Rundt om Chaing Mai

Vi blev hentet af vores chauffør kl. 8.30. Hvorfra vi havde en times kørsel til et stort elefanthospital, som blandt andet samarbejder med Elefant Village i Laos, som var dem vi var på elefant tur med i 3 dage. Det første vi så var et elefantshow, hvor elefanterne blandt andet malede et billede af dem selv, legede med hulahopring og mange andre ting. Derefter gik vi op på selve hospitalet, her havde de to baby elefanter som gik sammen med deres mødre. Den ene af elefant ungerne samt dens mor, var blevet fundet i junglen og kørt der til. Udover elefant unger havde hospitalet omkring 8 andre tilskadekomne elefanter. Den hyppigste skade på de elefanter der var på hospitalet var brækkede ben her efter regntiden hvor alt var glat. Elefanterne kunne normalt blev op til 90 år, men hvis de havde levet godt og ikke haft for hårdt et arbejde kunne de leve i optil 120 år.
Næste stop var et stort og meget berømt tempel blandt thaierne. Munk fra templer i resten af landet besøger templet som turister og går lige som os andre rundt med kameraer. Grunden til den store interesse for templet er dets alder. Det stod færdig bygget i år 657, det hele er tappet sammen uden brug af søm og lavet af massiv teaktræ.
Inde i templet stod der nok de første 100 spande med forskellige madvare, drikkevare, underholdning og andre hverdags ting, samt grene hvorpå der var hængt penge på. Dette var donationer fra besøgene, og det munkene levede af. Udover at templerne huser munkene er der også mulighed for at almindelige thaier kan få mad og overnatte der, hvis de af en eller anden grund ikke selv har et sted at bo.

Der efter kørte vi tilbage mod byen. Under vejs var vi inde og spise på et sted der havde en god buffet med meget forskelligt thai mad, noget var færdigt mens noget andet blev lavet mens vi stod og ventede. Efter et godt måltid mad sagde vi til chaufføren som vi frit kunne benytte indtil kl. 18.00 at vi gerne ville så nogle kunsthåndværker landsbyer der lage lidt uden for Chiang Mai. Vi startede med at besøge en paraply fabrik, hvor vi så hvordan de lavede paraplyer fra bunden af træ og rispapir uden nogen maskiner. Et andet sted så vi hvordan de lavede silke fra bunden, her kunne vi følge med i de mange stadier en silkelarve går igennem før dens puppe bliver omdannet til silketråde. Derudover så vi forskellige steder hvor de fremstillede sølv smykker, samt steder hvor de lavede alverdens ting i træ. Da klokken var ved at være mange kørte vi tilbage til byen hvor vi blev sat af på en nat basar. Det foregår på en vej hvor begge fortove er fyldt med souvenir boder. Vi gik rundt og kiggede og faldt over et fotoalbum som vi syntes var flot. Vi spurgte hvad det kostede og fik at vide at det kostede 250 bath (ca.50 kr.). Da man i hele asien prutter om prisen så snart der ikke er prismærke på gjorde vi også det. Så vi startede med at sige 50 bath, hun gik så lidt længere ned og det endte med at vi sagde 100 mens hun sagde 180. Vi ville ikke højere op, da vi egentlig heller ikke ønskede at få albummet, men tit bliver man fanget i en forhandling om prisen bare ved at spørge hvad det koster. vi gik derfor vores vej. 5 minutter senere kom damen løbende hen til os og sagde at vi kunne få det for 150 bath. Vi holdt fast i de 100 og gik lidt videre, hun blev ved med at følge efter os og gå længere og længere ned i pris. Til sidst sagde hun okay til 100 bath og vi måtte vende om og gå tilbage og købe det. Det værste ved det hele var at der vi kom tilbage til hendes lille biks hvor vi betalte og fik vores album var at hun virkelig sur og ville ikke se på os. Vi var lidt forvirrede, for hvis hun ikke ville sælge det til 100 bath kunne hun bare have ladet os gå i stedet for at løbe efter os. Vi gik lidt rundt på markedet, men vi har efterhånden set de fleste souvenir op til flere gange så det er ikke så spændende længere, så vi vendte næsen mod vores guest house. Her holdte en rullende bar, en tuk tuk hvor ladet er baren og så et par skamler som stod på fortovet. Vi var lidt fascineret af baren og blev enige om at sætte os at få en drink, til at starte med var det bare os der sad der sammen med et andet par, men efter en times tid havde der nok samlet sig omkring 15-20 mennesker omkring tuk tukken. Et par af de lokale piger som også sad i baren, havde købt en portion grashopper og larver af en anden rullende mad sælger. De gik på omgang og de opfordrede os til at smage. Vi var noget skeptiske, men det skadede vel ikke at prøve? vi smagte begge to begge dele, som faktisk viste sig slet ikke at være så dårligt. Tanken om hvad man havde i munden var klart den værste. Ved 12 tiden blev vi hentet af en tuk tuk sammen med resten af bar gæsterne, vi blev kørt til en bar gade og vi fulgte sammen med alle de andre backpackere efter de 3 lokale piger. Vi satte os på en bar og fik en drink mere, inden vi to en tuk tuk tilbage til vores guest house.