Minen

Selvom jeg synes jeg havde fået rigeligt af at være nede i en mine, gik turen alligevel ud til Hans mine. Jeg kørte der ud da Allan mente jeg også skulle prøve at køre i Australien. det gik også helt godt, selvom Christian var noget bange hver gang jeg skulle bremse op. bremserne i Helles bil var noget mere effektive end i Peugeoten, så første gang jeg bremsede, holdte vi lige pludselig meget stille. 
Da vi kom til minen startede vi med at få sat batterierne på lastbilen og få den startet. Den startede som var den ny. Mogens og Christian kørte med Hans i lastbilen til ”lossepladsen” mens Karina, Sabrina og jeg kørte bag efter i bilen. Lossepladsen er en kæmpe dynge jord hvor alle der har en mine kommer og læsser det jord af som de mener ikke indeholder opaler. Lastbilen kunne ikke tippe da vi nåede frem og vi makkede lidt med den til den lige pludselig begyndte at tippe. En stor del af ladets bund er rustet væk, og de store huller betød at jorden røg ud af bunden lige så vel som den kom ud af ladet. Nu var næste opgave så bare at få ladet ned igen, hvilket lige krævede at der lige blev skruet et eller andet sted under lastbilen så olietrykket faldt, så ladet gled ned. Så snart lastbilen var sat i gear var der folk henne og grave i jorden som vi havde læsset af. Der er folk som lever af at finde opaler i affaldsjorden fra minerne hvor der ved en fejltagelse havde sneget sig en opal elle to med. Også gik turen igen de 17 meter ned i jorden. Det har været meget sjovt at se hvordan mine arbejdet fungere og ville ikke være oplevelsen foruden. Men nyder bestemt ikke at være nede i en mine. Allan og Mogens hyggede sig dog og Mogens endte med at blive helt god til at køre med motortrillebøren. Inden turen gik helt hjem var vi omkring to pubber, den ene fik vi frokost på, hvorefter vi fik en fyraftens øl på den anden. Den første var nærmest et blikskur der var lavet af et træ skellet med brugte blikplader på krys og tværs af hinanden og i alle mulige størrelser. Hvis en enkelte plade ikke var stor nok til det hul den skulle dække blev bølgerne i pladen banket flade og pladen blev der ved lidt støre, så den lige kunne dække hullet. Den anden hvor vi fik en fyraftens øl var mere et stor træskur med veranda og pool bord. Ude på verandaen stod noget der skulle minde om et juletræ i hjørnet og 3 brændeovne til de koldere vintermåneder. Brændeovnene var gamle olietønder hvor der var et hul i siden til brændet og et jernrør i toppen til skorsten, meget simpelt. Da vi kørte hjem af kunne vi godt se at det regnede for ude og jo tættere vi kom på kunne vi se at det regnede meget. Da vi nåede det var det lige som at køre ind i en stor mur af regn og blæst. Vinduesviskeren gik fra at være slukket til at køre på fuld skrald. Vi kunne ikke se en finger foran os og var derfor nødsaget til at køre ind til siden. Vi kom dog hjem i god behold med en bil der var blevet spulet af regnen.

Efter aftensmaden tog vi ud til varmebadet. Mogens mente han var lidt sej og vandrede bare ud i vandet, han måtte dog vende om da vandet nåde ham til maven, det var alligevel for varmt. Han kom til sidst under med hovedet et par gange, hvilket også resulterede i at han var lidt svimmel på vejen hjem.