Efter en kort nattesøvn, kom vi op lige kl. 7. Guiden, mahoutterne og ham den sidste var selvfølgelig kommet ud af fjerene og var ved at lave bål. Vi gik med det samme med mahoutterne ud i krattet for at hente elefanterne som skulle have deres morgenbad. Her sidder man sammen med mahoutten på elefanten, elefanten går så ud i floden så ryggen er lige over vandoverfladen. Så gælder det ellers bare om at gå amok med en børste i mens man plasker vand på den. Efter at have badet elefanterne, blev der serveret morgenmad, som bestod af halvrå kogte æg, lyst brød, smør og syltetøj. Eftermorgenmaden gik turen ud i junglen, Allan sad på elefantens ryg mens vi andre gik ved siden af, det var spise tid for elefanterne.
Til frokost fik vi igen serveret svinekødet i endnu en suppe med resterne af risene fra i går, det var bestemt ikke velsmagende mad, men lidt skulle der tvinges ned.
Opvasken bliver klaret i søen ved vandfaldet, hvor vi badede elefanterne og hvor den ene Elefant sked. Elefanterne blev igen badet og ført ud i junglen for natten, vi gik mod floden For at forsøge at fange fisk til aftensmaden, dette mislykkedes dog og vi måtte nøjes med Lidt mere af svinekødet. Vi var dog begge efterhånden så sultne at aftensmaden smagte Fantastisk, vi holdte os dog fra kødet og spise de grøntsager som de også havde Tilberedt.
Umiddelbart efter maden gik vi ind i teltet, hvor vi kunne slippe for de fleste myg og andre dyr. Natten var igen lang, men vi fik dog lidt flere timers søvn end den foregående nat
Ingen kommentarer:
Send en kommentar