Møg vejr i tørke land

Vi havde regnet med godt vejr og stod derfor tidligt op og chekkede ud. Så kunne vi bruge det meste af dagen på stranden. Vi nåde dog kun at være ved stranden et kvarters tid inden den første regnbyge startede. Vi ventede under et halvtag til det stilnede af og gik så på Mac Donnals hvor vi drak en kop kaffe og forsøgte at bruge deres internet. Det var dog så langsomt at det kunne være lige meget. Vejret fortsatte dog med at være meget skiftende, det kunne regne vildt i 10 minutter for så at være tørvejr et kvarter, hvorefter det igen startede med at regne, flere gange lød der er helt brag når regnen brød løs.
I mellem to byger gik vi tilbage til motellet, hvor vi tilbragte hele eftermiddagen med at spille matador.
Vi tog ind til midtbyen for at komme med bussen til Dubbo, vi skulle have betalt billetterne som vi havde booket på deres kontor, det var dog lukket da vi ankom, selvfølgelig. Problemet var dog ikke større end at vi kunne betale over telefonen. Inden vi skulle med bussen skulle vi skrive under på at det var for egen regning hvis bussen var nødt til at stoppe på grund af vand og at vi var indforstået med at bussen muligvis blev forsinket. Busturen startede ikke helt som planlagt og 20 minutter efter afgang var vi kun lige nået ud fra stationen. Og da vi endelige nåede uden for Melbourne stoppede vi for at vente på en passager der var kommet for sent til bussen.

Efter første pause som blev holdt ved ti tiden, fandt fire af passagererne sammen i en lille, nået morsom gruppe. De valgte selvfølgelig at rykke sammen på sæderne lige bag os og efter få minutter var vi irriteret over at skulle høre på deres meget høje samtaler og latter anfald, vi var heldigvis ikke de eneste og buschaufføren bad dem kort efter om at tie stille. Gruppen bestod af en kvinde på 30-40 år og en dreng der var først i 20’erne også to stille lidt yngre piger, som åbenbart syntes hans var ufattelige dejlig. Kvinden var tidligere narkoman og havde det mest forfærdelige grin. Derudover kunne hun ikke sidde stille og hamrede og bankede på alt hun kunne nå. Drengen syntes bare han selv var enormt sej og at hele verden kun drejede sig om ham, det var i øvrigt også ham der kom for sent og vi ventede på.