2. forsøg (cykeltur)

Da det ikke helt lykkedes os at finde cykelruten sidste gang, blev vi enige om at forsøge igen. Dog vil vi denne gang forsøg os med at komme på stien et andet sted. Yang tegnede en rute ind på et kort for os og forklarede det første stykke af vejen. Vi var ikke sikre på vi fulgte hans vejledning men vi cyklede da igennem adskillige små landsbyer, mellem bjergene og langs floden, til vi kom til en større by. Herfra viste en ældre mand os vejen til the dragon bridge, i håb om at vi ville købe en sejltur langs floden på hans bambus tømmerflåde, det ville vi ikke men vi fandt da broen. Herfra havde vi to valgmuligheder, vi kunne enten cykle tilbage til byen og følge hovedvejen tilbage til Yangshuo, hvilket ville give omkring en time mere på cyklen, eller vi kunne forsøge at tage stien på den anden side af floden, som efter kortet skulle følge floden til en bro, hvor man kunne krydse floden og komme tilbage til Yangshuo. Den sidste mulighed ville komme til at tage længere tid, men da vi kun havde cyklet to timer, mente vi godt vi kunne tage et par timer mere. Et par timer blev til 4 ½ time hvor vi gjorde et ihærdigt forsøg på at finde tilbage til hotellet. Den første time efter broen gik fantastisk, landskabet med alle bjergene og de små landsbyer er enormt flot. Men her efter kom vi til at cykle på stier, der var så små at vi ikke var sikre på det var stier. Vi var dog blevet advaret hjemme fra om de små stier, så det var bare at fortsætte  heldigvis havde vi ofret 20 kr. ekstra på at leje mountainbikes i stedet for almindelige cykler uden gear. Markerne er delt op af små mure der er omkring 1 meter høje og 40 cm brede. Tit blev disse mure også brugt som sti og med huller og store sten, krævede det en del koncentration at blive på cyklen. Vi cyklede på et tidspunkt forbi et bjerg hvori der var en hule. Her stod en stor seng med myggenet, bænk, en masse tøj og andre dagligdags ting. Ellers var de andre huse vi så på vores tur egentlig rimelig fine taget i betragtning af vi var på landet i Kina.
Kineserne er af og til slet ikke så dumme, og hvis de vil sælge os noget gør de gerne meget for det. Da vi længe ikke havde vidst hvor vi var og hvordan vi skulle komme tilbage, bortset fra at vi var nødt til at finde en bro så vi kunne krydse floden, havde vi et par gange spurgt dem vi mødte i de små landsbyer. De havde alle peget dem samme retning, og vi fulgte en rimelig stor vej i forhold til hvad vi havde været vant til, men ikke så stor der kunne køre en bil derpå. Denne vej førte også ganske rigtigt til floden, men broer var der ingen af, kun ganske mange kinesiske mænd, med deres bambus tømmerflåder, som faktisk var lavet af rigtig bambus og snor, med en pind til at styre med. Inden vi kom så langt var vi blevet stoppet af en dame, der havde slæbt os ned til floden via en lang, ufattelig kringlet og smal sti, måske håbede hun på vi ikke kunne finde tilbage. Hun ville sejle os over på den anden side i hendes båd, hun var smart, fik fat i os inden vi kom ned hvor alle andre også ville sejle os over, for en god slat penge selvfølgelig, ikke alting er billigt i Kina. Kinesere der prøver at snyde os til noget vi i første omgang har sagt nej til, dukker tit op, og tålmodigheden bliver mindre og mindre for hver gang og denne gang tror jeg vi begge havde fået mere end rigeligt. Vi vendt om så snart vi så hendes båd og hun fulgte os et stykke, råbte efter os at det var den eneste mulighed for at komme til Yangshuo osv. Spændt på om vi kunne finde vejen tilbage til den store vej, men uden at sænke farten, skyndte vi os tilbage, til vi kom til vejen hvor vi forsatte i samme retning som før. Uheldigvis endte vejen, ved floden hvor de første 20 mænd stod klar med deres bambus tømmerflåde. Vi fandt en lille sti og cyklede et godt stykke tid, til vi kom til en lille landsby. Vi prøvede at kommunikere med en mand som forsøgte at forklare os vejen tilbage til byen. Vi var stået af vores cykler for at snakke og en lille pige var pludselig i fuld gang med at cykle rundt på min cykel. Manden som også var pigens far hentede sin motorcykel og kørte med os ned til floden hvor han sejlede os over. Båden var lige under vandoverfladen da vi sejlede, så vi fik våde tæer. Vi var nødt til at sætte os på hug, men har vi jo også efterhånden en del øvelse i , for at holde balancen. Vi var omkring et hostel for at spørge om vej tilbage og derfra gik det bare derudaf, bortset fra der lige kom et ordentligt skyl en halv time før vi ankom til hotellet. Vi lærer nok engang at medbringe vores regnjakker, når vi tager på tur.