var dog ikke noget vand at finde og brød, frugt og grønt, kød og mælk var væk. Derudover var der taget en stor del af dåsemaden og slik og chips. Politiet styrede trafikken i det kryds vi skulle igennem, da den ene af vejene var oversvømmet. Derudover tog vi os sammen og ringede til jysk for at høre hvordan situationen så ud for os og deres melding var at vi sagtens kunne blive og vente på flyet vi allerede har booket til på lørdag. De vil dog lige kontakte forsikringsselskabet og høre deres mening.

Regnvejr

3. dag med regnvejr og vi er snart løbet tør for indendørs underholdning. Den første bog er læst, billederne er sorteret endnu engang, filmene er gennemset og klippet til, tøjet er vasket, det tørre dog ikke rigtig i det her vejr og nu er bloggen også snart skrevet og lagt op. I går kom der 63 mm, i dag er der kommet 36 mm og i januar måned er det kommet omkring 250 mm i alt.
Natten til søndag var vi oppe midt om natten for at sende Mogens og Karina med en taxa til lufthavnen. Så gik de 14 dage også, tiden løber efter hånden fra os og lige pludselig sidder vi i flyet på vej til Danmark. Da de var taget af sted snakkede vi med min mor, hvorefter vi lige sov de sidste timer inden tjek ud. Vi flyttede for en enkelt nat på et 6 mands værelse, hvor der i forvejen boede 4 personer, som tilsyneladende havde haft en lang nat i byen, de bød os i hvert fald ikke lige frem velkommen da vi tændte lyset klokken 10. Dagen var lang, men tiden gik da og langt om længe blev det også aften og de 4 andre forlod endelig værelset for at tage i byen. Det meste af dagen havde vi brugt i opholdsrummene, som var stoppet med mennesker, så det var rart lige at få et par timer for sig selv inden vi skulle sove. Halv 3 blev vi dog vækket igen og holdte vågne en times tid, da de andre kom hjem og havde lidt svært ved at finde deres senge.
Vi var oppe klokken 6 for at snakke med Allans forældre og resten af formiddagen gik med at læse.
Vi tjekkede endnu engang ud og ind igen, denne gang på et 4 mands værelse, vi kom til at dele med to fyre fra Sverige. Dagen gik med en middags lur og en masse læsning.

Markedsdag

Vi kom sent op efter en lang aften i baren, vi fik lavet morgenmad og begav os så en tur ned i byen. Her blev købt nogle souvenir og vi så markedet på South Bank, hvor vi også fik hilst på Anita, helles søster, som har en bod der med smykker. Vi smagte en banan fyldt med chokolade inden vi igen gik ind i byen. Her sad vi en times tid på en cafe og drak et kop kaffe inden vi fandt et sted at spise.
Aftenen gik med at få pakket og drengene fik et par kopper kaffe inden vi gik i seng hvor de fortsatte deres samtaler en times tid efter Karina og jeg var faldet i søvn.

Bryghus og shopping

Om formiddagen gik vi en tur langs floden i Brisbane, da vi ikke synes vi gad gå mere tog vi en færge tilbage til midtbyen, hvor vi fik en sandwich på subway inden vi skiltes. Drengene skulle en tur ud og se et bryghus, mens Karina og jeg blev i byen og kiggede på butikker. Vi var inde i flere ret store indkøbscentre og brugte nogle timer på at kigge i butikkerne. Inden vi gik tilbage mod hostelet fik vi et glas friskpresset juice.
Vi nåede lige tilbage inden der kom et ordentlig regnskyl, vi havde regnet med drengene var kommet tilbage, men da de havde fået lov at smage 4 øl efter rundvisningen, havde de ikke travlt med at komme videre, så vi lavede aftensmad og var næsten færdige da de dukkede op.

Vi tog city toget derud da det lage uden for vores kort, det viste sig senere at vi kunne se bryghuset fra vores hostel. Turen rundt på bryghuset startede med at høre noget generelt om øllets historie og der efter om hvordan bryggeriet var grundlagt i slutningen af 1800 tallet og så havde arbejdet sig op. Så gik turen til der hvor selve brygningen sker. De brygger ca. 5.000.000 L. om ugen og inden det bliver hældt på flasker, dåser og ankre bliver det lagret i tanke på hver 100.000 L. vi fik fortalt at hvis vi ville tømme sådan en skulle vi drikke en 6-pack om dagen i 247 år. Efter brygningsdelen var vi rundt og se hvordan de steriliserede flasker og ankre og fik pakket det hele sammen klar til levering. Da rundvisningen var slut fik vi at vide at der var 4 klip på vores billet, så vi kunne smage 4 ud af deres 5 øl. Og da vi lige havde fået skænket den første op begyndte det bare at regne uden for, og så kunne vi jo lige så godt blive siddende og nyde de sidste 3 øl.
Vi gik en tur i baren om aftenen, hvor der var topløs servering, noget Mogens og Allan bestemt ikke havde noget i mod. Vi faldt i snak med nogle fyre der boede i Brisbane og det endte med at blive sent inden vi lagde i vores senge.

Tilbage til Brisbane

Vi kørte videre tidligt om morgen, vi skulle lige nå at se et par ting inden vi skulle fra øen igen. Vi kørte ind i regnskoven, hvor vi skulle gå en tur på et par kilometer. Efter gåturen kørte vi til en sø, hvor vi havde et par timer til at bade. Det var nærmest en strand, forskellen var bare at vandet ikke var havvand med ferskvand. Vandet var utroligt klart og bunden var næsten rent sand. Vi fik lidt snaks inden turen gik videre til fastlandet igen og tilbage mod Brisbane. Vi havde et stop ved Rainbow Beach hvor vi kunne købe noget frokost. Vi ville have været nede og se stranden men da der regnede rimelig kraftigt, fandt vi bare et sted at spise. Regnen fortsatte hele turen hjem og nogle steder var en god del af vejen da også dækket af vand. Det regnede også ind flere steder i bussen og det var med at holde sig på afstand af ruderne da der også løb en masse vand på dem.

Fraser island

Efter en hård aften i baren var både Mogens og Allan ramt af tømmermænd da væggeuret ringede klokken 6.30 om morgen. Mogens var muligvis ikke engang nået til tømmermændene, men var stadig godt beruset da vi begav os ned mod busstationen. Der var også en del brok over chaufførens kørsel og bussen som hoppede en del, det hjalp desværre ikke rigtig på tømmermændene.
Vi nåede ud til øen ved frokost tid og efter at have fået lidt frokost ved en å kvikkede Mogens lidt op igen.
Øen er verdens største sandø og der er ikke anlagt veje derpå. Der er noget der minder om dårlige grusveje i regnskoven, mens man på stranden bare køre i sandet.
Færgen vi var med fra fastlandet over til øen lagde bare til på stranden, som også blev brugt til landingsbane for de mange små fly, der fløj rundt på øen. Vi kørte mod den sydligste del af øen hvor vi skulle op og se et udsigtspunkt. På vejen stoppede vi dog et par gange for at se noget forskelligt aboriginal mad, en flue, hvor bagdelen kunne spises og nogle muslinger der gravede sig ned i sandet.
Vi kom ud til spidsen, hvor vi havde en gå tur op til et udsigtspunkt, hvorfra vi havde udsigt ud over et kæmpe sandområde på den ene side og havet på den anden.
På vej nordpå igen så vi nogle sandstensklipper og et skibsvrag. Skibsvraget var et tidligere krydstogtskib, under anden verdens krig blev det lavet om til at hospitalsskib, som sejlede mellem Australien og England. Nogle år efter krigen blev det solgt til japanerne og er efterfølgende er det havnet på Fraser Island efter en ulykke. Som det sidste den dag så vi noget der lignede klippe, men som egentlig var sand der var blevet presset meget hårdt sammen og blevet sort.
Vi blev tjekket ind på hotellet, hvor vi havde en time inden vi skulle mødes og have noget mad.

Lone Pine Koala Sanctuary

Dagen gik med at være i en form for dyrepark. Her så vi alverdens Australske dyr. Der var flest koalaer i parken, men ud over koalaer, så vi også dingoer, wombatter, slanger, firben, næbdyr, krokodiller og så videre. Vi fik endnu engang lov til at fodre kænguruer og vi nåede også lige at ae en koala. Vi hørte lidt fakta omkring slangerne, koalaerne og kænguruerne.
Vi hoppede en tur i poolen da vi kom tilbage, hvorefter turen gik i baren. Både Mogens og Allan var meget tørstige, så der røg nogle kander øl ned inden de også fandt deres senge.

Også var det videre igen

Det var slet ikke til at forstå tiden i Lightning Ridge allerede var gået og jeg tror Christian havde det lidt på samme måde, han synes i hvert fald det var uretfærdigt vi alle tog af sted samme dag. Det var mærkeligt at skulle af sted men vi glædede os også til at rejse videre og bruge den sidste måned rundt i Australien.
Hans kørte og til Moree godt 300 km fra Lightning Ridge. Vi holdte ind et sted under vejes, hvor de var ved at høste, der var noget diskussion om hvad der blev høstet, men de kom vist frem til at det var soja bønner. I Moree var vi på Mac Donalds og få frokost inden vi skulle med bussen.
Busturen gik stille og roligt og vi havnede i Brisbane som planlagt. Vi fik lidt at spise og et par øl inden vi noget udkørte lagde os til at sove.

Minen

Selvom jeg synes jeg havde fået rigeligt af at være nede i en mine, gik turen alligevel ud til Hans mine. Jeg kørte der ud da Allan mente jeg også skulle prøve at køre i Australien. det gik også helt godt, selvom Christian var noget bange hver gang jeg skulle bremse op. bremserne i Helles bil var noget mere effektive end i Peugeoten, så første gang jeg bremsede, holdte vi lige pludselig meget stille. 
Da vi kom til minen startede vi med at få sat batterierne på lastbilen og få den startet. Den startede som var den ny. Mogens og Christian kørte med Hans i lastbilen til ”lossepladsen” mens Karina, Sabrina og jeg kørte bag efter i bilen. Lossepladsen er en kæmpe dynge jord hvor alle der har en mine kommer og læsser det jord af som de mener ikke indeholder opaler. Lastbilen kunne ikke tippe da vi nåede frem og vi makkede lidt med den til den lige pludselig begyndte at tippe. En stor del af ladets bund er rustet væk, og de store huller betød at jorden røg ud af bunden lige så vel som den kom ud af ladet. Nu var næste opgave så bare at få ladet ned igen, hvilket lige krævede at der lige blev skruet et eller andet sted under lastbilen så olietrykket faldt, så ladet gled ned. Så snart lastbilen var sat i gear var der folk henne og grave i jorden som vi havde læsset af. Der er folk som lever af at finde opaler i affaldsjorden fra minerne hvor der ved en fejltagelse havde sneget sig en opal elle to med. Også gik turen igen de 17 meter ned i jorden. Det har været meget sjovt at se hvordan mine arbejdet fungere og ville ikke være oplevelsen foruden. Men nyder bestemt ikke at være nede i en mine. Allan og Mogens hyggede sig dog og Mogens endte med at blive helt god til at køre med motortrillebøren. Inden turen gik helt hjem var vi omkring to pubber, den ene fik vi frokost på, hvorefter vi fik en fyraftens øl på den anden. Den første var nærmest et blikskur der var lavet af et træ skellet med brugte blikplader på krys og tværs af hinanden og i alle mulige størrelser. Hvis en enkelte plade ikke var stor nok til det hul den skulle dække blev bølgerne i pladen banket flade og pladen blev der ved lidt støre, så den lige kunne dække hullet. Den anden hvor vi fik en fyraftens øl var mere et stor træskur med veranda og pool bord. Ude på verandaen stod noget der skulle minde om et juletræ i hjørnet og 3 brændeovne til de koldere vintermåneder. Brændeovnene var gamle olietønder hvor der var et hul i siden til brændet og et jernrør i toppen til skorsten, meget simpelt. Da vi kørte hjem af kunne vi godt se at det regnede for ude og jo tættere vi kom på kunne vi se at det regnede meget. Da vi nåede det var det lige som at køre ind i en stor mur af regn og blæst. Vinduesviskeren gik fra at være slukket til at køre på fuld skrald. Vi kunne ikke se en finger foran os og var derfor nødsaget til at køre ind til siden. Vi kom dog hjem i god behold med en bil der var blevet spulet af regnen.

Efter aftensmaden tog vi ud til varmebadet. Mogens mente han var lidt sej og vandrede bare ud i vandet, han måtte dog vende om da vandet nåde ham til maven, det var alligevel for varmt. Han kom til sidst under med hovedet et par gange, hvilket også resulterede i at han var lidt svimmel på vejen hjem.

Rundt omkring byen

I dag var vi på den helt store rundtur i og omkring Lightning Ridge. Morgenen og formiddagen gik ikke med så meget da det var dagen derpå. Over middag skulle vi på tur og turguiden var Hans og turbussen var hans bil. Først kørte vi ud til søen, som vi også havde været ude og se sammen med de andre. Efter søen gik turen til et ”slot” som en lille gammel italiener havde bygget på igennem mange år. Det var bygget af kampesten som han havde gravet frem under hans minearbejde. Det lignede fuldstændig en gammel middelalder borg men var bare aldrig blevet færdig og var nu en turist attraktion. Her efter så vi en noget speciel skulptur, som en skizofren polak havde bygget, han var dog aldrig blevet færdig, da han en nat sprang i luften, da der var sket en gaseksplosion i hans campingvogn. Vi kørte rundt et par time og så flere forskellige ting, derudover var vi inde og besøge et par der holdte en kænguru som kæledyr, vi fik lov at fodre den med sutteflaske, selvom den nu var alt for gammel til at få mælk.
Sent om eftermiddagen hoppede vi en tur i poolen og forholdsvis tidligt fandt vi i seng, da vi skulle tidligt op og være klar til at tage i minen dagen efter.