Efter en nat med feber, hosten og snotten, var energien ikke lige til en heldagstur i bjergene, som ellers først var planlagt. Vores guide havde dog lagt mærke til jeg var syg på gåturen i går, så planerne var blevet ændret. Vi skulle med en mini bus op til bjerglandsbyen, som var målet for vores vandretur. Der ville vi så have omkring en time til at gå rundt inden bussen ville køre os tilbage. Derudover havde han en pakke strepsils med til mig, han var selv på pencilen og var ikke helt frisk så han var glad for at slippe for at gå.
I landsbyen så vi hvordan de lokale høstede ris, på en meget primitiv måde, der bruges et sejl til at skære risplanterne over med, hvorefter de ligger i solen og tørre. Efterfølgene bliver de samlet i neg som bliver slået ind på siden af en stor trækasse, for at få risene af planten. Når risene er samlet fylder de dem i en spand, træder op på en skammel og vender spanden stille på hovedet, så skidt og skaller blæser væk. De ”rene” ris puttes i 40 kilos sækker og slæbes hjem til deres lille hytte.
Vi var også i dag inde og se et hjem, det lignede meget det vi så i går, dog havde familien her lidt flere penge. De havde blandt andet radio og mobil telefoner, fjernsyn var det ikke blevet til endnu selvom der i mange af de andre huse i landsbyen var et.
Vi måtte gerne tage billeder der inde, så jeg gik rundt og fotograferede det hele, da jeg tog et billede af to børn på omkring 3 år, blev der sagt no picture, det var ikke moderen, men det ene af børnene der tilsyneladende havde hørt den sætning adskillige gange og kunne forbinde den med kameraet.
Da vi kom tilbage til hotellet ved middags tid gik jeg i seng og sov, mens Allan brugte det meste af tiden ved computeren, han var dog lige en tur ude i byen for at besøge den lokale turist information for at bestille en tur til dagen efter.
Til aften hentede Allan mad som vi spiste på terrassen uden for vores hotelværelse med udsigt over bjergene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar