I denne blog vil vi fortælle om det vi oplever på vores rejse gennem Kina, Vietnam, Laos, Thailand og Australien.
onsdag den 22. december 2010
Minearbejde
Vi kørte fra Lightning Ridge ved 7 tiden om morgenen på vej ud mod Hans mine. Minen ligger ca. 75 km fra byen og tog derfor godt en halv time. Da vi ankom til minen var Hans meget spændt på om der havde været minerøver nede og ”grave for ham”. Det havde der heldigvis ikke og vi startede generatoren op så der kunne komme strøm ned i minen til lys, hydraulikpumper og hejseværk. Hans havde ikke været i minen i omkring et halvt år da de havde været i Danmark og han havde haft hjernerystelse da de var kommet hjem. Så det hele var rigtig fugtigt der nede, hvilket betød at når vi tændte nogle af lamperne slog relæet fra. Hans startede med at grave med en speciel gravemaskine som i daglig tale hedder ”the digger” mens Christian og jeg hjalp med at kigge da der ikke var så meget lys. Loftet nede i minen er et tykt lag sandsten, hvilket er grunden til det ikke braser sammen og det er under det her lag sandsten at opalerne er. Det vi først og fremmest kiggede efter er noget der hedder poch. Poch er opalmateriale uden farve, farven i opalerne ligger som et tyndt lad i poch’en og kan derfor være meget svært at få øje på. Da der var gravet en masse, skulle jorden væk. Det blev min opgave imens Hans kiggede på nogle klumper jord der var lagt til side hvor der muligvis var lidt farve i. Jorden blev flyttet med en motor trillebør som også selv kunne læsse. Den kørte jeg hen til mineskakten hvor hejseværket var. Det kunne tage 150 L. jord af gangen. Det blev så hejst op og tømt af i hans gamle lastbil som er mellem 50 og 60 år. Sådan foregik det hele dagen kun afbrudt af en middags pause og da lastbilen var fuld skulle vi op og have den startet. Men batteriet var fladt og vi kunne derfor ikke gøre mere den dag. Vi tog batterierne af lastbilen og tog dem med hjem. Vi var hjemme ved 3 tiden og aften menuen stod på gril, eller BBQ som de kalder det her nede.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar