I denne blog vil vi fortælle om det vi oplever på vores rejse gennem Kina, Vietnam, Laos, Thailand og Australien.
fredag den 24. september 2010
Fra Vietnam til Laos
Vi brugte 2 timer på at få sendt to pakker til Danmark. Det første lange stykke tid brugte vi på at forsøge at udfylde nogle papirer, kvinden bag skranken var noget sur og gad ikke rigtig hjælpe os. Det hjalp dog da hun fandt ud af vi ikke var fra et engelsk talende land, og en ansat blev tilkaldt for at hjælpe os. Hun brugte så den de næste stykke tid på at få sendt vores pakker. I Kina havde vi købt en vifte, der når den er foldet sammen er omkring en meter lang. Ingen kasse kunne selvfølgelig passe og til sidst måtte hun selv til at lave en kasse af gamle pap rester. Da det endelig var klar til at blive sendt af sted, var det tid til at tage tilbage til hotellet og tage til lufthavnen. Vi kom 5 minutter for sent til chek in og en medarbejder fra Lao airline stod og ventede på os ved indgangen. Vi havde et par timer i den lille lufthavn som vi brugte til at købe souvenir af de sidste vietnamesiske dong. Vi blev kørt i bus ud til flyet som ikke var højt nok til at nå op til de gange der normalt er mellem bygningerne og flyene. Flyet var meget lille, der var plads til omkring 70 personer og vi var omkring 18 ombord, plus to stewardesser og formodentlig et par piloter, selvom Allan mente det var så lille at det kunne fjernstyres. Flyveturen var dog ganske behagelig og efter en time landende vi i Luang Prabang. Flyet var det eneste fly på lufthavnsområdet og selve lufthavnen var bare et lille hus. Vi fik vores stempel i passet uden besvær, vi skulle dog lige på toilet og have hævet penge inden vi forlod bygningen og til sidst stod personalet og ventede på vi ville gå, så de kunne komme til at låse af. Vi tog en bus ind til byen og det hostel vi havde booket i forvejen. Her blev vi mødt af nogle faldefærdige bygninger og en ejer der ikke anede vi ville komme, hans computer var gået i stykke så han kunne ikke tjekke reservationerne fra nettet. Der var heldigvis stadig plads på værelset, hvilket vi udmærket forstod da vi så det. På værelset hang et lille lysstofrør i loftet som det eneste lys, der var 3 køjesenge, et lille spejl, en reol og et badeværelse. Værelset ville egentlig have været rigtig fint, hvis man så bort fra alt det fugt og mug på væggene og spindelvævet der hænger overalt i loftet. Derudover kravlede der et firben rundt på væggen. Værelset skulle vi dele med to nordmænd som kun havde en nat tilbage her. Vi var bestemt ikke positive da vi senere lagde os for at sove i vores soveposer, da de tæpper som skulle fungere som dyner så meget snusket ud. Manglen på aircondition hjalp ikke, en enkelt blæser var dog installeret i rummet, men det var stadig en meget varm fornøjelse at sove. Natten var lang, men vi fik da nogle timers søvn.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar