Trekking og kajak

Halv 8 slæbte vi os selv ud af sengen, det var ikke lysten der var størst og et par timers søvn mere ville ikke have skadet. Vi blev hentet i tuk tuk og kørt ud et sted i skoven/junglen, hvor vi og vores guide blev læsset af. Vi skulle starte med at se en lille landsby på den anden side af floden, så første punkt på programmet var at krydse floden, som vi selvfølgelig skulle gøre i en meget lille træbåd. Der var 2 unge mænd i båden til at padle, mens en sad og skovlede vand ud af båden med hænderne. Vandet i floderne ser meget mudret ud og er ikke lige det man har alder mest lydt til at hoppe i. I landsbyen startede vi med at besøge skolen, hvor en masse børn løb og legede uden for. Vi var inde og se klasseværelserne, som var meget simple, men efter omstændighederne faktisk flotte. Vi gik videre rundt i landsbyen, som hovedsageligt bestod af bambus huse. Vi gik rundt i skoven/junglen i halvanden times tid inden vi nåde det sted hvor vi igen skulle sejles over på den anden side af floden. Denne gang var båden en smule større og med motor. Der var heller ikke behov for nogen til at skovle vand ud af båden, så det var næsten luksus. Over på den anden side fik vi udleveret vores kajak og turen gik mod et vandfald. Her spiste vi middagsmad og badede og efter et par timer startede den egentlig kajak tur.
Til at starte med gik det helt godt med at styre kajakken, men vi fik dog lige en smagsprøve på hvad der ventede os længere fremme, da kajakken pludselig begyndte at dreje rundt, vi var sejlet ind i virvilstrøm. Efter er par timer hvor turen ned af floden havde været stille og rolig, begyndte der at komme bølger. I starten ganske få, men jo flere buske og øer der var i vandet jo flere bølger blev der lavet. Fuldstændig uforberedt på hvor voldsomt det ville være sejlede vi efter vores guide ind i bølgerne. Det krævede utrolig mange kræfter at styrer kajakken i den rigtig retning, da strømmen hele tiden forsøgte at få den vendt. Kajakken var også flere gange fuld af vand fordi bølgerne skyllede ind over den. Lyn hurtigt og lige pludseligt lagde vi der, midt i floden klamret fast i kajakken for ikke at blive trukken væk fra hinanden af strømmen. Vi var sejlet med siden ind i en af buskene, da det ikke var muligt for os at styrer uden om på grund af strømmen, slaget mod grenene tippede kajakken og vi faldt i vandet. Først forsøgte vi at vende kajakken rigtig op af buskene, men strømmen var for stærk og vi blev revet med ned af floden og til et sted hvor vi kunne bunde. Her forsøgte vi at rejse os, med det resultat at vandet væltede os igen, så vi kravlede ind til kanten, fik vendt kajakken og sejlede ud i bølgerne igen. Heldigvis blev vandet roligt igen efter 10 minutters tid og kajak turen var overstået efter endnu 10 minutter. Vores tasker indeholdte et par liter vand hver, alt var gennem blødt, heldigvis havde guiden vores kamera, telefoner, pung osv. I en vandtæt taske, så intet var gået i stykker.
Et dejligt langt og tiltrængt bad og en stor portion aftensmad, blev det til da vi kom tilbage til hotellet, inden vi lagde os i sengen og slappede af, godt udmattede.

Afslapning

Endnu en dag gik med at lave ingenting, planen var ellers en gå tur rundt i byen for at se de mange templer og markeder som er i byen. Vi opgav dog hurtigt og slog os ned i skyggen med noget koldt at drikke, der var simpelthen for varmt til at lave noget som helst. Vi fik dog bestilt busbillet til mandag, hvor turen går videre til det nordlige Laos og en trekking og kajak tur til i morgen.

Nyt værelse

Efter 4 nætter med dårlig søvn, var det på tide at finde et andet sted at være. Vi pakkede derfor vores ting, chekkede ud og gik mod et af de guest house hvor vi havde set et værelse.
Og nej hvor var det dejligt at komme på et værelse med aircondition og eget toilet, uden mug, myre eller andet kravl. Har også været den heldige vinder af 34 myggestik på benene, derefter opgav vi at tælle videre.
Vi sov det meste af eftermiddagen, der var efterhånden mange timers søvn der skulle indhentes.
Inden aftensmaden, bestilte vi en 3 dags trekking tur i junglen på elefant ryg. Desværre startede den næste tur først lørdag, så vi har lige et par dage mere der skal bruges i byen end vi først havde planlagt. Heldigvis har vi fået en måneds visum i stedet for 14 dage, så programmet er ikke så stramt som vi troede det ville være.

Madlavnings kursus

Vi startede dagen med en tur til det lokale marked, hvor der blev købt krydderier og grønsager. Lugten på sådan et marked vænner vi os aldrig til og det er næsten synd vi ikke kan sende den hjem, så i også kan lugte det. Lugten er sød og lidt kvælende og man er ikke et sekund i tvivl om hvad der er der lugter af, varmt råt kød og fisk. På dette marked var der også store baljer med væske og fisk, hvor fisken nærmest går i forrådnelse, det skulle åbenbart være rigtig godt, men hold op det lugtede grimt. Efter markedet var der formiddags te, mens vores lærer gjorde klar til at vise de første to retter mad. En typisk salat fra Laos og en ret med kylling. Sidst nævnte smagte helt fantastisk godt. Vi spise de to retter til middagsmad og gik så i gang med to nye. Her efter var der eftermiddagste inden vi blev introduceret for den sidste ret. Derudover viste han hvordan man koger klister ris, hvilket betyder at risene klistre sammen så man kan spise dem i klumper med fingrene. Vi så også hvordan man laver hvidløgs/chilli dip, som bruges til næsten alle retter her nede. Vi fik opbevaret vores mad på restauranten, hvor vi mødtes klokken 19 for at spise sammen med de andre deltagere. I mellemtiden var vi på en bar ved navn utopia, det meste af baren består af en bambus terrasse ud til floden. Skoene skal tages af ved indgangen, som så mange andre steder i Laos. Man sidder på gulvet på tynde madrasser og puder. Et rigtig hyggeligt sted hvor vi også afsluttede dagen med en beerlao.

Kuang Si vandfaldet

Vi tog en tur ud til det største af de vandflad der findes i området omkring Luang Prabang. Det var en tur hostellet tilbød, så vi var 8 styks af sted. Vi kørte en time i tuk tuk, en lille lad bil med overdækning og sæder på ladet. Vi gik op til toppen af vandfaldet af ødelagte stier, det var en hård tur, men som altid det hele værd når man når toppen. Vi gik gennem vandet over på den anden side, en lidt besværlig vej, men dejligt at blive kølet ned af det kolde vand. Turen ned gik nemt, da der var trapper på denne side og i bunden af vandfaldet tog vi en svømmetur inden turen igen gik hjem til hostellet.

Luang Prabang

Efter en urolig nattesøvn, stod vi op klokken 8.00. Det var umuligt at opholder sig i værelset meget længere på grund af varmen. Vi brugte hele dagen på at gå rundt i byen. Vi var ikke inde at se noget, gik bare rundt og oplevede den nye by. Derudover shoppede vi værelser, vi var inde og se adskillige værelse, samt forhøre os om prisen, men blev dog enige om, efter en længere diskussion at vi lige så godt kunne tage en nat mere på samme sted, når nu den var betalt.
Til aften forsøgte vi os endnu engang med indisk mad og resultatet var noget bedre end sidst. Maden så utrolig lækker ud og smagte fantastisk, jeg fik kylling i karry og Allan fik fiske suppe. Vi gik i gennem aftenmarkedet tilbage til hostellet, hvor vi fik købt lidt souvenirs, så det var godt vi fik sendt det andet hjem i Vietnam, ellers ville vi ikke have haft plads til det.
Værelset havde vi heldigvis for os selv, desværre blev søvnen ikke bedre af den grund og det blev til endnu en lang nat.

Fra Vietnam til Laos

Vi brugte 2 timer på at få sendt to pakker til Danmark. Det første lange stykke tid brugte vi på at forsøge at udfylde nogle papirer, kvinden bag skranken var noget sur og gad ikke rigtig hjælpe os. Det hjalp dog da hun fandt ud af vi ikke var fra et engelsk talende land, og en ansat blev tilkaldt for at hjælpe os. Hun brugte så den de næste stykke tid på at få sendt vores pakker. I Kina havde vi købt en vifte, der når den er foldet sammen er omkring en meter lang. Ingen kasse kunne selvfølgelig passe og til sidst måtte hun selv til at lave en kasse af gamle pap rester. Da det endelig var klar til at blive sendt af sted, var det tid til at tage tilbage til hotellet og tage til lufthavnen. Vi kom 5 minutter for sent til chek in og en medarbejder fra Lao airline stod og ventede på os ved indgangen. Vi havde et par timer i den lille lufthavn som vi brugte til at købe souvenir af de sidste vietnamesiske dong. Vi blev kørt i bus ud til flyet som ikke var højt nok til at nå op til de gange der normalt er mellem bygningerne og flyene. Flyet var meget lille, der var plads til omkring 70 personer og vi var omkring 18 ombord, plus to stewardesser og formodentlig et par piloter, selvom Allan mente det var så lille at det kunne fjernstyres. Flyveturen var dog ganske behagelig og efter en time landende vi i Luang Prabang. Flyet var det eneste fly på lufthavnsområdet og selve lufthavnen var bare et lille hus. Vi fik vores stempel i passet uden besvær, vi skulle dog lige på toilet og have hævet penge inden vi forlod bygningen og til sidst stod personalet og ventede på vi ville gå, så de kunne komme til at låse af. Vi tog en bus ind til byen og det hostel vi havde booket i forvejen. Her blev vi mødt af nogle faldefærdige bygninger og en ejer der ikke anede vi ville komme, hans computer var gået i stykke så han kunne ikke tjekke reservationerne fra nettet. Der var heldigvis stadig plads på værelset, hvilket vi udmærket forstod da vi så det. På værelset hang et lille lysstofrør i loftet som det eneste lys, der var 3 køjesenge, et lille spejl, en reol og et badeværelse. Værelset ville egentlig have været rigtig fint, hvis man så bort fra alt det fugt og mug på væggene og spindelvævet der hænger overalt i loftet. Derudover kravlede der et firben rundt på væggen. Værelset skulle vi dele med to nordmænd som kun havde en nat tilbage her. Vi var bestemt ikke positive da vi senere lagde os for at sove i vores soveposer, da de tæpper som skulle fungere som dyner så meget snusket ud. Manglen på aircondition hjalp ikke, en enkelt blæser var dog installeret i rummet, men det var stadig en meget varm fornøjelse at sove. Natten var lang, men vi fik da nogle timers søvn.

Helvedes hullet

Vi gik rundt i byen og så lidt forskellige bygninger, blandt andet den danske ambassade i Vietnam. Vi gik videre til at gammelt vietnamesisk fængsel som blev bygget i midten af 1800 tallet af franskmændene, som styrede en stor del af Vietnam frem til efter 2. verdenskrig. Bygninger fungerede som fængsel frem til slutningen af krigen mod amerikanerne. Det meste af fængslet er i da revet ned og der er bygget højhuse med kontorer og hoteller. Ca. 25% står tilbage endnu og er indrettet til museum. Fængslet blev bygget til 450 fanger men husede på sit højeste lidt over 2000. Vi gik rundt og kiggede på de forskellige seller som var indrettet som den gang. Næsten alt var malet sort og grå og hvert rum var lukket af store jern porte eller låger som var omkring 15 cm tykke. I de forskellige rum var der beskrivelser af hvordan livet var bag tremmerne. I de fleste rum var der installeret højtalere, som afspillede lyde af mennesker der går med nøgler, porte der bliver åbnet og lukket og fanger der skriger.
Maden i fængslet bestod af ris, lidt grønsager og bøffelkød som ikke var fra ungtyre og lignende, men om søndagen blev der slagtet et par grise.

Allans forsøg på at skrive en sætning: samtidig var det højtallere over alt med lyder mænd der går med nøgler og åbner jerndøre og smækker dem igen samtidig imens der lyder råb og skrig fra de andre fanger. (Det er da til at forstå meningen  og det var da i den bedste mening at han forsøgte at hjælpe. Det tog bare længere tid at rette hans igennem end det ville have gjort at skrive det selv)

Vi gik på en restaurant ved navn little Hanoi, hvor de servere rigtig god vietnamesisk mad, til næsten ingen penge. Efter maden satte vi os på en udendørs bar på et gadehjørne. Hvis fortovene ikke er fuld af scootere er de flydt med små plastisk havestole og skamler. I 10 dage havde vi bandet de små steder langt væk, fordi de gør det så meget mere besværligt at gå rundt i byen og så sad vi der selv. Det var utroligt hyggeligt og vi sad flere timer og snakkede med andre rejsende, selvom siddepladserne ikke var de mest behagelige 

Tilbage i Hanoi

Det stod stadig ned da vi ankom til Hanoi, men da vi havde vores rygsække med, havde vi for engang skyld også vores regnjakker. Og spejdere er vi vil, så regnjakken kom på og kortet fundet frem. Vi gik omkring en time inden vi nåde hotellet og bort set fra regnen var det en dejlig tur, gaderne var helt stille og kun få mennesker var på gaden. Ved hotellet måtte vi vente uden for i omkring 20 minutter, inden vagten vågnede og åbnede for os. Efter at være kommet af med vores tasker, gik vi en tur til søen, hvor vi spiste morgenmad. Klokken 7 var vi klar til at komme i et bad og sove et par timer, uheldigvis var der ingen værelser ledige og udsigten til at skulle vente til klokken 12 virkede helt uoverkommelig. Heldigvis var værelset klar klokken 10 og klokken 11 lagde vi i sengen klar til at sove.

Til aften spiste vi på en meget fin indisk restaurant, maden var god, men ikke lige hvad vi havde regnet med, vi fik serveret noget fisk i en meget stærk tomatsovs og kylling i noget spinat grød. Det så ikke så appetitligt ud, men da den røde sovs var så stærk den var uspiselig, var der kunne den grønne grød tilbage som også smagte ganske udmærke.
Fuldmåne bliver i Vietnam fejret, så gaderne var fulde af mennesker, det var hverken til at kommer frem eller tilbage, vi satte os på en cafe ved søen og så på de mange mennesker der passerede os.

Silver waterfall

Vi købte en tur ud til et vandfald og et udsigtspunkt på den lokale turistinformation. Den kostede omkring hundrede kroner og for dem fik vi vores egen mini bus med chauffør og to timer. Vi startede med at køre op til vandfaldet, hvor vi blev sat af, vi kunne så gå halvvejs op af bjerget og ned igen. Det var rigtig flot men ikke hele stien var lige god. Efterfølgende kørte vi til udsigtspunktet hvor vi kunne så ud over bjergene og små landsbyer.
Da vi kom tilbage til byen, gik vi omkring et marked, vi gik mellem en masse souvenirboder og snakkede om at der lugtede mærkeligt og da vi drejede omkring et hjørne forstod vi hvorfor, ned af gaden var boder med alverdens forskellige slags kød. Hund var det første vi så, kyllingeføder i stakke vis, fisk, gris, ko, og vandbøffelben, med skin, hår og klove. Der var også små buere med høns i, de var nærmest stoppet ind og kunne ikke bevæge sig. Det samme så vi den dag vi ankom til sapa der var det bare to mindre grise i et bur bag på en scooter. Vi gik videre og væk fra kødgaden, til flere souvenir boder, her var der et par enkelte restauranter hvor man så der var porno film i fjernsynet, en mand stod og overpissede det hele lige ved siden af restauranten og en mad bod, det var bare dejligt.

Vi blev hentet i en minibus, med chauffør og guide klokken 16.30 og blev kørt til den lille by hvor vi skulle med toget tilbage til Hanoi. Det var lavet en fejl ved vores reservation af turen og vores dato på sedlen vi skulle bytte til togbilletter var forkert. Vi havde fået af vide på hotellet at chaufføren ville hjælpe os, så da han forsvandt med en anden turist, spurgte vi guiden hvad vi skulle. Hun fulgte os hen til indgangen til togstationen og sagde vi skulle vente der. Vi troede selvfølgelig vi skulle vente på chaufføren kom tilbage, men pludselig så vi vores minibus forlade parkeringspladsen og køre væk. Vi forsøgte at spørge en af de uniformerede mænd på stedet, men han rystede bare på hovedet og kiggede væk. Oven i det hele brød regnen løs og det begyndte at tordne. Himlen var bogstaveligtalt lyst op af lyn konstant og der var flere strømafbrydelse, så hele byen var mørklagt et par minutter af gangen. Vi ventede en time og havde nærmest opgivet det hele, da vi endelig fandt ham vi skulle have vores billet af, han godkendte efter et par minutter (som føltes som evigheder) vores billetter og vi kunne endelig komme på toget.
Det blev ikke til meget søvn, da uvejret fortsatte i de 10 timer vi kørte i tog. Dog var det en mere rolig togtur end sidst, selvom vi stadig hoppede en del.

14 km i bus eller på gåben?

Efter en nat med feber, hosten og snotten, var energien ikke lige til en heldagstur i bjergene, som ellers først var planlagt. Vores guide havde dog lagt mærke til jeg var syg på gåturen i går, så planerne var blevet ændret. Vi skulle med en mini bus op til bjerglandsbyen, som var målet for vores vandretur. Der ville vi så have omkring en time til at gå rundt inden bussen ville køre os tilbage. Derudover havde han en pakke strepsils med til mig, han var selv på pencilen og var ikke helt frisk så han var glad for at slippe for at gå.
I landsbyen så vi hvordan de lokale høstede ris, på en meget primitiv måde, der bruges et sejl til at skære risplanterne over med, hvorefter de ligger i solen og tørre. Efterfølgene bliver de samlet i neg som bliver slået ind på siden af en stor trækasse, for at få risene af planten. Når risene er samlet fylder de dem i en spand, træder op på en skammel og vender spanden stille på hovedet, så skidt og skaller blæser væk. De ”rene” ris puttes i 40 kilos sækker og slæbes hjem til deres lille hytte.
Vi var også i dag inde og se et hjem, det lignede meget det vi så i går, dog havde familien her lidt flere penge. De havde blandt andet radio og mobil telefoner, fjernsyn var det ikke blevet til endnu selvom der i mange af de andre huse i landsbyen var et.
Vi måtte gerne tage billeder der inde, så jeg gik rundt og fotograferede det hele, da jeg tog et billede af to børn på omkring 3 år, blev der sagt no picture, det var ikke moderen, men det ene af børnene der tilsyneladende havde hørt den sætning adskillige gange og kunne forbinde den med kameraet.
Da vi kom tilbage til hotellet ved middags tid gik jeg i seng og sov, mens Allan brugte det meste af tiden ved computeren, han var dog lige en tur ude i byen for at besøge den lokale turist information for at bestille en tur til dagen efter.
Til aften hentede Allan mad som vi spiste på terrassen uden for vores hotelværelse med udsigt over bjergene.

Sapa

Togturen her til var lang selvom den kun tog omkring 12 timer. Toget var et ældre men pænt tog, i forhold til hvad vi ellers har kørt med, dog hoppede og dansede vi nærmest frem til Sapa. Det var ikke muligt at gå på gangen i toget uden at blive kastet fra væg til væg. Men som sædvanlig sov Allan lyn hurtigt og det meste af natten uden at ligge mærke til noget, det må være fantastisk at have sådan et sove hjerte  må desværre leve uden, men kunne hygge mig med musik, nye danske bøger som vi byttede os til på hotellet, skrive dagbog, en halv timers søvn og en masse snot papir. Vi delte kupe med to russiske kvinder, som er øjn læger og har arbejdet i Vietnam i 5 måneder. Den ene snakkede ikke engelsk mens den anden kun kunne meget få ord og ellers slog op i en bog, så for første gang prøvede vi at skulle tænke over hvilke ord vi brugte og hvor hurtigt vi snakkede, det er ellers som regel dem vi snakker med der lige skal sige nogle ting en gang eller to mere før vi helt forstår. Og Allan opdagede at han slet ikke var så dårlig til engelsk som han var i starten og som han troede han var. Men det går også hurtigt med at lære at snakke engelsk, når det er den eneste måde vi kan kommunikere med andre på. Tit kommer vi også til at blande engelske ord ind i vores sætninger når vi snakker med hinanden, fordi vi høre og læser bestemte ord så meget på engelsk, at det bliver naturligt at bruge dem i stedet for de danske.

Vi ankom til Sapa ved halv 6 tiden om morgenen, til en by en times kørsel fra Sapa. Da vi kom af toget var der vildt mange mennesker der ville sælge os en bustur op til Sapa. Vi sagde pænt nej tak nu når vi havde booket en bus, hvorpå de så meget skuffede ud. Busturen i minibus gik bare op og op og op. Efter en time ankom vi til vores hotel hvor vi chekkede ind og lage os til at sove indtil vi skulle mødes med vores guide, klokken 14.00. Vi gik ned til en lille landsby ved navn Cat Cat, som er en minoritetslandsby hvor gruppen Black H-Mong høre til, navnet kommer af at deres dragter er sorte med farvede mønstre. På vej derned blev vi overhalet af en motorcykel med et lille bur bag på hvor der lage 2 grise nærmest oven i hinanden, fordi buret ikke var stort nok og oven på igen stod et endnu mindre bur med 3 høns i. folkene i landsbyen er hovedsagligt bønder, de har deres eget sprog og egen kultur. Vi var inde og besøge en af de lokale familier, for at se hvordan de boede. Det var meget interessant, de boede ca. 10 personer i noget der ligner et stort træskur hvor man kunne kigge igennem væggene. Ca. halvdelen var 2 etager mens resten kun var et stort rum. På overetagen opbevarede de ris og majs mens de opholdte sig på nederste etage. Det var okay at vi to billeder af deres hjem og deres børn, hvilket vi også gjorde selvom det virkede en smule forkert. Børnene lignede de børn man ser i reklamer fra børnefonden. De sad på det beskidte betongulv, kun med en lille T-shirt på og var møg beskidte. Et af børnene sad og gnaskede i resterne at en kogt mejskolbe, som han tog fra jorden. Vi betalte 20.000 dong som svare til ca. 6 kr. som tak for visitten. Vi gik videre igennem landsbyen over en lille hængebro og ned for at se et vandfald inden turen gik tilbage på hotellet. Byen sapa, som vi bor i ligger ca. 1500 meter over havets overflade og lige ved siden af os ligger Vietnams højeste bjerg som er ca. 3200 meter. Landskabet er meget anderledes end hjemme i Danmark. Da vi kom tilbage til byen, fandt vi et sted at spise, inden vi gik til hotellet for at få os et bad efter den lange og meget varme gåtur. Sabrina havde det skidt, så hun gik i seng umiddelbart efter vi havde spist og jeg sad ved computeren.

Shopping tur

Efter morgenmaden, som endte med at blive frokost, begyndte vi vores tur rundt i byen på jagt efter souvenirs. De første mange timer blev der dog ikke købt noget, selvom mange små butikker blev besøgt. Vi har efterhånden lært at det ikke hjælper at købe det første man finder, da der ofte findes mange forskellige slags af samme ting til meget forskellige priser. Vi fik købt endnu et sæt spise pinde, som Allan havde forelsket sig i, de er selvfølgelig i en rigtig fin træ æske med udskæringer i. Derudover fandt vi nogle syede billeder og et par andre småting. Så nu skal der vist sendes en pakke hjem til Danmark, inden vi forlader Hanoi, der er ved at være mange ting at slæbe rundt på.
Til aften hentede vi mad som vi spiste på hotellet inden vi skulle med taxa til togstationen. Jeg følte mig sløj så det var Allan der kig efter mad, mens jeg sov lidt på sofaen i fælles rummet. Hotellet havde bestilt og betalt taxaen som en del af turen og når vi ankom til togstationen skulle der være en mand, der ville hjælpe os med at skaffe billetter og finde toget. Manden så vi aldrig og efter mange forsøg fandt vi et sted hvor vi kunne få byttet vores kvittering til en billet. En ung mand henvendte sig til os, da vi nok så noget skeptiske ud efter en uniformeret kvinde havde peget os i retningen af et tog, som holdte på perron 6 og ikke nummer 1 som vi stod på. Så det var over skinnerne, ikke noget med en tunnel eller bro, bare over skinnerne og holde øje med at der ikke kom et tog, hvilke der gjorde et par gange. Da vi var kommet ind i kupeen, blev manden stående og begyndte at forlange penge, han stod og kigge på os i 10 minutter inden han forsvandt uden penge. Vi har set det flere steder, lokale sniger sig ind på togstationerne ved at kravler under tog eller andre mærkelige veje. Her går de så rundt og forlanger penge af turister for forskellige ting.

Luksus hotel med pool

Der ligger et stort hotel i Hanoi som har pool, her kan udefra kommende få lov at være mod betaling på 20 kr. Så her tilbragte vi hele dagen med at ligge i solen og bade. Det var rigtig hyggeligt indtil 4 arbejdere klokken 3 startede med at skære fliserne omkring poolen i små tern med en rundsav. Der er ikke meget med arbejdssikkerhed her. Vi ser tit folk på gaden som sidder og svejser, eller nogen der er ved at male, her er det dog ikke sikkert man lige ser det i første omgang men ofte kan det lugtes flere gader der fra. Der bliver ikke brugt nogen form for sikkerhedsudstyr eller taget hensyn til dem der færdes på gaden omkring. Dog er der mange der går med stofmasker for næse og mund når de færdes i byen og specielt når de kører scootere, hvilket er meget forståeligt, masken er dog vigtigere end hjelmen, som tit bare er en kasket, eller noget der skulle forstille en hjelm. Derudover kan der være helt op til 6 personer på en ganske almindelig scooter, så familie bilen er ikke længere nødvendig. Om aftene sad vi på en lille cafe, med udsigt over Hoam Kiem søen, her fik vi hver en Calsberg fadøl.

By rundtur

Vi blev hentet af en bus klokken 8.00 og startede med at køre til Ho Chi Minh Complex, hvor vi også så Ho Chi Mihn mausoleum. Ho Chi Mihn er i Vietnam en meget kendt mand. Han var den første der talte for Vietnams frihed. Han var en meget beskeden mand, som nægtede at bo i det palads som blev bygget til ham. I stedet boede han i en lille hytte, som var beregnet til tjeneste folkene, mens gæster boede i hans palads. Han skrev i hans testamente at han ville brændes og at hans aske skulle spredes i nord, central og syd Vietnam. Han ønskede ikke der skulle bruges penge på hans gravsted eller hans død. Ønsket blev ikke opfyldt. Præcis 24 år efter han havde erklæret Vietnam uafhængig døde han, dette blev dog hemmelig holdt til dagen efter for ikke at spolere festlighederne.
Derefter tog vi til Ho Chi Mihns palæhus hvor han levede fra 1958 til 1969. og til pagodaen på en søjle. Vi har længe undret os over hvad forskellen på en pagode og et tempel er, og forskellen ligger i at en pagoda er bygget for Buddha og man tilbeder her Buddha mens et tempel er bygget for at mindes et mennesker som har gjort noget helt specielt for menneskene. Efter dette så vi en anden Pagoda og et sted hvor de syede billeder. Vi spiste frokost på en lille restaurant og tog så videre til litteratur templet, som er det ældste universitet i hanio, det fungere dog ikke som et universitet i dag, men mange besøger templet før deres eksamener for at bede.
Næste stop var det etnografiske museum, hvor vi så hvordan forskellige minoriteter lever i Vietnam. Til sidst så vi et tempel ude i Hoan Kiem søen. Efter den guidede tur gik vi i dukke teater som foregik på bedste vietnamesisk stil, hvor dukkeførerne står i vand til maven og styre dukkerne, det var sjovt og spændende og der blev fortalt mange traditionelle historier. Efter det gik vi rundt i byen for at finde en pub, ikke for at gå på pub men fordi der skulle ligge en rigtig god indisk restaurant overfor pubben. Vi fandt aldring nogen af delene og endte med at gå på vestlig restaurant

Ha Long Bay

Klokken 08.30 kig turen fra hotellet til Ha Long Bay med bus. Omkring middagstid ankom vi til havnen hvor vi skulle med et træskib fra. Vi var 13 gæster på skibet, besætningen bestod af 5 personer også var der vores guide. Vi startede med at få serveret frokost, som bestod af forskellige slags fisk tilberedt lige som alt andet mad i Vietnam og Kina, med grønsager. Det var en rigtig lækker frokost, men noget specielt at 13 mennesker sidder og stikker deres gafler i den samme mad og spiser af samme fade. Efter frokosten besøgte vi en drypstenshule. Vi fik også en time til at sejle i kajak rundt om de mange bjerge i vandet. Vi sejlede omkring et par bjerge, men det meste af tiden flød vi bare rundt og nød naturen og stilheden. Det er ubeskriveligt flot med de mange små bjerge der stikker op af vandet. På vandet sejlede også mange fiskere i deres små både. De kommer fra de omkring 100 flydende landsbyer som ligger omkring Ho Lang havnen. Vietnameserne har bygget små huse af træ oven på flamingo, tønder og plastik som er bundet sammen. Det ser meget faldefærdigt ud men det er en billig måde at leve på. De lever mest af det de fanger i havet, dog sejle de af og til ind til havnen for at købe ris, krydderier og andre småting. Der er også bygget skoler i nogle af landsbyerne, så børnene der lever på vandet kan få en lille smule skole gang. Efter kajak turen sejlede skibet os til et stille sted mellem bjergene, her skulle vi overnatte. Vi tog en svømmetur i havet inden aftensmaden. Allan hang kun på stien som gik fra skibet, da vandet strækte sig 15 meter under os ville han ikke satse noget. Vi andre svømmede rundt, men mest svømmede vi bare mod strømmen for at holde os ved siden af skibet. Aftensmaden var endnu bedre end frokosten, igen var der alverdens forskellige slags fisk, men også mini forårsruller, med grøntsager rullet ind i rispapir og andre typisk vietnamesiske retter. Til maden fik vi en flaske vietnamesisk rødvin og vi delte de sidste på dækket, med udsigt til de mange stjerner på himlen (første gang vi rigtig har set stjernerne siden vi tog hjemme fra) de mange bjerge og de andre skibe der lagde rundt om.
Vi vågnede op til solskin om morgenen, hvor vi fik serveret morgenmad. Timerne inden vi vendte tilbage til havnen brugte vi på at ligge i solen og nyde den flotte udsigt. Vi fik serveret frokost inden vi klokken 12 forlod skibet for at tage busturen tilbage til Hanoi.