Klokken 06.10 ringede vægge uret og vi var bestemt ikke klar til at skulle nogen steder. Det gik dog lidt bedre da vi endelig kom ud af sengen og vi nåde ned til båden lige til tiden.
Turen ud til det første sted vi skulle snorkle varede 2,5 time og efter den første halve var en del rykket ud på bagenden af båden med en brækpose, ret mange nåede at blive dårlige inden vi ankom og personalet på båden løb rundt med brækposer og vandkrus og fulgte syge personer uden for. Vi slap dog heldigvis med en smule hovedpine, som hurtigt gik over da vi ankom.
For en gang skyld var det mig der glædet mig helt vildt og Allan der var en smule nervøs. Så vi startede med at svømme rundt med en guide. Allan havde fået et bælte omkring maven så han ikke skulle synke og ude i vandet havde vi fadt i en redningsring som guiden trak af sted med.
Efter en halv time gik guiden op af vandet igen og vi kunne fortsætte selv, hvis vi havde lyst. Jeg var bestemt ikke klar til at skulle op af vandet og Allan var også kommet til at synes det var helt sjovt, så vi blev en times tid mere. Det blæste meget så bølgerne var ret store og det var bedst bare at have hovedet under vandet så flød man for det meste oven på ellers skyllede bølgen bare ind over en og man blev kort presset lidt længere ned i vandet. Vi havde det rigtig sjovt med at svømme rundt og dragterne og udstyret gjorde det ikke mindre underholdende og det man kunne se under vandet var helt fantastisk.
Klokken 12 skulle vi op og have frokost, hvilket var tiltrængt, det krævede noget energi at ligge ude i bølgerne og da vi havde spist sejlede vi til det næste stop.
Det var ved en lille sandø, hvor vi kunne sejle ind til stranden eller hoppe i vandet igen og selv svømme der ind, eller blive i vandet, hvilket vi gjorde. Vi kunne godt mærke i benene da vi kom ned igen at det havde været lidt hårdt for dem første gang og det blev ikke bedre af vi konstant skulle svømme mod strømmen for ikke at ende alt for langt væk, vi plaskede rundt endnu en time og blev så kaldt op på båden igen.
Andet sted var klart bedre end det første. Det første var nok sjovest fordi vi ikke kunne se land nogle steder, det eneste ud over mennesker i blå dragter vi kunne se var båden. Derudover var det sjovt at ligge i de store bølger og plaske. Det andet sted var der fisk alle vejne og farverne var flottere, men fordi det blæste sådan og der var så meget bevægelse i vandet var det også mere uklart på grund af alt det sand der virvlede rundt.
På halvdelen af turen hjem sejlede vi med sejl, hvilket Allan var ude og se blive slået op, mens jeg og 5-6 andre snakkede med en marine biolog om revet og de dyr og planter som det består af.
Vi sad på dækket resten af turen, som var lige så bølget som turen der ud og igen blev en hel del syge. Vi nød dog bare at side i vinden, vugge med båden og se på de store bølger som ret ofte sprøjtede en masse vand op på os.
Vi slappede af hele aftenen og glædede os til at kunne sove længe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar