I denne blog vil vi fortælle om det vi oplever på vores rejse gennem Kina, Vietnam, Laos, Thailand og Australien.
mandag den 27. december 2010
Et par dage
Om formiddagen gik vi en tur i bushen sammen med Hans og Christian. Hans skulle over og passe en nabos camp, da familien er på ferie. På turen så vi flere andre camps, som alle var meget primitive, hvilket de nok helt generelt er. Campen vi skulle over til, var også rimelig primitiv og de boede i en dobbeltdækkerbus, hvor de havde udvidet med et halvtag ud fra bussen. Da det var blevet vinter og køligt havde de lukket siderne på halvtaget oder bor de 6 personer. De 2 forældre og deres 4 drenge fra 3 til 12 år. På grund af pladsmangel havde de købt en gammel togvogn og indrettet den ene halvdel som værelse til den ældste af drengene. Den gamle togvogn havde lige fået bygget over og sig fordi det regnede ind.
Allan og Christian var ovre ved bobs dam for at sætte en fælde, for at fange yabbies. Det er nogle hummerlignende dyr men bare mindre og helt blå. De var dog ikke så heldige og fangede kun en. Som de efter en par dage måtte smide ud.
Den 29. begyndte vi så småt at gøre klar til at Mogens og Karina skulle komme og den 30 fik vi fuget de sidste større huller i cabinen. Derudover fik vi også hilst på Australiens 2. farligste edderkop, som sad på loftet på terrassen.
Om aftenen den 30. ankom Mogens og Karina endelig og vi var sammen med Christian inde og hente dem ved bussen. Der blev lagt et par bøffer på grillen og aftenen gik med at snakke. Karina og jeg kunne dog til sidst ikke følge med længere og måtte overgive os til søvnen, men de fortsatte med at snakke om maskiner et par timer endnu.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar