Helvedes hullet

Vi gik rundt i byen og så lidt forskellige bygninger, blandt andet den danske ambassade i Vietnam. Vi gik videre til at gammelt vietnamesisk fængsel som blev bygget i midten af 1800 tallet af franskmændene, som styrede en stor del af Vietnam frem til efter 2. verdenskrig. Bygninger fungerede som fængsel frem til slutningen af krigen mod amerikanerne. Det meste af fængslet er i da revet ned og der er bygget højhuse med kontorer og hoteller. Ca. 25% står tilbage endnu og er indrettet til museum. Fængslet blev bygget til 450 fanger men husede på sit højeste lidt over 2000. Vi gik rundt og kiggede på de forskellige seller som var indrettet som den gang. Næsten alt var malet sort og grå og hvert rum var lukket af store jern porte eller låger som var omkring 15 cm tykke. I de forskellige rum var der beskrivelser af hvordan livet var bag tremmerne. I de fleste rum var der installeret højtalere, som afspillede lyde af mennesker der går med nøgler, porte der bliver åbnet og lukket og fanger der skriger.
Maden i fængslet bestod af ris, lidt grønsager og bøffelkød som ikke var fra ungtyre og lignende, men om søndagen blev der slagtet et par grise.

Allans forsøg på at skrive en sætning: samtidig var det højtallere over alt med lyder mænd der går med nøgler og åbner jerndøre og smækker dem igen samtidig imens der lyder råb og skrig fra de andre fanger. (Det er da til at forstå meningen  og det var da i den bedste mening at han forsøgte at hjælpe. Det tog bare længere tid at rette hans igennem end det ville have gjort at skrive det selv)

Vi gik på en restaurant ved navn little Hanoi, hvor de servere rigtig god vietnamesisk mad, til næsten ingen penge. Efter maden satte vi os på en udendørs bar på et gadehjørne. Hvis fortovene ikke er fuld af scootere er de flydt med små plastisk havestole og skamler. I 10 dage havde vi bandet de små steder langt væk, fordi de gør det så meget mere besværligt at gå rundt i byen og så sad vi der selv. Det var utroligt hyggeligt og vi sad flere timer og snakkede med andre rejsende, selvom siddepladserne ikke var de mest behagelige 