Tidligt lørdag morgen startede vi turen mod Vietnam. Vi stod op ved 6 tiden gjorde os færdige og gik en tur i byen for at finde et sted at få morgenmad. Hele byen lå dog død og der var ingen mennesker på gaden. Vi gik tilbage til hotellet, hvor vi checkede ud og turen gik så mod busstationen. Imellem tiden havde nogle enkelte restauranter dog åbnet og da det der 40 minutter til bussen skulle køre, satte vi os ind og bestilte morgenmad. Efter 20 minutter var mit færdig og 12 minutter inden bussen kørte, fik Allan sin, det to 2 minutter for ham at skovle en skål yoghurt, med frugt og müesli ned. To minutter før afgang sad vi i bussen på vej til Nanning. Det meste af turen sov vi, da det kun var blevet til et par timers søvn i løbet af natten og efter 6 timer i bus ankom vi til busstationen. Efter 14 dage med engelsk talende kinesere havde vi helt glemt hvordan det var at finde rundt uden nogen form for hjælp. Der var ingen hjælp at hente når vi spurgte om hvor banegården lagde og de fleste vendte bare hovedet den anden vej, når vi forsøgte at snakke til dem. Vi fandt dog bussen som gik til banegården og ved at pege på nogle kinesiske tegn i vores bog, fik vi også en kineser til at fortælle os hvor vi skulle af. Vi havde omkring 4 timers ventetid på banegården, her gættede vi kryds og tværs og spiste kopnudler.
Efter 10 dage med en revne i jorden var det luksus at komme ind i vores togvogn hvor der var rigtig toilet. Vi havde togvognen og vores kupe for os selv, de eneste andre mennesker der var, var personalet. Ved titiden lagde vi os til at sove, men vi nåde kun lige at falde hen, inden en sur vietnamesisk dame kom for at kontrollere vores pas, som hun tog med sig. I mens blev vi vist ud af toget med alt vores bagage, som skulle sikkerheds tjekkes. Efter halvanden time sad vi igen i toget på vej mod Vietnam. Endnu engang nåde vi lige at falde hen inden vi igen skulle ud af toget, denne gang skulle vi udfylde nogle indrejse papirer, vi fik endnu et stempel og klokken 2.30 kunne vi igen få lov at ligge os til at sove i vores kupe. 04.20 blev vi vækket for at skulle af toget, det var en time for tidligt, men det tænkte vi dog ikke meget over, da der havde været forskudt tidsplan ved alle vores togture. Vi skulle være blevet sat af på hovedbanegården i Hanoi, men stedet var nok ikke meget større end togstationen i Mørke i Danmark. Det var mørkt og kun få taxaer holdte og ventede på vi skulle komme og betale overpris for at komme ind til Hanoi, en chauffør forlangte 50 USD for turen som ca. svare til 300 kr. vi delte taxa med en tysk rejsende og kom af med 8 USD i alt. Vi blev sat af ved det hostel som tyskeren havde booket, fordi vi ikke selv havde booket et værelse og det kunne jo være de havde plads. Hostellet fandtes bare ikke, så vi forlod tyskeren for at bruge en time på at vandre rundt i byen. Vietnameserne står tidligt op så der var godt gang i gaderne selvom klokken kun var 6 om morgenen. Langs en gade var de ved at slagte køer og grise, nogle på gamle papkasser der var lagt på jorden, andre havde tæpper eller plastisk til at ligge på jorden og når det var rigtig godt havde de små metal border at stå ved. Vi gik forbi Hoan Kiem søen hvor unge kom løbende, pensionister dyrkede tai chi og nogle brugte de træningsmaskiner som stod langs den ene gade. Vi fandt jysk hotel og fik et værelse, hvor vi sov et par timer inden vi begav os ud i byen.
Trafikken her er meget værre end i Kina, det er næsten igen biller men millioner af scootere og motorcykler som køre ganske som det passer dem, nogle steder bliver der holdt for rødt andre steder bliver der bare kørt. Når vejene skal krydses, er det med at tage en dyb indånding, lukke øjnene og håbe på man ikke bliver ramt. For hensyn bliver der ikke taget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar