Trekking

Dagen startede som sædvanlig med at vente, som altid når man skal noget her nede. De tager ikke tidspunkter så tungt og tit kan der gå en halvtime eller mere før der sker noget. Efter en halv times venten var vi klar til at tage af sted, vi havde dog lige 3 stop inden, vores guide skulle købe kød til vores frokost, det blev selvfølgelig købt på markedet, mmm… derefter manglede det andet par vi skulle af sted sammen med myggespray og en strop til deres rygsæk, så det måtte vi jo også stoppe for at få købt. Så en time senere end planlagt kørte vi mod Nam Ha, et 2224 km2 stort område, der er fredet. Her startede de 6 timers vandretur som bare gik op og ned og op og ned. Selvom det er hårdt at gå op, er det værste klart at gå ned. Når vi er på sådanne ture sammenligner vi altid med turen op til den kinesiske mur, også var det her bare en hygge vandre tur. Det andet par som deltog, havde kun været i junglen engang før, på en tur der var en hel del nemmere. Og det var sjovt at se hvordan de meget forsigtigt gik på skråningerne, støttede sig til træer og af og til kravlede. De små stiger generer en mindre og mindre, men de første gange gjorde vi nøjagtigt som dem.

Efter 2-3 timer stoppede vi for at spise frokost, som bestod af grønsager, chilli dip, kogte æg, kødet fra markedet, som var grillet over bålet og selvfølgelig klister ris. Kødet var ualmindeligt sej og nærmest umuligt at tykke, men smagen var okay.

Endnu 3 timers vandring i junglen fik vi overstået, vi skulle med en tuk tuk tilbage til byen, mens det andet par skulle gå lidt længere, til en lille landsby, hvor de skulle overnatte, for at kajake tilbage dagen efter. Selvom jeg i går holdte på at en, endags tur var nok, havde jeg næsten fortrudt at vi ikke skulle med dem.

Vi kørte omkring en landsby med 400 indbyggere på vejen tilbage. Her gik vi en runde. I landsbyen var det lærernes dag, hvilket betød at skolen kun var åben for lærerne som brugte hele dagen på at drikke sig fulde. Så vi blev varmt modtaget af lærer der gerne ville have os med i selskabet, vi takkede dog nej tak og tog tilbage til byen.

Efter et tiltrængt bad, gik vi ud for at få noget at spise, her mødte vi det andet par igen. Der skulle være kommet en guide ud til dem, da den anden guide tog med os tilbage. han dukkede dog ikke op, og den lokale guide som viste vej i junglen og som boede i den landsby de skulle bo i, havde vist dem at de skulle sove i et lille rum sammen med resten af familien. Derefter havde han bedt dem sætte sig på jorden og vente. Der skete bare aldrig noget og ingen kunne snakke engelsk, så de var gået op til hovedvejen og kørt med et kinesisk par tilbage. Selvom jeg tidligere på dagen havde været lige ved at fortryde, var vi begge glade for vi kun havde taget en endags tur.

Da vi troede det var vores sidste dag i Laos og turen skulle gå videre til thailand dagen efter, var vi nødt til at smage en lao lao som er en slags snaps, bare stærkere. Vi fik bestilte to, en til hver, jeg smagte og blev hurtig enig med mig selv om at det ikke var noget for mig. Allan var dog noget hård og påstod til at starte med det smagte godt. Vi havde fået serveret tog hvidvins glas fyldt med lao lao og Allan insisterede på at det skulle drikkes og det blev det. og for hver gang han tog en slurk kunne man nærmest se at han blev mere og mere fuld. Aftenen endte foran toilettet.