Vi stod tidligt op, klar til at komme ud og se noget igen, men da bussen kom for at hente os, fik vi at vide at toget som vi skulle have haft tilbage ikke kunne køre i dag på grund af de 300 mm regn der var kommer over Kurranda i aftes. Vi kunne vælge at tage bussen i stedet, men vi ville gerne køre i toget da det skulle være en rigtig flot togtur. Derfor fik vi flyttet turen og havde så en hel dag foran os. Allan har flere gange snakket om at komme ud og køre på ATV, prisen har dog afholdt ham fra det indtil videre. Men da manden som vi havde booket de andre ture ved kom med at godt tilbud, lykkedes det endeligt at få ham af sted. Jeg brugte dagen på hostellet og nød at have lidt tid for mig selv.
Vi kørt i 45 min ud af byen til et sted i skoven. Vi var en busfuld fyre og 2 piger. De skulle dog bare ride på heste. Vi blev udstyret med en hjelm og så kunne vi låne noget skifte tøj for at beskytte vores ejet. Vi startede med at køre i en lang række på 15 personer og blev der efter delt ud i 3 grupper efter hvor god vi var til at kære den. Jeg kom selvfølgelig i den ”hårde” gruppe. Vi fik besked om at sætte den i 3. gear og så var det ellers bare der ud af. Der hvor ruten tillod det blev der kørt med fuld skrald og så gik farten lidt ned når vi kørte i smat eller vand. Somme tider var vandet oppe midt på skinnebenet. Andre gange var det så meget mudder at atv’en kom til at hænge på maven og man måtte så stige af og løfte bagenden til siden i håb om at den fik lidt bedre ved der. Mange steder sprøjtede muddet om ørene på os og tøjet vi havde på var noget beskidt da vi var færdige med den alt for korte tur.
Allan mødte de to piger vi var på tur med inde i Alice Springs og de aftalte at vi kunne mødes ved 20 tiden.
Vi havde en hyggelig aften i baren, men måtte desværre gå i seng ved 12 tiden, da vi skulle tidligt op og på tur om morgenen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar