Edderkoppen

Vi ankom til Melbourne tidligt om morgenen. Her fik vi igen prøvet kræfter med metro systemet, selvom det efterhånden er nemt at finde ud af og det fungere næsten på samme måde uanset hvilken by det er i. Allan ser dog stadig lidt mobbende til engang i mellem, når det går for hurtigt med at skifte spor. Vi fandt vores overnatnings sted som vi havde booket i forvejen. Det var ude i en af forstæderne, i et kombineret sted, med en fin bar, noget der ligner en bodega, værelser til backpackere, selskabslokaler og restaurant. Ejeren var ualmindelig flink, han viste os rundt, hvorefter vi sov et par timer.
Om eftermiddagen fik vi købt ind og set lidt af byen inden vi tog tilbage for at få lavet noget aftensmad. Da vi havde spist gik turen ned i baren, vi startede i den fine af dem, men fandt hurtigt ud af det var alt for dyrt og folk passede hver sit der inde, så vi gik på den anden, hvor da lokale alkoholikere hørte til. Dem fik vi flere samtaler med, de var nu alle venlige og nysgerrige og ville gerne fortælle og hvad de mente var bedst at se. Alle havde dog hver sin mening så det var svært at blive klog på noget. Ved 10 tiden gik vi mod vores værelse, inden blev vi dog mødt af det vi ville kalde en enorm edderkop. Vi stod 11 backpackere, som på skift tog billeder af det store dyr. Vi tog selvfølgelig også billeder og da min nysgerrighed var for stor, gik jeg tilbage til baren for at høre en af de mænd vi havde snakket med det meste af aftenen om hvad det var for en edderkop. Han grinte næsten af mig da jeg sagde den var stor og sagde den sagtens kunne blive dobbelt så stor. Normalt ville den leve i træerne, men fordi det havde regnet så meget søgte de indendørs.
I baren kunne jeg ikke finde den mindste smule medlidenhed og følte mig lidt til grin, men den giga edderkop sad altså stadig lige uden for vores dør og jeg synes altså stadig jeg havde ret til at være lidt bange for den. Der var dog ikke meget at gøre end at lade den sidde og skynde sig ind på værelset, den skulle jo helst ikke nå med.