I denne blog vil vi fortælle om det vi oplever på vores rejse gennem Kina, Vietnam, Laos, Thailand og Australien.
onsdag den 1. september 2010
Turen til Yangshuo
Efter den 28 timers lange togtur, fik vi en god nattesøvn på et hostel i Guilin. Sengene var meget hårde så vi sov på den ene dyne. Efter morgenmaden tog vi en bus til Yangshuo, det er ca. halvanden times kørsel. Byen er en turistby, med 30.000 lokale indbyggere, sidste år var der 7 millioner turister og i år forventer man omkring 10 millioner. De fleste er kinesiske turister, men omkring 1-2 millioner er udlændinge. På busstationen blev vi overfaldet af en kineser der var meget begejstret for at sælge os et værelse på hans hostel. Vi fik vores bagage og forsøgte at komme væk fra ham, men da vi ikke havde nogen ide om hvilken retning vi skulle gå i, lykkedes det ikke. Vi endte med at følge med ham til hans hostel, hvor Allan var oppe og se et af værelserne, som i øvrigt var rigtig flot. Mens jeg fik en lang introduktion til alle de ture de tilbød og alle de rabatter vi kunne få hvis vi valgte at bo ved dem. Derudover fik jeg at vide det var det eneste hostel der lagde midt i byen og at der var nemt til alting derfra, senere fandt vi ud af at det lagde i udkanten af midtbyen og at der lagde mange hostels op af hovedgaden. Irritationen over han ikke ville lade os være selvom vi utallige gange havde sagt nej, var dog så stor at jeg ikke på noget tidspunkt havde overvejet at blive, Allan var dog lidt nemmere at overtale, da vi jo stadig ikke vidste hvor vi ellers skulle gå hen. Vi forlod dog hotellet, kineseren fulgte efter os et godt stykke tid indtil han endelig opgav og vi gik forvirret rundt i byen og ledte efter et sted at bo. En ældre kinesisk dame ville have os med på vandretur, som vi pænt afslog, hun viste os dog vejen til det hostel som vi havde tænkt os at bo på. Hotellet ligger på en meget lille sidegade til hovedgaden og vi var meget spændt på hvor hun ville føre os hen. Vi fik heldigvis valgt er hostel der var over al forventning. vi hørte fra nogen andre der havde fulgt med kineseren fra busstationen, at værelset godt nok var godt, men dyre end de først havde fået af vide, og personalet havde forstyrret dem konstant, mens de havde prøvet at sove, for at sælge dem ture for det dobbelte af hvad de ellers koster. De blev kun en nat og skiftede så hostel.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar