Nytårsaften

Om formiddagen var vi ude og se en mine, hvor der er lavet en masse udskæringer. Manden som havde minen fandt ingen opaler, derfor startede han med at lave figurer i sandstenen og det er så blevet en turistattraktion, som han kan tjene penge på. Allan havde fået øjn betændelse, så om eftermiddagen kørte vi ind på apoteket for at få nogle øjn dråber. Derudover var vi rundt i resten af byen og kigge i butikkerne. Resten af eftermiddagen tilbragte vi i poolen, hvor mændene hang på kanten med en øl i hånden.
Vi grillede til aften, hvor vi blandt andet fik kænguru og efter maden kørte bussen os ind til pubben, hvor vi brugte resten af aftenen. Hans, helle og Christian tog hjem ved 22.30 tiden, men vi blev til klokken 02.00. chaufføren havde dog lidt besvær med at finde rundt og det hjalp heller ikke at to alt for fulde mænd ikke helt kunne huske hvor de skulle af. ved 3 tiden lagde vi dog i vores senge.

Et par dage

Om formiddagen gik vi en tur i bushen sammen med Hans og Christian. Hans skulle over og passe en nabos camp, da familien er på ferie. På turen så vi flere andre camps, som alle var meget primitive, hvilket de nok helt generelt er. Campen vi skulle over til, var også rimelig primitiv og de boede i en dobbeltdækkerbus, hvor de havde udvidet med et halvtag ud fra bussen. Da det var blevet vinter og køligt havde de lukket siderne på halvtaget oder bor de 6 personer. De 2 forældre og deres 4 drenge fra 3 til 12 år. På grund af pladsmangel havde de købt en gammel togvogn og indrettet den ene halvdel som værelse til den ældste af drengene. Den gamle togvogn havde lige fået bygget over og sig fordi det regnede ind.
Allan og Christian var ovre ved bobs dam for at sætte en fælde, for at fange yabbies. Det er nogle hummerlignende dyr men bare mindre og helt blå. De var dog ikke så heldige og fangede kun en. Som de efter en par dage måtte smide ud.
Den 29. begyndte vi så småt at gøre klar til at Mogens og Karina skulle komme og den 30 fik vi fuget de sidste større huller i cabinen. Derudover fik vi også hilst på Australiens 2. farligste edderkop, som sad på loftet på terrassen.
Om aftenen den 30. ankom Mogens og Karina endelig og vi var sammen med Christian inde og hente dem ved bussen. Der blev lagt et par bøffer på grillen og aftenen gik med at snakke. Karina og jeg kunne dog til sidst ikke følge med længere og måtte overgive os til søvnen, men de fortsatte med at snakke om maskiner et par timer endnu.

Queensland

I dag skulle vi ud og se en sø, der er kommet efter det meget regn der er faldet i Australien. den blev fyldt i påsken i år og der vil nok være vand i den i en 3 år endnu. Normalt bliver jorden brugt til landbrugs jord og det er ejet af to farmere. De kalder det en sø, men i bund og grund er det egentlig bare en stor vandpyt der er på størrelse med et hav. Søen er på 5200 ha, hvor af de 4400 ha fordelt på 2 marker bliver dyrket når den er tør. Sidst den var fuld var i 1990.
Efter at have set søen, som ligger 20 km fra Lightning Ridge foreslog hans vi skulle køre til en by 45 km der fra for at få en kop kaffe. Byen ligger i Queensland og er en time bagefter NSW. Det er måske nok en overdrivelse at kalde det en by da den bestod af 10 huse. Der var dog både pub, cafe/restaurant/butik, skole, forsamlingshus, bibliotek og overnatningsmulighed. Vi fik en kop kaffe og så floden som er skyld i at vejen til Brisbane er lukket. Så bussen til Brisbane køre ikke og det ser ud til at Hans skal på en 300 km lang køretur når vi engang skal her fra for at sætte os på en bus.
Resten af dagen gik med at sidde på terrassen, hvor vi fik lagt en plan over hvad vi skulle se når Mogens og Karina kommer. Vi fik også lige snakket med Lars og Tove som kunne meddele at Karina og Mogens var havnet i Moskva og i hvert fald var et døgn forsinket. Øv øv.

Julefrokost

Pernille havde en masse danske vare med fra den danske kirke i Sydney, så der var julefrokost, med rigtig rugbrød, sild og karrysalat, rigtig varm leverpostej med bacon og champignon, dansk makrel i tomat og remulade. Om efter middagen så vi en gammel dansk film hvorefter vi tilbragte et par timer i poolen.

Juleaften

Tanken om at skulle holde jul væk fra familien var mærkelig. Det var dog slet ikke så hårdt som frygtet og vi havde en rigtig hyggelig aften.
Vi brugte det meste af dagen på terrassen og Pernille, en af Hans og Helles venner fra Sydney som også er dansker kom i løbet af dagen. Helge og hans datter kom sidst på eftermiddagen.
Flæskestegen blev lavet på grillen, da kalkunen fyldte hele ovnen. Der blev lavet rødkål, brune- og hvide kartofler og to slags sovs og klokken halv 7 var vi klar til at sætte os til bords.
Der blev serveret risalamande til dessert og Anita fik begge mandler, den ene havnede dog på Christians tallerken. Da der var ryddet væk efter maden, dansede vi om juletræet, med back up fra Pernilles Ipod. Julegaverne blev herefter delt ud af Christian og vi fik to øl kølere, samt en kopi af et billede fra en lokal kunstner. Jeg fik af Allan en sparegris udformet som en Hippie Camper van og jeg gav Allan et Ligthning Ridge termokrus.

Endnu en hygge dag

Det er ikke alle dage der sker lige meget her ude i midten af ingenting og dagene flyder lidt sammen. Vi var dog i poolen i dag som stadig er en smule kold og resten af dagen brugte vi vist på at side på terrassen.

Minearbejde

Vi kørte fra Lightning Ridge ved 7 tiden om morgenen på vej ud mod Hans mine. Minen ligger ca. 75 km fra byen og tog derfor godt en halv time. Da vi ankom til minen var Hans meget spændt på om der havde været minerøver nede og ”grave for ham”. Det havde der heldigvis ikke og vi startede generatoren op så der kunne komme strøm ned i minen til lys, hydraulikpumper og hejseværk. Hans havde ikke været i minen i omkring et halvt år da de havde været i Danmark og han havde haft hjernerystelse da de var kommet hjem. Så det hele var rigtig fugtigt der nede, hvilket betød at når vi tændte nogle af lamperne slog relæet fra. Hans startede med at grave med en speciel gravemaskine som i daglig tale hedder ”the digger” mens Christian og jeg hjalp med at kigge da der ikke var så meget lys. Loftet nede i minen er et tykt lag sandsten, hvilket er grunden til det ikke braser sammen og det er under det her lag sandsten at opalerne er. Det vi først og fremmest kiggede efter er noget der hedder poch. Poch er opalmateriale uden farve, farven i opalerne ligger som et tyndt lad i poch’en og kan derfor være meget svært at få øje på. Da der var gravet en masse, skulle jorden væk. Det blev min opgave imens Hans kiggede på nogle klumper jord der var lagt til side hvor der muligvis var lidt farve i. Jorden blev flyttet med en motor trillebør som også selv kunne læsse. Den kørte jeg hen til mineskakten hvor hejseværket var. Det kunne tage 150 L. jord af gangen. Det blev så hejst op og tømt af i hans gamle lastbil som er mellem 50 og 60 år. Sådan foregik det hele dagen kun afbrudt af en middags pause og da lastbilen var fuld skulle vi op og have den startet. Men batteriet var fladt og vi kunne derfor ikke gøre mere den dag. Vi tog batterierne af lastbilen og tog dem med hjem. Vi var hjemme ved 3 tiden og aften menuen stod på gril, eller BBQ som de kalder det her nede.

Jule besøg ved Bob

Vi var alle sammen ovre ved Bob og hans kone Donna for at ønske dem en glædelig jul, de skulle ud til kysten og fejre jul og nytår, lige som så mange andre fra Lightning Ridge. De har en enormt hyggelig camp og bob har en kæmpe have som han bruger meget tid på. Da de havde bygget deres camp havde han bygget uden om et træ han ikke havde kunnet nænne at fælde. Det havde givet en del bøvl, med væg, gulve og lofter, men var dog lykkedes. Træet var dog kort tid efter gået ud.

Hygge dag

Endnu en af de dage hvor der ikke skete så meget. Helle kørte til Moree, 300 km her fra for at hente hendes søster Anita som kom fra Brisbane. Bussen der køre til Lightning Ridge kunne ikke komme i gennem på grund af vandet.

4630 billeder og et par håndfulde film

Dagen er for Allans vedkommende gået med at færdiggøre køkkenet i cabinen, derudover makkede Allan og Hans med at få sat halvtag op. Jeg har sorteret billeder og omdøbt dem, så datoen står på dem. Men det var noget af en omgang at komme igennem de 4630 billeder som der endte med at være til sidst. Men der blev også slette et par 100 billeder eller flere undervejs. Derudover fik jeg ryddet op i alle vores dokumenter på computeren og samlet alt det blog vi har skrevet i et dokument og hold da op, det er jo næsten en hel bog vi har fået samlet, der er 36.378 ord i alt, fordelt på 44 sider.

Julekomsammen

Dagen forløb ganske stille og roligt og klokken 18.00 skulle vi til sammenkomst på pubben, sammen med Hans og Helles venner. Vi satte dem af ved pubben og kørte ned i byen for at hæve penge, på vejen tilbage blev vi stoppet af politiet og Allan måtte blæse engang inden vi kunne få lov at køre videre. Vi fik snack og steak sandwich til aftensmad og en masse øl. Aftenen gik godt og en af pigerne som er på alder med Christian, forsøgte at lære os hvordan man bandt knude på stilken fra et kirsebær, med tungen. Det tog lang tid og mange grin inden både Christian og jeg fik det klaret, Allan endte med at opgive. Vi kørte med bussen tilbage og ved 11 tiden var i hjemme i seng.

Blog dag

Natten gik alt for stærkt og klokken 7 da Allan stod op for at ringe hjem, var jeg bestemt ikke klar til at forlade sengen. Da Allan havde snakket startede vi med at ligge blog og billeder op, det tog resten af formiddagen og lidt af eftermiddagen og da vi endelig var færdige, kørte vi ind til byen for at købe ind. Vi havde lovet at have maden klar når de kom tilbage fra Dubbo og Allan havde bestemt vi skulle have Lasagne, så vi var på jagt i supermarkedet efter vare der mindede mest om hvad vi kendte fra Danmark.
Om efter middagen så vi julekalender, Alle tiders Eventyr. Og der blev spillet jule musik, mens vi lavede aftensmaden. Komfur og ovn køre på gas fordi der ikke er nok strøm til at have et elektrisk, og specielt ovnen var vi noget spændte på at prøve. Det gik dog helt godt, selvom vi måtte helle vand i lasagnen flere gange for den ikke skulle tørre helt ud.

Tilbage i Lightning Ridge

Busturen havde været okay, bort set lige fra at vi blev vækket klokken 3, fordi vi havde en halv times pause. Bussen var forsinket og vi skulle jo nå til det rigtige sted inden vi kunne holde pause også blev det altså klokken 3. Vi ankom til Dubbo ved 8 tiden, bussen til Lightning Ridge skulle først køre 14.20 så vi havde lige nogle timers ventetid. Vi startede med at prøve at få kontakt til Hans, som ikke havde svaret på vores besked om hvornår vi ville dukke op. Vi vidste de skulle til Dubbo på juleindkøb på et tidspunkt, og da Christian fik sommer/juleferie dagen forinden, kunne det jo være det var i dag. Og det var det, da vi endelig fik fundet det rigtige nummer og fik kontakt, var de et par timers kørsel fra Dubbo. Vi mødtes med Hans, Helle og Christian, for at få af vide hvor nøgler også videre var også gik vi ind og bestilte en bus billet.
Med et par timer til bussen skulle køre, kunne vi lige nå at få lidt at spise og Helle havde anbefalet en bager som skulle lave rigtig gode meat pies. Det er små tærter, med forskellige former for kød i, som man spiser meget i Australien. Her mødte vi igen Hans, Helle og Christian og vi spist middagsmad sammen.
Det var en anden chauffør end ham der havde kørt de sidste to gange, hans humør var dog ikke bedre. Vi sov det meste af turen og da vi endelig nåde Lightning Ridge, ventede Helge på os, han havde lovet at køre os ud på campen, nu når Hans ikke var hjemme til at hente os.
Her fik vi lidt at spise og hoppede så en tur i poolen for at blive kølet lidt af. Vi så en film og lagde lidt blog op inden vi faldt i søvn.

Møg vejr i tørke land

Vi havde regnet med godt vejr og stod derfor tidligt op og chekkede ud. Så kunne vi bruge det meste af dagen på stranden. Vi nåde dog kun at være ved stranden et kvarters tid inden den første regnbyge startede. Vi ventede under et halvtag til det stilnede af og gik så på Mac Donnals hvor vi drak en kop kaffe og forsøgte at bruge deres internet. Det var dog så langsomt at det kunne være lige meget. Vejret fortsatte dog med at være meget skiftende, det kunne regne vildt i 10 minutter for så at være tørvejr et kvarter, hvorefter det igen startede med at regne, flere gange lød der er helt brag når regnen brød løs.
I mellem to byger gik vi tilbage til motellet, hvor vi tilbragte hele eftermiddagen med at spille matador.
Vi tog ind til midtbyen for at komme med bussen til Dubbo, vi skulle have betalt billetterne som vi havde booket på deres kontor, det var dog lukket da vi ankom, selvfølgelig. Problemet var dog ikke større end at vi kunne betale over telefonen. Inden vi skulle med bussen skulle vi skrive under på at det var for egen regning hvis bussen var nødt til at stoppe på grund af vand og at vi var indforstået med at bussen muligvis blev forsinket. Busturen startede ikke helt som planlagt og 20 minutter efter afgang var vi kun lige nået ud fra stationen. Og da vi endelige nåede uden for Melbourne stoppede vi for at vente på en passager der var kommet for sent til bussen.

Efter første pause som blev holdt ved ti tiden, fandt fire af passagererne sammen i en lille, nået morsom gruppe. De valgte selvfølgelig at rykke sammen på sæderne lige bag os og efter få minutter var vi irriteret over at skulle høre på deres meget høje samtaler og latter anfald, vi var heldigvis ikke de eneste og buschaufføren bad dem kort efter om at tie stille. Gruppen bestod af en kvinde på 30-40 år og en dreng der var først i 20’erne også to stille lidt yngre piger, som åbenbart syntes hans var ufattelige dejlig. Kvinden var tidligere narkoman og havde det mest forfærdelige grin. Derudover kunne hun ikke sidde stille og hamrede og bankede på alt hun kunne nå. Drengen syntes bare han selv var enormt sej og at hele verden kun drejede sig om ham, det var i øvrigt også ham der kom for sent og vi ventede på.

Hvor er vores kørekort?

Vi stod op lidt i syv for at snakke med min mor og far inden det var tid for dem at komme i seng. Derefter fik Allan en snak med Morgens også gik turen tilbage til sengen. Vi lånte en film i receptionen som vi så på værelset. Midt i filmen kom Allan i tanke om at vi havde glemt vores kørekort i bilen. Øv øv. Vi snakkede med firmaets hovedkontoer som selvfølgelig ikke vidste noget og bad os ringe tilbage klokken 13. klokken 13 vidste de dog lige så meget og vi besluttede bare at tage der ud at spørge i stedet. Allan tog af sted med toget og nåde endelig der ud efter halvanden time, han nåde lige at komme frem til kontoret inden lukketid. Jeg havde i mellemtiden været i supermarkedet og var i fuld gang med at lave aftensmad da Allan endelig kom tilbage, turen havde taget over dobbelt så lang tid som vi havde regnet med, men vi havde da fået vores kørekort igen. Efter maden snakkede vi lidt med en italiener, som også boede på vores værelse. Vi gik en tur ned til standen hvor vi sad og så solnedgangen inden vi gik tilbage til motellet og pakkede vores tasker, klar til at tage sted dagen efter.

Tilbage til Melbourne

Natten var lang og vi var vågen mange gange for at pakke os lidt mere ind. Vi sov begge med nattøj, en lukket sovepose, det var simpelthen for koldt bare at bruge den som dyne som vi ellers plejer og et ekstra tæppe. Det var desværre ikke nok til at holde varmen og da vækkeuret ringede, var vi stiv frossen og bestemt ikke klar til at hoppe ud af sengen. Det var dog rare end at ligge og fryse, morgen maden udskød vi dog da kold mælk ikke lige stod øverst på ønskeseddelen.
Vi fik pakket bilen sammen og begyndte, noget spændte, vores tur ind mod Melbourne. Den gik dog okay, og turen gennem byen på 4-6 sporet motorvej var lidt en udfordring men Allan klaret det nu rigtig flot. Vejviseren sov dog lige i timen og vi havde lidt besvær med at finde biludlejningsfirmaet, det klarede et stop for at spørge om hjælp dog. Vi afleverede bilen, heldigvis uden problemer og blev kørt til nærmeste metrostation. Nu gik turen ind til det motellet vi havde booket værelse på.
Da vi kom af med vores tasker gik vi en tur ud i byen, vi skulle have lidt at spise og handle ind til de næste par dage.
Da vi kom tilbage til vores værelse, tog vi et bad og så en film. Vi var begge trætte oven på vores lille camping tur og resten af aftenen blev brugt til at slappe af i. vi bor på et 6 mandsværelse, det er dog kun os der er på værelset indtil videre, så værelset burde være stille, men aktiviteten på fælles arealet, køkken, opholdsrum og terrasse er meget højt og folk var tidligt på aftenen ved at være små fulde, hvilket selvfølgelig ikke hjælper på larmen. Så vi lagde os til at sove til druksange, det voldte dog ikke mange problemer da vi begge næsten kunne stå op at sove.

Endnu en regnvejrs dag

Allan er sur på Australien af flere grunden, 1. busserne køre alt for sjældent, 2. omvekslingskursen fra danske kroner til australske doller er høj og 3. det regner og blæser konstant og flere veje er lukket på grund af vandet, også kalder de det et tørkeland og påstår her er varmt. 
Men ellers går det nu okay, det har regnet hele dagen, så vi har sat foran vores fine bil og drukket kaffe det meste af tiden. En lille gå tur rundt i byen, som er en meget lille by, blev det da til, og da informationscenteret endelig besluttede sig for at åbne 5 timer senere end det skulle brugte vi lidt tid på internettet, hvor vi fik undersøgt busafgangene til Dubbo og booket to overnatninger i Melbourne.

Ankomst til Creswick

Vi besluttede os for at stoppe i Creswick for at overnatte de to sidste dage inden bilen igen skulle afleveres. Her er en lille national park, hvor der skulle være en del vandre ture, overnatningsmulighederne var en plads i national parken eller på en lille campingplads. Nationalparken trak egentlig mest, men da vi efterhånden trængte til at komme i bad og telefoner osv. Var løbet tør for strøm bestemte vi os for campingpladsen. Og helt så gal som den anden var den ikke, der bor dog stadig mange lokale i deres campingvogne, men her var også nogle turister.
Vandreture blev der dog ikke meget af da det regnede fra vi ankom til vi gik i seng, vi fik dog drukket en masse kaffe inden vi lavede aftensmad.
Midt i madlavningen i det værste regnvejr, måtte vi rykke ind i køkkenet på campingpladsen, da vores gasblus løb tør. Det var ikke det flotteste køkken og der skulle lige tørres lidt af inden vi igen kunne fortsætte med maden, men vi var nu glade for vi havde valgt campingpladsen frem for nationalparken, så kunne vi have sat der ude i ingenting og ikke have mulighed for at lave maden færdig.
Jeg var heldig og fik lav at få et enkelt kop kaffe efter maden, selvom Allan dog har givet mig forbud mod det, da han mener det er derfor jeg et par gange ikke har kunnet sove om natten.
Vi gik tidligt i seng og lagde et par timer og forsøgte at få varmen, vi endte med at finde det tæppe frem bilen er udstyret med og til sidst faldt vi i søvn. En noget forstyrret søvn da vi flere gange vågnede og frøs og måtte pakke os ind igen.

Til og fra Mildura

Inden vi forlod parken var vi ude og se et vandfald mere. Selvom flere havde frarådet os at køre til Mildura, på grund af den meget lange køretur, var Allan fast besluttet på at skulle der op. Efter vores bog som er skrevet i 2007 skulle verdens længste bar ligge der, og det kan man da ikke gå glip af at se.
Der er dog sket lidt forskelligt i Mildura på 3 år, blandt andet var baren tilsyneladende blevet renoveret. Stedet var hyggeligt, men nok ikke de mange kilometers køre tur værd. Lidt glæde havde den dog medbragt, da Allan endelig havde fået lov at køre på den endeløse landevej.
Vi så lidt af byen og besøgte til sidst informationscenteret for at finde et sted at overnatte, vi blev rådet til at tage en campingplads lidt uden for byen som skulle være billig.
Da vi stod ud af bilen blev vi varmt modtaget af to kæmpe hunde der kom løbende mod bilen, mens de gøede om kap. I receptionen, hvis man kan kalde det det, blev vi ikke helt så varmt modtaget og efter adskillige forsøg med at ringe på klokken, mødte en noget misfornøjet ung pige op og spurgte hvad vi ville.
Vi kørte ind på pladsen og med instruktion om bare at parkere hvor vi ville, ledte vi selvfølgelig efter det bedste sted. Det var dog svært, på en plads hvor den ene campingvogn så mere faldefærdig og tilfældig placeret ud end den anden. Jeg nåde kun lige ud af bilen, inden jeg igen blev varmt modtaget af en anden hund. Hundens ejer kom slingrende efter den, tilsyneladende en smule beruset og forsikrede mig om at hunden altså ikke gjorde noget. Vi gik vi en lille tur rundt på pladsen, hvor vi fik lejlighed til at se nogle af de andre beboere.
Også var det vi bestemte os for at finde en anden campingplads, denne var åbenbart ikke beregnet til campister, men til lokale alkoholikere der kunne bo billigt i en gammel faldefærdig campingvogn. Indehaveren var dog ikke glad for os da vi spurgte efter at få vores penge tilbage, vi fik dem da og skyndte os at forlade stedet.
Vi blev enige om at køre ned af mod Melbourne, så kunne vi stoppe et sted for at sove, når vi blev trætte. Ved halv 8 tiden holdte vi ind på en parkeringsplads og varmede resterne af aftensmaden fra dagen før, da vi havde spist pakkede vi sammen og fortsatte køreturen endnu 2 timer inden vi fandt en campingplads i Wedderburn. De 750 km på vejen havde gjort os godt trætte og vi faldt i søvn med det samme.

Grampians national park

Turen gik fra Peterborough tidligt om morgen mod Dunkeld en by lige uden for nationalparken. Vi havde et stop undervejs ved et udsigtspunkt inden vi forlod kysten og kørte ind i landet. I Dunkeld besøgte vi informationscenteret og fik fyldt tanken inden turen gik op igennem parken. Vi havde et stop ved foden af et mindre bjerg, hvor vi spiste frokost og tog en kortere vandretur på en times tid op til toppen af bjerget hvor vi havde udsigt over en del af nationalparken og to meget højere bjerge.
Vi kørte mod den anden ende af nationalparken for at finde en overnatningsplads. På vejen stødte vi på en kænguru der sad i siden af vejen og græssede. Den var ikke bange af sig og vi kunne holde lige ved siden af den og tage billeder  . Vi var derudover omkring et offentligt toilet hvor vi også så en kænguru, denne gang havde den en unge med sig. De lagde på græsset og den lille var ved at få noget at spise. Da vi kørte forbi kom den lille dog hurtigt op i pungen og moderen kiggede sig nysgerrigt omkring.
Vi så endnu to udsigtspunkter, det ene var planlagt, mens vi tilfældigvis havnede på parkeringspladsen til den anden, ved en fejl, da vi havde drejet af en gang for tidligt.
I løbet af eftermiddagen havnede vi endelig på pladsen hvor vi kunne overnatte. Her mødte vi en ældre hollandsk mand, som kørte i autocamper rundt i Australien sammen med sin kone. Aftenen brugte vi omkring bålet, sammen med to franskmænd. Pigen havde kørt rundt i Australien i 8 måneder og havde inden da været 4 måneder i New Zealand. Hun skulle flyve hjem om et par dage og hun glædet sig bare til julen var overstået så hun kunne flyve til Australien ingen.

Great Ocean Road

Turen gik fra Lorne til Peterborough, turen var 130 km lang, men føltes meget længere, da vejene var meget kringlede og hastighedsanvisningerne tit var helt ned til 30 km i timen. Om morgen var vi omkring Erskine Falls inden turen gik til Kennett River hvor vi så koalaer der levede frit i træerne og en masse forskellige papegøjer. Vi Kørte igennem Apollo Bay og til Maits Rest, hvor vi kunne tage en gå tur i regnskoven. Vi ville herefter have været ved nogle platforme i regnskoven, hvor man kan se det hele oppefra. Men da der kom et ordentligt regnskyl som blev erstattet af en tyk tåge kørte vi bare videre til Twelve Apostles Region og Loch Ard Gorge. Derudover havde vi en helt masse stop ved udsigtspunker og et vandfald mere.
Naturen på turen var fantastisk og skiftede konstant, billederne kan i se på Facebook.
Vi var omkring et informationscenter, hvor vi fik at vide der ville komme pingviner ind ved London bridge.
Engang var klippe broen sammenhængende med fastlandet, men buen der for bandt den braste sammen. 2 personer havnede ude på broen og måtte hentes af en helikopter.
Ved nitiden kom pingvinerne ind, og vi oplevede det vi ikke have villet betale 40 dollers for på Phillip Island helt gratis.

Gratis overnatning

Vi forlod campingpladsen og kørte mod færgen, som vi tog over til Queenscliff. Her fandt vi igen et informationscenter og en noget så venlig mand som gav os en så stor stak brochure og anvisninger at vi var mere forvirrede da vi forlod stedet end da vi kom.
Planen for i dag var at nå ned til hvor Great Ocean Road starter i Torquay. Turen hertil gik nemt og på vejen var vi omkring og se forskellige ting. Vi startede med at se en strand kaldet Bells Beach, som er en af de mest populære surfing strande i Australien, derefter gik turen til Point Addis som også er en strand.
Inden vi havnede i Lorne som var hvor vi ville overnatte, så vi et fyrtårn.
Vi overnattede gratis i en nationalpark. Faciliteterne var små og bestod sådan set kun af 3 meget beskidte offentlige toiletter, hvor der var udsyn til bunden af tanken til at hvad der var lavet på toilettet forinden.
Da vi ikke benyttede os af badet på campingpladen i går, synes vi det var på tide at blive vasket. Så der blev varmet vand på gasblusset og karkluden blev fundet frem også fik vi os et dejligt primitivt bad med hårvask og alt muligt.

Rundt på Phillip Island

Vi vågnede tidligt om morgen og pakkede sammen, turen skulle gå videre og vi skulle nå at se lidt inden vi kørte fra øen. Der var 4 hovedattraktioner på øen, en ride tur, pingviner, sæler og koalaer. Rideturen var udelukket, Allan er jo bange for de dyr. Koalaerne ville vi vente med at se til Karina og Mogens kommer. Pingvinerne kommer kun ind ved solnedgang og derudover kostede det 20 doller for at se dem per person. Så vi kørte ned til sæl området hvor der også var flot natur. Her gik vi en tur og vi så faktisk en enkelt pingvin. Den er ikke meget mere end 30 cm høj og var virkelig sød. Vi kørte omkring stedet med pingvinerne og et udsigtspunkt og ville så køre fra øen. Vi stødte dog på en chokolade fabrik, og måtte lige ind og så hvad det var for noget. Vi nåde knap nok ind af døren inden de serverede et stykke chokolade for os, hvilket var noget så ondt, da det smagte ubeskriveligt godt. Vi købte en lille pakke og skyndte os så at køres vores vej inden vi blev fristet alt for meget af cafeen og turen rundt på fabrikken. Turen fra øen gik over alt forventning og det gik bare der ud af alt hvad den lille bil kunne trække, hvilket ikke var meget og nogle steder når det gik op af bakke måtte vi helt ned i første gear. Et sted glemte vi at dreje af og efter en halv times kørsel gik det op for os vi var helt galt på den. Endnu engang var vores fejl ikke større end at vi kom igennem en national park og derfra kunne komme ud på motorvejen igen. Vi fandt en campingplads, hvor nogle af gæsterne sagde vi bare kunne overnatte uden at betale, de tjekkede alligevel aldrig hvem der var på pladserne. Vores dårlige samvittighed var dog for stor og vi kontaktede selskabet.

Hygge dag

Dagen gik med en gå tur langs stranden ind til byen, hvor vi besøgte informationscenteret og det lokale supermarked. Resten af dagen brugte vi på campingpladsen og en gå tur mere nede på stranden i løbet af aftenen.