mandag den 6. december 2010

Rundt på Phillip Island






Vi vågnede tidligt om morgen og pakkede sammen, turen skulle gå videre og vi skulle nå at se lidt inden vi kørte fra øen. Der var 4 hovedattraktioner på øen, en ride tur, pingviner, sæler og koalaer. Rideturen var udelukket, Allan er jo bange for de dyr. Koalaerne ville vi vente med at se til Karina og Mogens kommer. Pingvinerne kommer kun ind ved solnedgang og derudover kostede det 20 doller for at se dem per person. Så vi kørte ned til sæl området hvor der også var flot natur. Her gik vi en tur og vi så faktisk en enkelt pingvin. Den er ikke meget mere end 30 cm høj og var virkelig sød. Vi kørte omkring stedet med pingvinerne og et udsigtspunkt og ville så køre fra øen. Vi stødte dog på en chokolade fabrik, og måtte lige ind og så hvad det var for noget. Vi nåde knap nok ind af døren inden de serverede et stykke chokolade for os, hvilket var noget så ondt, da det smagte ubeskriveligt godt. Vi købte en lille pakke og skyndte os så at køres vores vej inden vi blev fristet alt for meget af cafeen og turen rundt på fabrikken. Turen fra øen gik over alt forventning og det gik bare der ud af alt hvad den lille bil kunne trække, hvilket ikke var meget og nogle steder når det gik op af bakke måtte vi helt ned i første gear. Et sted glemte vi at dreje af og efter en halv times kørsel gik det op for os vi var helt galt på den. Endnu engang var vores fejl ikke større end at vi kom igennem en national park og derfra kunne komme ud på motorvejen igen. Vi fandt en campingplads, hvor nogle af gæsterne sagde vi bare kunne overnatte uden at betale, de tjekkede alligevel aldrig hvem der var på pladserne. Vores dårlige samvittighed var dog for stor og vi kontaktede selskabet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar