Erawan vandfladet

Vi tog en tuk tuk ud til national parken, hvor et stort og meget flot vandfald skulle være. Vi gik til det øverste fald i vandfaldet, som bestod af 7 fald i alt. Vandfaldet var flot, men selvom de anlagte stier og trappe gør det en hel del nemmere at komme til toppen, er det lidt en skam og ødelægger lidt den natur man ellers ville have gået i. Men som jeg tror vi har skrevet før er det meget tydeligt at Thailand er meget mere turist præget og der står da også i vores bog at hvis man vil se hvordan Thailand var for 20 år siden skal man tage til Laos. Parken var dog flot og vi gik rundt det meste af dagen indtil tuk tukken, som havde ventet på os hele dagen kørte tilbage mod byen.

Kanchanaburi

Halv 6 ringede vækkeuret, ingen af os var klar til at stå op, klokken 6 rejste vi os dog glade for at vi havde pakket det hele aftenen forinden. Vi tog en tuk tuk til minibussen som kørte 7.10 kun 10 minutter for sent. Vi var noget spændte da ingen kunne gøre sig forståelig på engelsk, vi satte os dog ind i bussen og håbede på at ende det sted vi havde planlagt. Det gjorde vi og hvis han havde vidst hvor det guest house vi gerne ville bo på havde lagt, havde han kørt os lige til døren. Han satte os i stedet af på busstationen, hvor flere tuk tukker var klar til at køre os videre. Vi valgte en tilfældig, en yderst venlig mand som stod og snakkede med os mens vi ordnede vores ting og fik noget at drikke. Vi forklarede ham hvor vi gerne villi hen og han viste os billeder af et guest house som han synes vi skulle tage på. Vi holdte på vores men da det var ham der kørte tuk tukken endte vi jo selvfølgelig ved hans forslag. Små irriteret gik jeg med til at kigge på værelset, mens Allan snakkede videre med manden. Og da prisen var okay og værelset var rent blev vi enige om at give os. Det gjorde det selvfølgelig ikke værre at der var pool og ufatteligt billig morgenmad, som også viste sig at være ufatteligt godt og kæmpe portioner. Tuk tuk manden som vi selvom vi var lidt irriteret ikke kunne lade være at synes godt om, gav os hans nummer. Så kunne vi bare ringe hvis vi havde brug for en tur, det var lige meget hvornår på døgnet, hvis det var inde for en rimelig afstand. Og hvis vi ville se flere ting på samme dag ville han gerne køre rundt med os og vente og lave en speciel pris bare for os.  og ja man ville gerne tro ham, men men men han skal jo sælge.

Efter en sen morgenmad gik turen mod tigertemplet. Vi havde valgt et tilfældigt rejsebureau nede af gaden, som viste sig at være et fejlvalg. Først sagde hun vi ville blive hentet på guest houset omkring halvanden time senere, da vi havde betalt blev det dog ændret til vi skulle være ved hende en time senere. Allerede der skulle vi nok have gættet at vi ikke helt ville få hvad vi havde betalt for selvom det var meget simpelt. Vi skulle samles op på vores guest house, køres til tiger templet og læsses af på vores guest house igen. Vi satte os på en cafe og drak en kop kaffe og is kaffe og da vi kom tilbage havde vi pludselig også fået en guide, som ikke talte engelsk. Hvad vi skulle bruge hende til vidste vi ikke helt men hvis hun kunne finde rundt ved templet var det vel fint.
Det kunne hun ikke og langt det meste af tiden snakkede hun i sin telefon som vi også lige skulle vente på hun fik tanket op.
Tigertemplet skulle efter hvad alle beskrivelser siger være et tempel hvor munkene lever sammen med tigerne, hvilket jo lyder ret fantastisk og hvem vil ikke gerne se det. Og hvis det så bare var det vi fik lov at se havde jeg med glæde givet de 500 bath, som svare til 100 kr. pr. person. Det lyder ikke af meget, men det skulle være muligt for os at leve for 1500 bath om dagen, også er 1000 bath som det blev for os begge meget.
Det vi ankom til var meget lig en zoologisk have, dyrene gik bare frit. Køer, bøfler, vildsvin, grise, høns, strudser, geder også selvfølgelig de berømte tigere som var bundet til træer. Vi så to munke på området, ellers var der 80 ansatte og 6-7 frivillige. Den første frivillige vi mødte var dansker, så det er derfra vi har informationerne. Han var selvfølgelig mere ivrig efter at sælge os ekstra oplevelser sammen med tigerne end at fortælle om området men vi fik da lidt af vide. Der skulle være 8 munke på stedet ud over hovedmunken og hans adoptivsøn. Han fortalte at adoptivsønnen trak tigerne i halerne når de var små og ikke var søde ved dem. Tigere husker tilsyneladende godt, så når han kom for tæt på de store tiger eller rørte ved dem kunne de nemt blive aggressive og nappe og slå ud efter ham. Men så længe hoved munken var på stedet, ville han også være det.
Normalt betaler man ikke noget for at komme i templer, da munke ikke må tjene penge, templerne lever af donationer som man kan give i form af mad og andre hverdags ting, samt penge som bliver brugt på det samme eller vedligeholdelse.
Så allerede ved indgangen hvor vi skulle betale vidste vi der ikke var tale om et ganske almindeligt tempel, men der skal selvfølgelig også nogle penge ind for at betale for 80 ansatte. Templet så meget nyt ud, var bygget og røde muresten og med stål tag. I forhold til alle de andre templer vi har set, var det så tydeligt at det her hovedsageligt drejede sig om penge.
Turen hjem tog halvanden time i stedet for de 20 minutter som det tog at køre der ud. Chaufføren og vores ”guide” skulle lige omkring et lille lokalt marked for at spise, hvorefter vi kørte til en togstation, hvorfra vi skulle have nogle med. Dem kørte vi til deres hotel først, inden turen gik mod vores guest house, som de selvfølgelig ikke vidste hvor lagde selvom vi havde navn og adresse, så vi endte med at vise en lokal vej i en by vi ikke engang havde været i, i 12 timer.
Vi spiste usædvanlig billigt aftensmad hvorefter vi badede en times tid i poolen.

Rugbrød med leverpostej, champignon, bacon og rødbeder

Efter 11 uger og 1 dag uden rugbrød og for den sags skyld noget der ligner dansk mad, var vi simpelthen nødt til at se om de danske mænd fra aftenen før talte sandt. Vi gik mod Jails house fuld af forventning. Næsten som børn der venter på at åbne sine julegaver. Kunne det virkelig passe at der skulle være et sted så langt fra Danmark som serverede dansk mad som til lige med skulle være godt, umuligt men sandt. Overvældet af alt det danske mad menukortet tilbød, sad vi nok en halv time og kiggede på billederne af alle de danske retter. Kartofler og brunt sovs ser normalvis ikke så indbydende ud, man ved det smager godt, men det ser ikke sådan virkelig godt ud. Det gjorde det dog for os i dag, det var helt umuligt at vælge.
Efter meget lange overvejelser bestilte vi en leverpostej mad med det hele, en med rullepølse og en med frikadeller, hvilket var et stort og dumt sats da ingen selvfølgelig kan lave frikadeller som vores mødre. Men hvor smagte maden ellers fantastisk.

Efter en fantastisk omgang middagsmad gik turen mod Takiab bjerget hvor der lagde et tempel på toppen. Her havde vi udsigt over hele byen, som er en meget lang men smal by og havet som i dag var i fuldt oprør og brusede alt hvad det kunne med store hvide bølger. Vi gik en tur mod den kæmpe buddha som skulle være på bjergsiden mod havet, den var ikke overvældende, det var turen der ned tværtimod. Der var små makakaber over alt. Og da det par turister som gik foran os gik hen til en bod hvor der kunne købes mad til aberne, samledes der nok de første 100 aber omkring os, det var umuligt at bevæge sig og først efter et par minutter kunne vi gå videre.

På turen tilbage kørte vi omkring den gamle togstation, hvorefter vi blev sat af ved indgangen til hotel Hilton. Her følte vi os meget malplaceret, vi bestilte dog en drink og tog elevatoren til 17 etage hvor vi havde udsigt til hele byen. Vores Thailand bog og kortet over Hua Hin glemte vi i baren og først da vi havde gået rundt i byen en times tid opdagede vi at det var væk. Gå turen tilbage var lang, men det lagde heldigvis stadig i baren.

Vi fandt en fin lille restaurant hvor vi spiste aftensmad også gik turen til et gigantisk shoppingscenter. Noget af vores tøj er efterhånden ved at være slidt, så vi fik shoppet lidt selvom Allan ikke var helt tilfreds med mængden af penge der blev brugt, det var dog meget billigere end hvad det ville have været i Danmark. Vi fandt også ud af hvorfra bussen til Kanchanaburi skulle gå dagen efter. Som afslutning på dagen endte vi på nat markedet hvor de sidste endnu billigere ting blev købt også var det på tide at finde vores guest house og vores seng.

Hua Hin

Halv 6 ringede vækkeuret og turen gik meget snart mod Hua Hin. Inden da skulle vi dog lige have lidt morgen mad som vi nød med udsigt ud over havet og solopgangen. Vi havde valgt en lidt dyre tur til fast landet, så turen i båden var lige så lang som busturen. Bare for en sikkerhedsskyld så det ikke skulle gå galt med Allans lænd igen. Vi sejlede med hurtigt færgen til en by midt i mellem Bangkok og lokal færgen til Koh Samui. Den første halvdel af turen gik godt og vi sejlede stadig i læ af de små øer. Men da vi kom ud på det åbne hav blev det en hel anden sag. Vi vuggede stille og roligt frem og af og til troede vi båden ville tippe så meget gyngede vi. Personalet gik rundt med poser og papir til folk der blev dårlige og i slutningen af turen sad i hvert fald en fjerdedel af folkene ombord med poser. I starten var vi seje og mente ikke vi behøvede en pose, men efter en times tid på bølgerne takkede vi alligevel gladelig ja tak til en pose. Ingen af os nåde dog at blive rigtig syge af turen, selvom det flere gange vendte sig flere omgange i maven. Busturen gik stille og roligt, vi var dog 2 timer forsinket så vi ankom først i Hua Hin ved halv 7 tiden. Vi fandt et rigtig fint men billigt guest house og fik noget at spise. Inden vi gik en tur ud i byen, efter en hel dag hvor vi havde sat ned trængte vi til at gå lidt og da vi så et dansk flag kunne vi ikke lade være med at gå hen og se hvad det var for noget.

Her blev vi mødt af 3 danske mænd på en bar. Den ene var ejeren eller det vil sige at hans kone var, da udlændinge ikke må arbejde i Thailand, da de ikke på tage arbejde fra thaierne. Der var dog ingen tvivl om at det var ham der ejede stedet. Det var ikke nogen mænd som faldt i vores smag men det var hyggeligt at snakke lidt dansk og høre om forholdene i Thailand. De to af mændene have en thai kone mens den sidste åbenlyst var på jagt efter en. På baren var der 2 ansatte også hans kone som var bestyrer. De 4-5 andre kvinder som var ivrige efter at betjene os, viste sig at være prostituerede der ventede på at en udenlandsk mand skulle dukke op. Vi har ofte undrede os over hvorfor nogle af de ansatte på restauranter og barer havde arbejdsuniform på mens andre gik rundt i deres eget tøj. Her var svaret, dem med deres eget tøj, ventede på en mand skulle dukke op og tage dem med hjem. Efter de danske mænd var det helt okay, og ejeren, manden, forklarede os hvordan det hele hang sammen.

Eftersom han ikke kunne eje baren var det på papirerne hans kone der ejede den. De havde 2 ansatte og 5 piger. Hvis en mand tilbød dem en drink får de 300 bath fra baren og hvis manden ønsker at tage dem med hjem skal han ligge 500 bath i baren og ellers betale hvad kvinden forlanger for de ydelser hun nu engang giver. Hvilket kan være 1000 bath og op efter. Hvis manden skulle gå hen og forelske sig i kvinden og ønske hende fri fra hendes natte arbejde skal han i dette tilfælde ligge 5000 bath i baren, andre steder kan det være helt op til 10.000 bath hvis ikke mere. Her vil mandens benævnelse være forlanger, kvindens forlanger, en forlanger som køber hende fri. Efter mændenes beretning vil kvinderne i barerne tit være fra mindre landsbyer nord på, pigerne tager så til større byer, tjener gode penge på at sælge sig selv og sender en stor del af pengene hjem til familien. Dog findes der efter sigende ikke prostituerede i Thailand, ikke efter hvad regeringen siger. Dog betaler barerne en vis sum penge til politiet, under bordet selvfølgelig, for at de ikke skal melde dem. Summen af penge afhænger selvfølgelig af hvor stor baren er og hvor mange piger der er i baren.

Manden fortalte også om hvor stor betydning deres konge har for dem. Thaierne ekstremt glade for deres kongehus og specielt kongen. Kongen har været ved magten i 64 år. De elsker deres konge som også har gjort meget godt for deres land. Kongen er desværre syg og vil formodentlig snart dø. Hvilket vil bringe hele landet i stor sorg. Kongen har en søn og en datter, hvor thailands befolkning ikke kan udstå sønnen men elsker datteren. Lige som i Danmark er det sønnen der skal overtage tronen. Efter mandens vurdering vil det dog ikke være for mere end 2 uger inden han vil blive dræbt og datteren kan overtage. Ifølge ham vil det ikke vække større opsigt.

Ø rundtur og off road

Inden turen skulle gå tilbage til fastlandet, ville vi gerne rundt og se lidt af øen. Så vi bestilte en jeep safari, som de kalder det. Vi blev hentet klokken 9.00 til tiden, i det der skulle være en jeep, det var dog en Nissan Patrol 4x4. (same, same, but different.)
Første stop på turen var grand father og grand mother klipper, hvilket viste sig at være to klipper hvor den ene lignede usandsynligt meget en pik, mens den anden var en sprække i en stor klippe med et hul alder inderst.  herefter skulle de 6 andre deltagere ride på elefanter, det havde vi dog takket nej til og sparet de penge, en halvtime i en stol på en elefant ryg rundt på en grusvej virkede ikke så tiltrækkende. Vi blev i stedet læsset af ved noget der lignede en zoologisk have, hvor de andre ville ankomme til efter elefantridningen. Her skulle vi se et elefant-, abe- og krokodilleshow. Elefant showet var meget lig det vi allerede havde set og abe showet kiksede lidt da de ikke kunne få aberne til at gøre som de skulle, de var dog søde alligevel. Der var ikke meget show over krokodillerne men det var dog imponerende at se dem trække rundt med dem, komme deres hænder ned i deres maver og hoved ind i munden.
Så var det blevet tid til at tage ud til et vandfald, hvor der efter beskrivelserne skulle være jungle vandring til, en del af det vi havde glædet os til, vi fik i stedet 5 minutters gang på en asfalteret vej. Det er meget tydeligt at der er langt flere turister i det her område end mange af de andre steder vi har været, der er anlagt stier overalt, derudover var der ved dette vandfald lagt fliser omkring vandfaldet så man kunne sidde og nyde en drink fra den bar de var i fuld gang med at bygge, mens der også var lavet trappe ned i vandet.

Herefter kørte vi op af i bjergene. Hvor vi så en ”hemmelig” have og et udsigtspunkt inden vi for alvor skulle ud og lege på vejen. Vi kørte 30-40 minutter rundt på jordveje med store huller, sten og stejle bakker så den gamle Nissan måtte slå 4-hjulstrækket til og kæmpe sig frem. Jord og småsten fløj om ørene på os og den gamle 6-cylenderede Nissan motor brølede rigtig som sådan en nu engang skal. På grund af alt det regn der var kommet i løbet af dagen og som gjorde vi var gennemblødte var det også mange store vandpytter/huller. Det var en sjov tur og Allan var helt vild og da vi efter en udmærket frokost fortsatte en time mere på samme måde, måske nok lidt vildere, var han helt oppe at køre. Vores chauffør som tilsyneladende synes lige så godt om det som Allan, kunne ikke lade være med lege og da vi kom til et stort vandhul skulle han selvfølgelig køre igennem det.
Det sidste stop var ved en kæmpe buddha statue og så gik turen tilbage til hotellet. Vejen hotellet lagde på var fyldt med vand, kloaksystemet kunne ikke følge med de store vandmængder der kom, så folk på scootere kørte nogen steder med fødderne i vand. Vi fik et dejligt varmt bad på hotellet, lidt aftensmad inden vi gik i seng klar til at blive hentet af bussen tidligt dagen efter.

Thai massage

Efter 6 nætter på Hi Coral Cove blev vi enige om at rykke ind til byen for et par nætter. Hotellet var egentlig et fint sted og vores bungalow, som er en lille hytte der ligger ned til vandet var ren og pæn. Ejeren af hotellet som var en kvinde på 53 år var en lidt speciel kvinde. Det var hende der styrede det hele, hendes mand var også konstant i receptionen men han lavede aldrig andet end at spise og snakke med deres hund, som i øvrigt var en hidsig puddel der gøede og snerrede af os hver gang vi gik i gennem receptionen. Derudover var der to rengøringsdamer og en vagt der gik rundt nede ved vandet om aftenen. De fleste dage vi var på hotellet var vi de eneste gæster, så vi havde det hele for os selv, hvilket egentlig var rart. De første par dage var kvinden rigtig flink og vi kunne næsten ikke komme fra hende hvis vi først var begyndt at fortælle. Humøret ændrede sig dog og de sidste dage så vi hende næsten ikke, receptionen som skulle være åben fra 7-22 var næsten lukket hele tiden og det det var ikke til at komme i kontakt eller få hjælp til noget og hvis vi endelig fik fat i hende ville hun knap svare på vores spørgsmål.

Vi fandt et noget dyrere hotel end hvad vi ellers har boet på, men blev enige om at det godt kunne gå for et par nætter. Da vi havde betalt for overnatningerne kom en vagt og fulgte os hen til vores værelse. Han låste op og da døren blev åbnet tror jeg nok vi begge to stod med åben mund uden at kunne sige noget et par sekunder. Vagten gik og vi satte os begge ned og kiggede på hinanden, hvorefter vi ikke kunne stoppe med at grine. Værelset var større end vores lejlighed i Randers, sengen var kæmpe stor, der var fjernsyn, skabe, stole og borde, køkken, køleskab og et stort badeværelse med badekar. Det føltes næsten som om vi skulle råbe til hinanden hvis vi var i hver sin ende af værelset. Det var bestemt de ekstra penge hver, det var tros alt kun 140 kr. pr nat.

Vi gik en lang tur langs stranden da vi var færdige med at nyde vores værelse og endte med en svømme tur i hotellets pool inden vi gik ud for at finde noget aftensmad. Vi stoppede dog på vejen for at få en omgang thai massage, hvilket ikke lige var efter Allans hoved, han indvilligede dog i at prøve, men det var vis tvang og vi bestilte en times massage til hver. For midt vedkommende fløj tiden af sted og jeg kunne godt have taget en tur mere, mens Allan havde lagt en time og kigget på sekundviseren på hans ur og ventet på det var overstået.
En mand på gaden lokkede os med en smagsprøve på en steak også var vi vist begge solgt. Det er sjældent vi ser hele stykker kød, alting er skåret i stykker så man kun behøver en gaffel at spise med. Så bare tanken om et stykke kød man skulle skære i stykker selv var alt for fristende. Vi bestilte en tallerken for to. hvor der var 5 forskellige slags kød og 2 styk af hver. Kotelet, kyllingelår, kæmpe rejer, sparribs også selvfølgelig steaken. Der blev serveret en salat, 3 kartofler, en grillet majs og sovs til. Det var alt alt for meget mad og alt for meget kød, som alligevel endte med at blive spist.

Swimming pool

Endnu to dage ved poolen. Det har været dejligt med lidt afslapning. Men vi glæder os også efterhånden til at komme videre og lave lidt igen. Tiden er gået alt for hurtigt og om 11 dage flyver vi til Australien. Vi har dog lige 3 stop inden vi sidder i flyveren på vej videre til nye eventyr.

Thai International Hospital

Efter flere dages brokkerier fra Allan om smerter i lænden, blev vi enige om at tage på skadestuen. Det var egentlig et rigtig fint hospital og inden den egentlige undersøgelse undersøgte de hans vægt, højde, blodtryk osv. Derefter blev vi vist ind til en praktiserende læge og efterfølgende ind på skadestuen. Her fjernede de det værste betændelse med en sprøjte, hvorefter han fik sprøjtet noget ind som skulle sikre at betændelsen ikke skulle brede sig. Han fik smertestillende og penicillin. Hvis det ikke var gået over inden 4-5 dage skulle han komme tilbage for at få det undersøgt en gang til.
Medicinen vidste sig at være ret effektiv og tog også de sår han havde på det ene ben og som han havde haft siden anden uge i Laos. Hele behandlingen inklusiv medicin kostede omkring 500 kr. Flere gange var vi i kontakt med forsikringsselskabet og deres konsulent i Bangkok for at være sikker på det hele foregik som det skulle. Da det var frokost tid da vi kom ud fra skadestuen, blev vi enige om at forkæle os selv lidt med en god frokost på en italiensk restaurant. Resten af dagen gik med at bade i poolen og slappe af. Betændelsen formoder vi er opstået under den lange bus tur. Fordi han halvdelen af turen sad direkte på halebenet uden støtte andre steder.

Swimming pool

De her to dage har vi brugt ved poolen. Vi har stået op ved 9 tiden og fået serveret morgenmad, hvorefter vi er gået ned til poolen som vi har haft for os selv. Det er lav sæson så gæsterne er mere eller mindre begrænset til de større byer. Om aftenen har vi taget en tuk tuk ind til den nærmeste by hvor vi har spist aftensmad, delt en drink eller en øl og taget hjem. Den første aften i byen gik vi forbi en gruppe ”piger”. Jeg sagde for sjov at de da så meget godt ud og Allan var enig indtil jeg sagde det var mænd. Han troede i første omgang ikke på mig og vi måtte et par ture op og ned af gaden før han var overbevist. Det var mænd.

Fra Bangkok til Koh Samui

Kl. 5 om morgenen var vi i Bangkok, som altid omkring en time inden planlagt. Vi skulle finde et sted der hed Tattoo Travel hvor vi skulle bytte vores busbillet til en ny busbillet og en færge billet. Vi havde fået et lille kort med 5 veje, hvorpå Tattoo Travel og busstationen var på tegnet. Men som flere gange før, blev vi sat af et helt andet sted end forventet. Chaufføren forklarede os vejen, som han tilsyneladende ikke helt havde styr på, selvom retningen da var den rigtige. Efter at have fuldt flere forskellige rute beskrivelser fra forskellige taxa chauffører, spurgte vi en ældre mand, til at starte med forstod han ikke meget, men da han så navnet på kortet, bed han os følge med og endelig havnede vi det rigtige sted. Vi fik byttet vores billet og fandt et sted at få morgenmad inden vi fandt et værelse og fik et par timers søvn.

Klokken 18.00 skulle vi blive hentet og turen ville gå videre til Koh Samui. 18.20 kom en mand med en hel flok turister og vi blev alle ført ud til en større vej. Her forlod manden os. Et kvarter efter dukkede han op igen med vores billetter hvorefter han igen forsvandt på sin scooter. Klokken 19.00 dukkede han endnu engang op og førte os hen til en bus og 19.30 kørte bussen syd på. I begge busser kunne sæderne ligges næsten helt ned, og i denne var der også et sæde til benene der blev slået ud når man lagde sædet ned, hvilket også var nødvendigt da jeg skulle hoppe op på sædet og sad med fødderne 20 cm over gulvet. Der blev vist to film og ved 1 tiden blev lyset slukket og vi forsøgte at få sovet lidt. Klokken syv blev vi sat af ved et rejseselskab hvor vi fik besked på at vente til klokken var halv 9. vi blev hentet af en anden bus som skulle køre os til færgen, desværre kunne hverken chaufføren eller ”vagten” som også var med engelsk, flere gange stoppede vi og forskellige mennesker kom ind i bussen for at reklamerer for deres guest house. Endelig ankom vi til havnen og vi blev diageret ud af bussen, vi måtte dog ikke få vores bagage med os, ingen kunne forklare os hvorfor og da vi troede vi skulle gå ud til færgen var vi ikke helt glade for situationen. Det viste sig dog at bussen kørte os derud.
På turen havde vagten rodet lidt i nogle af sidelommerne på forskellige rygsække og vi var meget taknemmelige for at vores havde lagt nederst i bunken med tasker.

Resten af turen gik stille og roligt, færgeturen var okay, køreturen til hotellet var over alt forventning og vi nyder efterhånden turene i tuk tukkerne frem for taxa. Resten af dagen gik med at ligge ved poolen og om aftenen tog vi et smut ind til den nærmeste by. Hotellet lagde ude midt i ingenting og menu kortet samt maden var bestemt ikke overvældende. Så vi købte ind til frokost, vand og lidt snacks. Med eget køleskab kunne vi slippe for at leve af restaurant mad morgen, middag og aften, hvilket vi nød.

Rejse dag

Vi chekkede ud kl. 11 da det var senest mulighed og så var det ellers bare at få tiden til at gå inden vi skulle med bussen kl. 17.45. Vi havde et par dage inden fået fremkaldt nogle billeder vi skulle bruge som postkort. Så vi satte os ind på en cafe og så gik jeg ellers i gang med de 13 postkort som skulle skrives, mens Allan sad og kiggede og nød at han har en næsten ulæselig håndskrift. Langt om længe var de alle sammen færdige og turen gik mod den nærmeste butik med konvolutter. Hvorefter vi hentede alle de andre ting som vi havde fået samlet sammen i Loas og som vi ikke gad slæbe rundt på mere. Posthuset i Chiang Mai virkede nået mere professionelt end det vi var på i Hanoi. Det der tog et par timer i Hanoi, tog kun ca. 3 kvarter her, og så havde vi endda også fået sendt de 13 postkort.
For en gangs skyld blev vi kun hentet 5 min efter aftalt tidspunkt. Dog var opsamlingskøretøjet et noget andet end hvad vi havde fået af vide. Vores tasker blev smidt op på taget af en større tuk tuk, ikke noget med at spændende den fast også gik turen bare der ud af. Vi blev læsset af bag en tankstation hvor en stor turist bus ventede på os.
Der blev vist to film i bussen inden lyset blev slukket og vi lagde os til at sove. Det er ikke den mest behagelige måde at sove på, men i forhold til hvor vi ellers har sovet var det faktisk okay og vi fik begge sovet 5 timer inden vi nåde til første stop.

Praktisk dag

Klokken blev mange inden vi kom op da det var blevet lidt sent i aftes. Vi fik spist lidt morgenmad og gik i gang med at finde ud af hvordan vi nemmest og billigst kunne kom til Koh Samui, en solskins ø i thailandbugten. Da turen ned til Koh Samui ville være et par tusinde kilometer lang startede vi med at kigge på fly rejser. Vi snakkede også med rejseselskabet på guest houset som tilbød både bus og togbillet. Toget skulle efter hvad vi havde hørt fra andre rejsende ikke være en særlig behagelig måde, så det var næsten udelukket. Bussen kostede for os begge under halvdelen af hvad en flybillet ville gøre for en af os. Så det var bussen vi endte med at beslutte os for. Turen ville dog strække sig over 2 dage i stedet for 2 timer.

Rundt om Chaing Mai

Vi blev hentet af vores chauffør kl. 8.30. Hvorfra vi havde en times kørsel til et stort elefanthospital, som blandt andet samarbejder med Elefant Village i Laos, som var dem vi var på elefant tur med i 3 dage. Det første vi så var et elefantshow, hvor elefanterne blandt andet malede et billede af dem selv, legede med hulahopring og mange andre ting. Derefter gik vi op på selve hospitalet, her havde de to baby elefanter som gik sammen med deres mødre. Den ene af elefant ungerne samt dens mor, var blevet fundet i junglen og kørt der til. Udover elefant unger havde hospitalet omkring 8 andre tilskadekomne elefanter. Den hyppigste skade på de elefanter der var på hospitalet var brækkede ben her efter regntiden hvor alt var glat. Elefanterne kunne normalt blev op til 90 år, men hvis de havde levet godt og ikke haft for hårdt et arbejde kunne de leve i optil 120 år.
Næste stop var et stort og meget berømt tempel blandt thaierne. Munk fra templer i resten af landet besøger templet som turister og går lige som os andre rundt med kameraer. Grunden til den store interesse for templet er dets alder. Det stod færdig bygget i år 657, det hele er tappet sammen uden brug af søm og lavet af massiv teaktræ.
Inde i templet stod der nok de første 100 spande med forskellige madvare, drikkevare, underholdning og andre hverdags ting, samt grene hvorpå der var hængt penge på. Dette var donationer fra besøgene, og det munkene levede af. Udover at templerne huser munkene er der også mulighed for at almindelige thaier kan få mad og overnatte der, hvis de af en eller anden grund ikke selv har et sted at bo.

Der efter kørte vi tilbage mod byen. Under vejs var vi inde og spise på et sted der havde en god buffet med meget forskelligt thai mad, noget var færdigt mens noget andet blev lavet mens vi stod og ventede. Efter et godt måltid mad sagde vi til chaufføren som vi frit kunne benytte indtil kl. 18.00 at vi gerne ville så nogle kunsthåndværker landsbyer der lage lidt uden for Chiang Mai. Vi startede med at besøge en paraply fabrik, hvor vi så hvordan de lavede paraplyer fra bunden af træ og rispapir uden nogen maskiner. Et andet sted så vi hvordan de lavede silke fra bunden, her kunne vi følge med i de mange stadier en silkelarve går igennem før dens puppe bliver omdannet til silketråde. Derudover så vi forskellige steder hvor de fremstillede sølv smykker, samt steder hvor de lavede alverdens ting i træ. Da klokken var ved at være mange kørte vi tilbage til byen hvor vi blev sat af på en nat basar. Det foregår på en vej hvor begge fortove er fyldt med souvenir boder. Vi gik rundt og kiggede og faldt over et fotoalbum som vi syntes var flot. Vi spurgte hvad det kostede og fik at vide at det kostede 250 bath (ca.50 kr.). Da man i hele asien prutter om prisen så snart der ikke er prismærke på gjorde vi også det. Så vi startede med at sige 50 bath, hun gik så lidt længere ned og det endte med at vi sagde 100 mens hun sagde 180. Vi ville ikke højere op, da vi egentlig heller ikke ønskede at få albummet, men tit bliver man fanget i en forhandling om prisen bare ved at spørge hvad det koster. vi gik derfor vores vej. 5 minutter senere kom damen løbende hen til os og sagde at vi kunne få det for 150 bath. Vi holdt fast i de 100 og gik lidt videre, hun blev ved med at følge efter os og gå længere og længere ned i pris. Til sidst sagde hun okay til 100 bath og vi måtte vende om og gå tilbage og købe det. Det værste ved det hele var at der vi kom tilbage til hendes lille biks hvor vi betalte og fik vores album var at hun virkelig sur og ville ikke se på os. Vi var lidt forvirrede, for hvis hun ikke ville sælge det til 100 bath kunne hun bare have ladet os gå i stedet for at løbe efter os. Vi gik lidt rundt på markedet, men vi har efterhånden set de fleste souvenir op til flere gange så det er ikke så spændende længere, så vi vendte næsen mod vores guest house. Her holdte en rullende bar, en tuk tuk hvor ladet er baren og så et par skamler som stod på fortovet. Vi var lidt fascineret af baren og blev enige om at sætte os at få en drink, til at starte med var det bare os der sad der sammen med et andet par, men efter en times tid havde der nok samlet sig omkring 15-20 mennesker omkring tuk tukken. Et par af de lokale piger som også sad i baren, havde købt en portion grashopper og larver af en anden rullende mad sælger. De gik på omgang og de opfordrede os til at smage. Vi var noget skeptiske, men det skadede vel ikke at prøve? vi smagte begge to begge dele, som faktisk viste sig slet ikke at være så dårligt. Tanken om hvad man havde i munden var klart den værste. Ved 12 tiden blev vi hentet af en tuk tuk sammen med resten af bar gæsterne, vi blev kørt til en bar gade og vi fulgte sammen med alle de andre backpackere efter de 3 lokale piger. Vi satte os på en bar og fik en drink mere, inden vi to en tuk tuk tilbage til vores guest house.

By rund tur på egen hånd

Vi tog en tuk tuk til zoologisk have, herfra kan tuk tukkerne ikke klare mere, og man er nødt til at skifte til en større udgave. Vi skulle se et tempel på et bjerg med udsigt over det meste af byen og turen op af bjerget er en for stor opgave for de små tuk tuker. Vi så templet som stort set lignede alle de andre templer vi har set. Skoene skal tages af inden man går ind og en masse mennesker går og beder. Det meste er beklædt med guld og der står en buddha figur i midten af rummet, med forskellige tilhørende genstande. Der blive brugt uendeligt meget røgelse og det kan lugtes på lang afstand. Det her tempel var dog en del større end mange af de andre vi har set, og bygningerne var utrolig flotte med alverdens dekorationer.

Turen gik her fra med tuk tuk ud til ping floden, som løber igennem Chiang Mai. Herfra gik vi tilbage til vores guest house. På vejen var vi omkring et stort marked, ikke med souvenir for engangsskyld, men mere en meget rodet udgave af storcenteret, med mange rigtig små butikker. Her købte vi lidt små ting som vi er ved at løbe tør for, som fx shampoo, vatpinde og lignende.

Vi krydsede byporten og lige inden for murene fandt vi en fotoforretning, med alverdens postkort. Vi havde bestemt der snart skulle sendes postkort hjem, så dem fik vi også lige købt med på vejen.
Vi sprang aftensmaden over og fandt tidlig vores værelse og gik i seng.

Lidt af det hele

Vi blev hentet af vores guide klokken 8.30, hvilket faktisk var til tiden. Vi kørte lidt rundt i byen for at samle de sidste deltagere op inden turen gik til en sommerfugl og orkide farm. Det var ikke nogen overvældende oplevelse, i sommerfugle buret var der nærmest igen sommerfugle og orkideerne hang på en række, hvor vi nok havde forventet noget der mindede mere om en have. Turen gik her efter videre til Jumbo elefant, hvor vi skulle ride en time på elefant i junglen. På forrige elefant tur fortalte vores guide at alle mahoutter har en pind med et jern næb, hvor spisen er slæbet af. Denne har de for at vise over for elefanten at der skal laves noget og ellers blev den kun taget i brug i nødstilfælde hvor det var umuligt at få elefanten til at høre efter. Vi så dem ikke bruge den og de styrede elefanter udelukkende ved at snakke til dem. Det var noget helt andet i dag, mahoutterne sad konstant og prikkede til elefanten med det næb som i øvrigt var spids og alle elefanterne havde flere steder sår efter det. Det var ikke en så positiv oplevelse at se hvordan de blev behandlet, elefanterne havde det sikkert okay, men det var meget langt under den standart vi så første gang.
Vi kørte op i nærheden af et vandfald, vi skulle selv gå tre kvarter for at komme frem til det da der ingen veje var. Vi spiste frokost inden gå turen startede. Og det tog evigheder inden vi nåde vandfaldet, sådan føltes det i hvert fald. Vi gik på alt for smalle stier, når der var stier, det meste af vejen hoppede vi fra sten til sten og gik på noget der skulle forstille en bro. Det var 2 bambus stammer, hvis vi var heldige 3 eller 4, der var sat sammen med et par små grene på tværs og lagt over vandet. Så var det bare med at håbe at balancen ikke svigtede en, ellers gik vi siden af broen i vandet, som var den nemmeste løsning, det var bare ikke hver gang det var muligt.
Efter vandfaldet var det tid til rafting. Vores guide mente vi var heldige at vi skulle prøve det lige i slutningen af regnsæsonen, så er der mere vand i floden og dermed flere og større bølger og mere fart. Det var lige som at køre i rutche bane, bare fuldstændig ukontrolleret og uden at vide hvad der sker som det næste. Men det var sjovt. Til sidst skulle vi sejle på bambustømmerflåde, større end dem vi sejlede med i kina, men samme princip, en masse bambus stammer der er bundet sammen, til en plade man kan sidde på og som flyder lidt under vandoverfladen.
Som det sidste skulle vi se Long neck- og Big ears village. Her kommer de ringe omkring halsen for at gøre den længere, de starter i en alder 3-4 år med at få de første ringe på. Nogle andre i landsbyen kom ringe i deres øre flip for at udvide den. Dette er for udseendets skyld, mens man i gamle dage troede at ringene omkring halsen kunne beskytte en mod tigerne. Derudover havde nogle også ringe lige under knæet for at gøre benene længere.
Herefter havde vi lidt over en times køretur tilbage til byen, godt smadret og sultne kom vi tilbage til vores guest house omkring klokken 19.30.

Sygedag

Efter som jeg startede med at være halv dårlig for et par dage siden og Allan lagde sig til at sove med høj feber aftenen forinden, blev vi enige om at holde en sygedag. Vi stod op klokken 12 og gik ned for at få lidt og spise. Herefter gik vi i seng igen og sov til klokken 16. endnu engang gik vi ned og spiste lidt inden vi igen lagde os i sengen et par timer igen, Allan snakkede med Mogens på Skype og jeg lagde og halv sov. Omkring klokken 19 stod vi op og gik ned og sætte os i fælles arealet, hvor vi skrev blog og fik lagt det hele op. Vi snakkede med de to andre en times tid inden vi gik i seng. De rejser videre i morgen, til en by nord på. Kris har to måneder i Thailand og vil bruge det meste i norden, mens Ofir har en måned inden turen går til Indien.

Madlavningskursus

Det var ikke fordi energien var til det for mit vedkommende, men madlavningskurset var bestilt og vi skulle blive hentet halv 9. det viste sig at det først var halv 10 vi skulle hentes og igen var de forsinkede så klokken endte med at blive 10. Turen gik i første omgang til det lokale marked, hvor vores lærer fortalte om de forskellige thailandske grønsager, desværre havde vi hørt det meste i forvejen i Laos. Vores lærer var også en af de personer som gør et ihærdigt forsøg på at være sjov uden at være det, så tit stor han og grinede af sig selv mens vi andre stod og stirrede på ham. Det blev ikke bedre da vi ankom til hans hjem som i øvrigt var rigtig flot. Han havde et stort udendørs køkken hvor vi skulle lave mad, omgivelserne og maden var perfekt, undervisningen elendig. Vi fik ikke lov at lave noget selv, vi kunne vælge mellem 3 retter hver gang. Og først blev den første ret bedt om at rejse sig, han viste hvordan man skar en grønsag, så skulle vi gøre det, så viste han den næste og vi skulle gøre det samme og så videre. Han var meget diagerende og vi fik ikke lov at tænke en eneste tanke selv. Kurset havde været perfekt til personer der aldrig nogen sinde havde set et køkken før, men for os andre blev det hurtigt kedeligt. Maden var dog utrolig godt og den tid han brugte på at vise os ekstra ting som ikke stod i programmet var rigtig godt. Derudover fik vi begge lavet en omelet omkring noget fyld, uden den gik i stykker, som han ikke selv havde kunnet da han viste os retten. Vi fik en kogebog hver og et diplom.

Tigere

I dag skulle vi ud og se tigere sammen med Kris og Ofir. Vi blev hentet klokken 9 i en bil! Og kørt til tiger kingdom, som er et stort tiger reservat. Her kan man komme ind og være helt tæt på tigerne. Der er 4 forskellige størrelse, de mindste på 3-4 måneder, de lidt større på 6-8 måneder, nogle på omkring 1 år og de største på 2-3 år. Vi var inde ved dem alle sammen, og det var meget grænseoverskridende i starten. Men det var sjovt og det var alle tiders og lege med de små tigerunger, at få lov at kramme dem og putte ind til dem. De var så søde.
Om aftenen tog Allan ind og se thai boksning sammen med de andre to. Jeg blev hjemme og gik tidligt i seng, da jeg ikke var helt frisk. Thaiboksning minder meget om almindelig boksning. Der er dog kun 5 runder mod 12 normalt, derudover er det også tilladt at sparke hinanden. På plakaten der reklamerede for boksningen stod der at det var boksestadium nummer 1 i Chiang Mai. Vi blev læsset af ude på vej og blev vist ind i gennem en smøge hvor der lagde en lille stål hal med en masse neonfarvede lysstofrør. I den ene ende var der en lille beskidt thai restaurant samt et par barer. Vi satte os på et par plastikstole og så kampene, der var i alt 7 kampe plus en opvisningskamp. Til opvisningskampen var der 4 personer i ringen, de fik bind for øjnene og så var det bare alle mod alle, selv dommeren fik et par slag. Især i de sidste kampe var alle thaierne helt vilde, de råbte, skreg og lavede en masse fagter til bokserne. Mange af tilskuerne stod og viftede med penge sedler oppe i luften og så gik der et par mænd rundt med et mavebælte og tog i mod penge. Det var så nok deres måde at odds’e på.